2017
Åndens udgydelse
March 2017


Åndens udgydelse

Dette interview er lavet af LaRene Porter Gaunt, Kirkens Tidsskrifter. Tidslinje og information i sidepanelet er udformet af Kate Holbrook fra Kirkens historiske afdeling.

I forbindelse med Hjælpeforeningens 175-års jubilæum fortæller Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab med stor ømhed og styrke hjælpeforeningssøstrene om deres følelser, erfaringer og vidnesbyrd.

Billede
Relief Society pages 14-15
Billede
Relief Society pages 16-17
Billede
Relief Society pages 18-19
Billede
Relief Society pages 20-21
Billede
Relief Society pages 22-23
Billede
Relief Society pages 24-25
Billede
Young woman in sunlight

Vi elsker søstrene i Kirken,« siger Linda K. Burton, hovedpræsident for Hjælpeforeningen, på vegne af sig selv og sine rådgivere, Carole M. Stephens, førsterådgiver og Linda S. Reeves, andenrådgiver. »Kan vi ønske os noget andet end at hjælpe hinanden langs pagtsstien mod evigt liv? Gud har åbenbaret sin hensigt i Moses 1:39: ›For se, dette er min gerning og herlighed: At tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket.‹ I Hjælpeforeningen hjælper vi kvinder med at forberede sig på det evige livs velsignelser. Det gør vi gennem øget tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus og hans sonoffer, ved at styrke enkeltpersoner, familier og hjem gennem ordinancer og pagter og ved at arbejde sammen til gavn for de nødlidende.1

Når vi husker og lever efter Hjælpeforeningens formål, vil vi som sidste dages hellige kvinder blive ›særskilt[e] og anderledes – på gode måder‹2 og være en god indflydelse overalt i verden. Det er det, vi ønsker for vores søstre i Hjælpeforeningen.«

I dette interview med medarbejdere fra Kirkens tidsskrifter svarer Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab på spørgsmål om, hvad der bekymrer dem i samtiden og fortæller om deres visioner for fremtiden.

1. Hvad er det med Hjælpeforeningen, som forener kvinder fra forskellige kulturer og vidt forskellige livssituationer?

Billede
Women talking

Søster Burton: »Det, at vi ved, hvorfor vi er her, forener os på tværs af kulturelle forskelle. Sidste år mødte jeg en kvinde i Uruguay, som fortalte mig, at hun var blevet kaldet som hjælpeforeningspræsident i den mørkeste tid i hendes liv. Hun følte sig fristet til at sige: ›Det kan jeg ikke lige nu.‹ Men fordi hun havde indgået hellige pagter, sagde hun: ›Jeg vil gøre det, jeg er blevet bedt om. Jeg har tillid til vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Jeg ved, at jeg kan klare det gennem Jesu Kristi forsoning.‹ Så sagde hun til mig: ›Min kaldelse gav et lys i mit liv, når jeg tjente mine søstre. Jeg stolede på Herren, og han velsignede mig.‹

Jeg kunne genkende formålet med Hjælpeforeningen i hendes historie. Hendes tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus og hans forsoning hjalp hende. Hun havde indgået hellige pagter, og hun ønskede at holde dem. Da hun arbejdede sammen med sin biskop, opfyldte hun sin kaldelse. Nu har hun et vidnesbyrd om, at Herren velsigner os, når vi stoler på ham. Jeg vil gerne føje mit vidnesbyrd til hendes om, at vor Frelser, Jesus Kristus, vil hjælpe os igennem enhver jordisk udfordring og alt, der kan synes uretfærdigt i dette liv.«

Søster Stephens: »Vores tro på Frelserens forsonende kraft forener os også i høj grad. Vores kærlighed til vor himmelske Fader og vores viden om hans store plan for lykke knytter os sammen i vores stræben efter evigt liv. Vores søstre er enlige, gifte med børn eller gifte uden børn. Der er enker og fraskilte. Det er vores håb, at vi alle kan arbejde sammen i enighed og være ét, når vi forstår hvem vi er, og hvad vores gerning og mål er.«

Søster Reeves: »Enighed gør os lykkelige, for der hersker ingen splid og Guds kærlighed bor i vores hjerte (se 4 Ne 1:15). Enighed krydser enhver grænse. Vi ønsker sådan, at søstrene føler Frelserens kærlighed. Vi vil så gerne være ét om at hjælpe med at nå hans mål.«

2. Hvad kan kvinder gøre, hvis de ikke føler sig som en del af Hjælpeforeningen?

Søster Stephens: »Som præsidentskab er det vores inderste ønske, at søstrene forstår deres evige identitet. Vi har altid været en del af Guds værk. Som kvinder er vi blevet begavet med særlige gaver til gavn for alle. Vi blev undervist og trænet i det førjordiske liv til vores gerning her. Vi var med i det store råd i himlen, hvor vi valgte vor himmelske Faders plan, som omfattede Jesu Kristi forsoning. Vi råbte af glæde over udsigten til at få et dødeligt legeme.

Og begyndende med Eva er kvinder på jorden fortsat en del af Guds værk. Profeten Joseph Smith organiserede kvinderne efter præstedømmets orden – en orden, der altid har eksisteret – da han organiserede Hjælpeforeningen i 1842 i Nauvoo i Illinois.

Præsident Russell M. Nelson, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, er kommet med dette råd: ›[Find] selv ud af, hvem I virkelig er. Spørg jeres himmelske Fader i Jesu Kristi navn, hvad han føler for jer, og hvad jeres mission er her på jorden. Hvis I spørger med oprigtig hensigt, vil Ånden over tid hviske jer den livsændrende sandhed. Nedskriv disse tilskyndelser og gennemgå dem ofte, og følg dem nøjagtigt.

Jeg lover jer, at når I begynder at fange blot et glimt af, hvordan jeres himmelske Fader ser jer, og hvad han regner med, at I gør for ham, så vil jeres liv aldrig blive det samme!‹3 Tag til templet og lyt! Lyt efter svar på, hvem I er, og hvad I vil gøre.«

3. Hvordan kan kvinder, der har frygteligt travlt, stadig nyde velsignelserne ved Hjælpeforeningen?

Billede
Women walking with containers on heads

Søster Stephens: »Det bliver et spørgsmål om at prioritere. Jeg har for nylig været i Vestafrika, og jeg så kvinder, der bar vand fra brønden på deres hoved hver dag og derefter tog på arbejde for at forsørge deres familie. Til tider blev jeg overvældet af fattigdommen. Så tilbragte jeg tid sammen med medlemmer af Kirken ved oplæringsmøder, hvor de var klædt i strålende hvide skjorter og hjemmesyede farvestrålende kjoler.

Jeg lærte, at de er rige på det, man ikke kan købe for penge. Jeg lærte, at de satte det vigtigste først. Evangeliet betyder alt for dem. De sagde: ›Jeg har ikke brug for noget. Jeg har alt, jeg behøver – jeg har evangeliet og min familie.‹ Når vi sætter det vigtigste først i livet, så vil alt andet falde på rette plads eller forsvinde ud af vores liv.«

4. Hvad har Hjælpeforeningen at tilbyde unge piger?

Billede
Young and older women

Søster Burton: »Unge piger har mulighed for at blive en del af opfyldelsen af profeti, når de kommer i Hjælpeforeningen. I 1979 sagde præsident Spencer W. Kimball (1895-1985), at verdens gode kvinder vil blive ›draget til Kirken i stort antal … i det omfang kvinderne i Kirken ses som noget særskilt og anderledes – på gode måder – i forhold til kvinder af verden.‹4 Vi har brug for de unikke gaver, perspektiver og talenter, som de unge piger medbringer for at få denne profeti til at gå i opfyldelse.

Præsident Russell M. Nelson sagde om præsident Kimballs profeti i 2015 til kvinder i alle aldre – deriblandt de unge piger: ›I er de kvinder, [præsident Kimball] forudså …

Vi [har] brug for kvinder, der har en grundlæggende forståelse af Kristi lære … Vi har brug for kvinder, der ved, hvordan de får adgang til den kraft, som Gud gør tilgængelig for dem, der holder pagterne … Vi har brug for kvinder, der har mod og perspektiv som den første kvinde Eva …

Jeg beder jer indtrængende om at opfylde præsident Kimballs profeti … Når I gør det, så vil Helligånden højne jeres indflydelse på en hidtil uset måde!‹«5

Søster Reeves: »Vi er alle ›vor himmelske Faders døtre. Han elsker os, og vi elsker ham.‹6 I Hjælpeforeningen opdager man, at der er mere, der samler end skiller os. Vi lever for eksempel i en verden med sociale medier, reklamer og verdslige rollemodeller. Kvinders værd defineres af verden. Når vi sammenligner os med det, vi ser og hører i verden, kan det få os til at føle, at vi bør være sådan. Vi har alle mere end nogensinde før brug for at huske, at vores værdi ligger i, at vi er Guds døtre – og ikke i, hvad verden synes, vi skal være. Vores styrke kommer af vores forhold til vor himmelske Fader, vor Frelser og de andre søstre i evangeliet. Træk på det.«

Søster Stephens: »Unge piger, Gud har brug for jer, og vi har brug for jer. I er den opvoksende generation, som er født med styrke til at stå imod udfordringerne i de sidste dage. Slut jer til os og lad os blive kvinder, som forstår Jesus Kristus og hans sonoffer, kvinder som indgår og holder hellige pager, og kvinder, som vil arbejde sammen i enighed og med præstedømmelederne. Det er en velsignelse at være kvinde i enhver alder i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i dag. Lad os bære vores vidnesbyrd om, hvem vi er, og hvem vi kan blive. Lad os sprede vores glædelige budskab og glæde os med hinanden!«

5. Hvorfor er det vigtigt, at præstedømmebærerne og søstrene i Hjælpeforeningen arbejder sammen i enighed?

Søster Burton: »Mænd og kvinder har kompletterende roller. Vi har hver især unikke gaver og talenter at bidrage med i riget og for at styrke hinanden. Kvinderne udgør halvdelen af Herrens forrådshus og er afgørende for værket. Vi medbringer et perspektiv og et ønske om at opbygge riget, der begyndte med Eva og fortsatte med Sara, Rebekka, Ester, Maria, Elisabeth, Emma, Eliza og andre tapre søstre i denne sidste uddeling og tidligere.

Når vi tænker på magt og indflydelse, bliver magt almindeligvis associeret med præstedømmet. Men en retfærdig kvindes indflydelse har også stor kraft. De selvsamme dyder, der nævnes i Lære og Pagter 121:41, og som indbyder til præstedømmekraft, er de dyder, der giver kvinder kraft og indflydelse – ›overtalelse‹, ›langmodighed‹, ›mildhed og sagtmodighed‹ og ›uskrømtet kærlighed‹. Disse egenskaber er nedarvet gennem vores guddommelige herkomst, og deri ligger vores mulighed for at være en kraftig indflydelse for det gode.

Når vi arbejder sammen i enighed med vores brødre i præstedømmet, bliver vi som folk lidt mere som Zion (se Moses 7:18).«

Søster Reeves: »Når vi læser ›Familien: En proklamation til verden‹, ser vi, at vor himmelske Fader bruger de styrker, mænd og kvinder har, i de roller og ansvar, som vil føre det størst mulige antal af hans børn tilbage til ham.7 Formålet med Hjælpeforeningen hjælper os med det.«

6. Hvordan er det for jer som præsidentskab at arbejde sammen med profeter?

Billede
Linda K. Burton meeting Elder Holland

Søster Burton: »Akkurat som Jesus Kristus var kvindernes forkæmper, så er hans apostle det også i vor tid. Vores profeter er altid grundige i deres overvejelser, de søger altid Kirkens søstres synsvinkel og input. Jeg ville ønske, at enhver søster i Kirken kunne se og føle det, vi oplever i vores regelmæssige omgang med profeter, seere og åbenbarere. De er sande disciple, de vier uselvisk og gladeligt deres liv til Herren, når de stræber efter at gøre hans vilje og stoler på hans tidsplan. De vidner ofte om, at Kirken tilhører Jesus Kristus, og at han leder og vejleder den.«

Søster Reeves: »Når vi mødes med vores ledere, hvilket vi ofte gør, så spørger de os stadigt mere om vores mening. Brødrene i disse råd lytter til og værdsætter det, vi siger, og de arbejder sammen med os for at nå vores fælles mål.«

Søster Stephens: »Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum er særlige vidner om Jesus Kristus. De kender ham. De bliver ligesom ham. Så ønsker I at forstå det forhold, som de kvindelige ledere har med disse vidner om Jesus Kristus, så se på hans eksempel i skrifterne. Jesus Kristus kæmpede for kvinderne, han inkluderede kvinderne, og han forædlede kvinderne. Når jeg sidder i råd med brødrene, har jeg ofte kigget på dem og tænkt, at ›dette er en lille del af, hvordan det må føles at være i Frelserens nærhed.‹«

7. Hvilken forbindelse er der mellem åndelig styrke og vores pagter?

Søster Stephens: »Åndelig kraft kommer gennem de ordinancer, vi modtager, og de pagter, vi indgår. Der ligger også en åndelig kraft i at holde vores pagter.

Åndelig kraft kommer, når vi værdigt tager del i nadveren om søndagen. Nadveren giver os mulighed for at forny de pagter, vi har indgået med Herren. Vi påtager os hans navn, erindrer ham, holder hans befalinger og stræber efter altid at have hans Ånd hos os (se L&P 20:77).«

Søster Burton: »Om denne åndelige kraft har Nefi sagt: ›Jeg, Nefi, så Guds lams kraft, at den kom ned over de hellige i Lammets kirke og over Herrens pagtsfolk‹ (1 Ne 14:14). Gælder ordet hellige ikke både mænd og kvinder?

Nefi fortsætter i samme vers med at sige, at ›Guds lams kraft … kom ned … over Herrens pagtsfolk, som var spredt over hele jordens overflade, og de blev udrustet med retfærdighed og med Guds kraft i stor herlighed.‹ Som ›pagtsfolk‹ kan vi – både mænd og kvinder – blive ›udrustet med retfærdighed og med Guds kraft i stor herlighed‹. Det er det guddommelige mål for alle Guds børn, som holder pagten.«

Søster Stephens: »Man finder en forståelse for rækkevidden af vores guddommelige skæbne i svarene på to spørgsmål: (1) Ved I, hvem I er? (2) Ved I, hvad I har? Hvis vi forstod, hvad vi har, ville vi forstå, at vi har alt, vi behøver. Gennem de ordinancer og pagter, vi indgår i templet, har vi de velsignelser, den kraft og den myndighed, der knytter sig til alt i præstedømmet. Vi bliver ikke ordineret. Vi ved ikke hvorfor. Ordinationerne i præstedømmet fra far til søn har været Guds orden lige siden Adams og Evas dage.«

Søster Reeves: »Jeg har et vidnesbyrd om, at pagtsholdende kvinder anerkender, at vor Fader har givet os alt, som vi behøver for at vende tilbage til hans nærhed ved at indgå og holde pagter.«

8. Hvad vil I helst have søstrene i Hjælpeforeningen til at huske?

Billede
Mother and baby

Søster Burton: »I Lære og Pagter 45:3 står der: ›Lyt til ham, som er jeres talsmand hos Faderen, og som taler jeres sag over for ham

… derfor, Fader, skån disse mine brødre [og søstre], som tror på mit navn, så de må komme til mig og få evigtvarende liv‹ (v. 5). Jeg elsker den ømhed, Kristus viser os. Han taler vores sag, fordi han elsker os! Han ønsker, at vi kommer til ham! Lad os elske og øge vores tro på Jesus Kristus og på vor himmelske Fader.

Som Guds døtre i pagten, der er spredt over hele jordens overflade i dag, er vi udrustet med stor herlighed, med retfærdighed og med Guds kraft. Når vi husker på vores mål, glæder os over og holder vores pagter, vil vi blive opfattet som ›særskilte og anderledes – på gode måder – af verdens kvinder‹, og vi kan hjælpe verden med at forberede sig på, at vor Frelser, Jesus Kristus, vender tilbage.«

Noter

  1. Se Håndbog 2: Forvaltning af Kirken, 2010, 9.1.1.

  2. Kirkens præsidenters lærdomme: Spencer W. Kimball, 2006, s. 227.

  3. Russell M. Nelson, »Vær det bedste, jeres generation har at byde på«, Liahona, okt. 2016, s. 49.

  4. Kirkens præsidenters lærdomme: Spencer W. Kimball, 2006, s. 227.

  5. Russell M. Nelson, »En inderlig bøn til mine søstre«, Liahona, nov. 2015, s. 96, 97.

  6. Unge Piger: Personlig fremgang, hæfte, 2009, s. 3.

  7. Se »Familien: En proklamation til verden«, Liahona, nov. 2010, s. 129.

  8. Emma Smith, i Relief Society Minute Book, 17. mar. 1842, s. 13, Kirkens historiske bibliotek, Salt Lake City.

  9. Joseph Smith, i Relief Society Minute Book, 9. juni 1842, s. 63.

  10. Se Jill Mulvay Derr, Janath Russell Cannon, Maureen Ursenbach Beecher, Women of Covenant: The Story of Relief Society, 1992, s. 138.

  11. Zina D.H. Young, »First General Conference of the Relief Society«, Women’s Exponent, 15. apr. 1889, s. 172.

  12. Julie B. Beck, »Døtre i mit rige: Hjælpeforeningens historie og virke«, Liahona, nov. 2010, s. 114.