Det, lægen ordinerede
Omvendelse er en recept og ikke en straf.
Jeg hader at skulle til lægen. Jeg gruer for pylreriet, ventetiden, sprøjterne og beskeden på »at tage det med ro«. Da jeg var rigtig lille, syntes jeg, at sygeplejersker og læger bare var onde mennesker, der troede, at jeg var en nålepude, men efterhånden som jeg blev ældre, fandt jeg ud af, at de ikke var onde, de hjalp. Og jeg havde det næsten altid bedre, når jeg havde set dem. Uanset hvor kedeligt venteværelset var, hvor meget jeg hylede over at blive stukket, eller hvor skuffet jeg blev, når lægen sagde, at jeg var nødt til at lægge mig, så var det i sidste ende altid ulejligheden værd.
Sommetider kan omvendelse føles som en tur til lægen.
En glæde eller en plage?
I stedet for at krybe sammen ved tanken om medicin, der smager ækelt eller spidse nåle, kryber I så sammen, når I hører ordene »martret af evig pinsel«, »pint med helvedes smerter« og »bitterheds galde« (se Alma 36:12-18). Det er sådan, Alma beskrev begyndelsen af sin omvendelse, er det ikke?
Da englen havde vist sig for Alma og Mosijas sønner, huskede Alma alle sine synder og indså, at han havde gjort oprør mod Gud. Han havde det så elendigt, at han ønskede, at han blev martret »med en fordømt sjæls smerter« (Alma 36:15). Av! Det får næsten lægens sprøjter til at lyde som jordbærkager. Så hvorfor arbejdede Alma »uden ophør for at kunne bringe sjæle til omvendelse«? (Alma 36:24). Hvorfor ønskede han, at andre mennesker skulle opleve noget, der havde været så smertefuldt for ham?
Måske skyldtes det det, der fulgte.
Han kom i tanke om sin Frelser, Jesus Kristus.
Jeg råbte »i mit hjerte: O Jesus, du Guds Søn, hav barmhjertighed med mig …
Og se nu, da jeg tænkte dette, kunne jeg ikke mere erindre mine smerter, ja, jeg blev ikke mere revet op ved erindringen om mine synder.
Og åh, hvilken glæde og hvilket forunderligt lys så jeg ikke, ja, min sjæl blev fyldt af glæde, lige så overordentlig stor som min smerte havde været!« (Alma 36:18-20; fremhævelse tilføjet). Alma lærte, at lige så svært og tilmed smertefuldt det kan være at indse vores synder, så er glæden, vi oplever bagefter, det hele værd. Den glæde, han følte, var mere intens og sødere end noget, han havde følt før (se Alma 36:21).
Intet at frygte
Hvis folk kryber sammen ved tanken om omvendelse, kan det skyldes, at de fokuserer på den smertelige del. Omvendelse kræver ofte tid og sommetider kræver det at råde bod en masse ydmyghed og hårdt arbejde, men som ældste Richard G. Scott (1928-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde, er »omvendelse ikke en straf. Det er en håbefuld vej, der fører til en herlig fremtid«.1 Præsident Russell M. Nelson, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, kalder det for »omvendelsens søde velsignelse«.2 Med andre ord er der ingen grund til at frygte eller undgå noget aspekt af omvendelse. Uanset hvor svært det er at indrømme og råde bod på vores synder, så vil vi altid have den helbredende kraft i Frelserens forsoning til at hjælpe os igennem det, og den glæde, vi vil føle, vil helt overtrumfe og overskygge enhver følelse af smerte, skam eller sorg, vi måtte have følt før.
For jeres eget bedste
Ved I, hvad sætningen Primum non nocere betyder? Er I læger, gør I sikkert. Primum non nocere er latin og betyder: »Gør for det første ingen skade.« Det er et ledende princip for alle læger og et løfte, de giver. Det betyder ikke, at de lover, at de aldrig volder smerte, men i stedet at alt, de gør, er til deres patienters bedste.
Tror I, at Gud og Jesus Kristus aflægger sådanne løfter? Det kan I tro! Se bare på Esajas 1:18; Esajas 41:13; Romerbrevet 8:28 og 3 Nefi 13:14. (Slå dem op. Dette er blot nogle få eksempler). Forskellen ligger i, at mennesker kan begå fejl. Men Jesus Kristus og vor himmelske Fader er fuldkomne, så I kan være absolut forvisset om, at alt det, de beder jer om, er til jeres eget bedste. Altid. Så når Gud foreskriver en dosis omvendelse, er det, fordi han vil velsigne jer. Omvendelse handler ikke om straf. Den handler om helbredelse, at overvinde svaghed, at aflægge det naturlige menneske og at vende sig fra synd og vende sig til Gud.
»Favn Jesu Kristi forsoning og omvendelse som noget, der skal bydes velkommen og anvendes dagligt ifølge den store læges anvisninger,« har ældste Jörg Klebingat fra De Halvfjerds sagt. »Vælg en indstilling, hvor vedvarende, glad og frydefuld omvendelse er en del af jeres valgte livsstil.«3
Når den store læge, Jesus Kristus, udskriver en recept på omvendelse, så lad ikke jeres frygt for smerte eller ydmygelse stå i vejen. Stol på hans løfter om, at selvom det måske gør ondt et kort øjeblik, så vil han samle jer med stor barmhjertighed (se 3 Ne 22:7), og ligesom Alma vil I blive fyldt med en glæde, der langt overgår smerten (se Alma 36:19-20).