Miraklet i sidste øjeblik
Forfatteren bor i Aragua i Venezuela.
Jeg var ung, uerfaren og i tidsnød. Kunne en enkel bøn virkelig udvirke et mirakel?
Da jeg var 16, jeg gik på teknisk skole for at blive elektriker. For at jeg kunne bestå, skulle jeg igennem 30 dages praktiktid i en lokal virksomhed for at vise mine færdigheder i elektronik.
Jeg var i praktik i et papirvarefirma. Mit ønske om at tjene som fuldtidsmissionær var begyndt at vokse, og dette job kunne hjælpe mig til at tjene penge nok til at komme af sted. Men vi var tre praktikanter, og virksomheden ville kun vælge en af os til et fuldtidsjob.
Virksomheden havde en maskine, der var gået i stykker. Når maskinen virkede, kunne den lave lige så meget som tre tilsvarende maskiner. Denne maskine havde ikke virket i et godt stykke tid, og firmaet havde bestilt nogle reservedele i udlandet for at få den i gang igen – men den virkede stadig ikke. Jeg accepterede udfordringen om at prøve at reparere den.
Illustration: David Curtis
Jeg brugte timer dag efter dag på at studere maskinen. Men det var indviklet, og det ville ikke blive let at afgøre, hvad der var galt med den på 30 dage, især for en, der var så uerfaren som jeg. Men jeg følte dog, at jeg kunne gøre det. Inden jeg tog på arbejde, læste jeg hver morgen artikler i Liahona og bad til vor himmelske Fader. Jeg udviklede også et venskab med min chef, en erfaren elektroingeniør, som fik tilladelse til, at jeg måtte tage kopier af arbejdstegningerne med hjem i weekenden. Jeg studerede dem nøje.
Efterhånden som praktiktiden nærmede sig sin afslutning, havde mine to medpraktikanter afsluttet deres tildelte projekter, og jeg begyndte at føle mig presset. Men trods de negative (og tilmed hånlige kommentarer) omkring mig, så tvivlede jeg aldrig. Fredagen og den sidste dag af vores praktik nærmede sig hurtigt. Selvom jeg havde løst en del af problemerne, virkede maskinen stadig ikke. Jeg nærede tillid til, at jeg var tæt på at løse problemet, så jeg bad min chef om tilladelse til at arbejde om lørdagen, så maskinen kunne være fikset og klar mandag.
Det forbløffede min chef så meget, at han personligt bad om tilladelse til det hos den øverste chef. Næste dag informerede min chef mig om, at vi alle tre – den administrerende direktør, min chef og jeg – ville arbejde indtil middag. »Alle tre?« spurgte jeg. Han forklarede, at direktøren, som var elektroingeniør, var interesseret i mit forslag, for der havde været så mange forsøg på at reparere den maskine, at han havde opgivet at få den lavet.
Næste dag følte jeg mig meget genert over at skulle arbejde sammen med to voksne ingeniører. Jeg var ung og uerfaren. Men de tilbød at arbejde som mine assistenter, hvilket jeg både følte mig forlegen ved, men samtidig meget heldig.
Der var blot nogle minutter til middag, da direktøren og min chef indså, at vores bestræbelser havde været forgæves. Jeg undskyldte mig og gik ud på toilettet. Jeg knælede ned og bad meget inderligt til vor himmelske Fader. Jeg følte en uforklarlig, vidunderlig styrke. Jeg bad ham om hjælp til, at jeg fik jobbet, så jeg kunne betale for min mission.
Jeg var nærmest elektrisk, da jeg kom ud fra toilettet, men da havde mine assistenter allerede lukket kredsløbsdelen og samlet værktøjet sammen. Jeg åbnede maskinen igen og så omhyggeligt på de 15 kredsløbskort indeni. Jeg bemærkede, at en ud af 4000 stikben ikke var forbundet til kortet. Jeg satte det på plads og tændte for maskinen. Den virkede! Det var et mirakel.
Det var et uforglemmeligt og bevægende øjeblik. Min chef krammede mig og direktøren gav mig hånden og lykønskede mig på det hjerteligste.
Jeg fik lov til at arbejde i virksomheden i næsten to år, og jeg sparede de penge op, jeg havde brug for til min længe ventede mission. Da jeg forklarede, hvorfor jeg tog af sted, sagde direktøren farvel og: »Du ved, at du altid kan komme tilbage hertil efter din mission. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke.«
Den oplevelse viste mig, at intet er umuligt for Gud. Hvis vi ikke tvivler, vil der ske mirakler, men først efter vores tro er blevet prøvet – selv i sidste øjeblik. Ja, der sker mirakler.