Sidste dages hellige røster
Den fremmedes smil
Normalt ville jeg have undgået ham – en hærget mand, der spillede kort på et bord i spilleområdet på en lokal fast food-restaurant. Han havde et mildt smil i et ellers trist ansigt, mens han så på, at børnene legede. »Han sidder og prøver at få varmen,« tænkte jeg, da jeg passerede det bord, han sad ved, for at smide resterne af min datters mad væk. Da jeg gik forbi hans bord, hvor der ikke var noget madpapir eller et engangskrus, hviskede den lille stille stemme til mig: »Køb noget mad til ham.«
Jeg vendte tilbage til mit bord, hvor jeg havde lidt kontanter i lommen. »Jeg gør ham bare forlegen,« sagde jeg til mig selv. Så kom der en følelse af fred over mig, og Ånden hviskede igen til mig: »Køb noget mad til ham.«
Jeg fortalte ikke nogen af mine børn, hvad jeg lavede. Jeg samlede bare noget affald sammen og gik hen for at smide det væk, så jeg kunne komme i nærheden af mandens bord uden at lade min ven, som jeg spiste med, vide noget.
Jeg lænede mig frem og spurgte: »Må jeg købe noget frokost til dig?«
Han kiggede forskræmt på og svarede så mildt: »Hvis du vil.«
Jeg hev det lille pengebeløb, jeg havde, frem – der var lige nok til et måltid og noget at drikke – og gav manden dem. Jeg vendte tilbage til min plads. Jeg var ikke blevet opdaget af de travle mødre omkring mig, og jeg så, at manden rejste sig for at købe noget at spise.
Mens jeg fik mine børn ind i bilen for at køre hjem, så jeg gennem ruden, at manden bar en bakke med mad hen til sit tomme bord. Nu var hans ansigt ikke så trist mere.
Den vintervind, der blæste mod mit ansigt, føltes ikke så kold mere. Jeg solede mig i den varme, som Ånden gav mig lige fra mine støvler til min frosne hestehale. Jeg kom i tanke om noget, Frelseren havde sagt:
»For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke …
Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? …
Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig« (Matt 25:35, 37, 40).
Jeg er glad for, at en fremmeds smil gav mig modet til at gøre det rette.