Det, Dandy lærte mig

Billede

Horse

Billede © iStock/Thinkstock

Jeg ejede engang og havde fornøjelsen af at træne [en velavlet ung hingst, der hed Dandy]. Han var velbygget, sund, velproportioneret og i det hele taget et præmiedyr. Når man red på ham, var han så villig, modtagelig og samarbejdsvillig, som en hest kan være. Han var rigtig gode venner med min hund Scotty. Jeg kunne godt lide den måde, som han også gik til ting, som han var bange for. Han havde tillid til, at han ikke ville komme til skade, hvis han gjorde, hvad jeg bad ham om.

Men Dandy kunne ikke fordrage at blive bundet. Han blev ilter, når han blev bundet, og han nappede i knuden på rebet, til han kom fri. Han løb ikke væk, han ville bare gerne være fri. Han troede, at de andre heste havde det lige sådan, så han bandt også deres reb op. Han hadede at være begrænset til folden, og fandt han et sted i hegnet, hvor pigtråden var løs, så stampede han den omhyggeligt ned med sin hov, til han kunne komme ud i friheden. Mine naboer var mere end en gang venlige nok til at lukke ham ind i vores fold igen. Han fandt tilmed ud af, hvordan man åbnede lågen. Selvom han ofte lavede skader, der var provokerende og sommetider dyre, beundrede jeg hans intelligens og opfindsomhed.

Men hans nysgerrighed og ønske om at udforske nabolaget gav os problemer. Han blev engang ramt af en bil på motorvejen, hvilket resulterede i en ødelagt maskine, skade på hesten og en let skade på føreren.

Mens han kom sig over det, var han stadig drevet af en trang til at strejfe og undersøgte hegnet i hele folden. Han opdagede, at der tilmed var pigtråd på lågen. Så i en tid troede vi, at Dandy stod sikkert i folden.

Men en dag var der en, der havde glemt at sætte pigtråden på lågen. Det opdagede Dandy, så han løftede klinken af, tog en anden hest med sig og sammen besøgte de naboens mark. De gik hen til et gammelt hus, der blev brugt til lade. Dandys nysgerrighed fik ham til at åbne døren. Og akkurat som han havde gisnet, var der en kornsæk. Sikke et fund! Ja, og hvilken tragedie. Kornet var forgiftet lokkemad til rotterne. I løbet af få minutter fik Dandy og hans følgesvend spastiske kramper, og kort tid efter var de begge døde.

Dandy minder om mange af vores unge! De er ikke slemme, de har ingen intention om at gøre noget forkert, men de er impulsive, fulde af liv, fulde af nysgerrighed og de længes efter at gøre noget. De bliver også rastløse, når de føler sig bundet, men holdes de beskæftiget, vejledes de omhyggeligt og retteligt, så er de både modtagelige og kapable, overlades de til at strejfe omkring, så ender de alt for ofte med at overtræde de rette principper og ender i onde, ulyksalige og tilmed dødelige fælder.