Fra missionsmarken
Tøvende trofast, vældigt velsignet
Forfatteren bor i Guerrero i Mexico.
Som missionær i Mexico havde jeg en oplevelse, som hjalp mig til at se de gode frugter, der kan komme, når vi anvender vores tro til handling.
Den stav, hvor jeg tjente, havde planlagt en missionæraktivitet. Min kammerat og jeg skulle forklare et evangelisk princip kort for de undersøgere, der deltog. Men da vi kom hen i kirkebygningen, opdagede vi, at der næsten ikke var kommet nogen undersøgere. Så i stedet for at undervise i det princip, vi havde planlagt, blev vi bedt om at gå ud på gaden og invitere folk, der kom forbi, til at komme ind og deltage i aktiviteten.
Jeg kunne ærlig talt ikke lade være med at tænke, at det ikke ville virke. Jeg følte, at det ville være frugtesløst – der var ingen, der bare ville takke ja til at komme til aktiviteten, især ikke med så kort varsel.
Men vi forstod vigtigheden af at være lydige, så min makker og jeg prøvede at invitere folk indenfor. Der gik ikke så lang tid, før en kvinde kom forbi med sin datter og datterens kæreste. Vi inviterede dem indenfor. Til at begynde med var de lidt tøvende, men til sidst gik de med til at komme indenfor og slutte sig til gruppen af mennesker der. Jeg blev overrasket, men også meget glad.
Aktiviteten gik i gang, det var en musikalsk opførelse over evangeliet. Den varede mere end en time. Jeg var bange for, at vores gæster ville blive vrede, fordi den tog så lang tid, men jeg havde en bøn i hjertet om, at alt ville gå godt.
Da aktiviteten var færdig, gik jeg hen til dem for at undskylde, at den havde varet så længe. Inden jeg kunne nå at sige noget, sagde kvinden: »Tak. Mange tak. Det var meget smukt. Tak.«
Jeg blev forbløffet, de takkede os for oplevelsen, og de var ikke irritereret over tiden. Det var utroligt, og en glæde fyldte mit hjerte. (Og tænk engang, at jeg havde tænkt, at det ikke nyttede noget at invitere folk ind fra gaden). Kvinden ville gerne høre mere om Kirken og komme til vores søndagsmøder.
Jeg lærte, at der kan komme noget stort ud af at udøve en lille smule tro, og selv om det ikke er mere end ønsket om at tro, kan det blive til noget stort (se Alma 32:27-28).
Den oplevelse ændrede min indstilling resten af min mission. Fra da af så jeg resultaterne af min indsats ved hver missionæraktivitet, når jeg gik frem med håb og tro.
Hvis vi udøver tro, selvom vi tvivler på, at der kan komme noget ud af det, kan vi opnå liflige resultater. Det, vi ser som umuligt, er ikke umuligt for Gud.