Vær et forbillede for de troende
Ældste Von G. Keetch
De Halvfjerds
Fra talen »Et forbillede for de troende«, der blev holdt på Brigham Young University-Idaho den 14. juni 2016. Hele talen kan ses ved at besøge web.byui.edu/devotionalsandspeeches.
Hvordan kan I bedst forsvare evangeliets læresætninger, samtidigt med at I også udviser venlighed, respekt og kærlighed?
Der fortælles en historie om en lille militær deling, der havde fået en meget svær mission bag fjendens linjer. Efterhånden som delingen nærmede sig sit mål, dukkede der fjendtlige enheder op. Snart var gruppen omringet og i undertal, og der blev skudt fra alle sider. Da medlemmerne af denne lille militærdeling stod der omringet og beskudt, så de på deres befalingsmand, som stod på en sten og tilskyndede dem.
Da befalingsmanden så på sine mænd, råbte han: »Mænd, vi har dem lige, hvor vi gerne vil have dem. Nu kan I bare fyre i alle retninger!«
I og jeg har også en svær mission i dagens verden. Den består i at undervise om og forsvare de sandheder, der indeholdes i Jesu Kristi evangelium. I den verden, vi lever i, ved jeg, at det kan være svært at vide præcis, hvad den bedste taktik er, især når man er omringet af så mange stemmer, der er villige til at udfordre sandheden. Der kan ofte være så meget spærreild fra så mange forskellige vinkler, at det er svært at vide, hvordan man tager til genmæle.
Jeg vil gerne tale om, hvad det betyder at være det, som apostlen Paulus kaldte »et forbillede for de troende« (1 Tim 4:12) – hvad vil det sige at forkynde og forsvare evig sandhed på den måde, som vor himmelske Fader ønsker, samtidigt med at vi er forbilledlige med hensyn til den respekt, medfølelse og dybe kærlighed, som Kristus viste, hvad det betyder at forsvare det, vi ved er rigtigt, uden bare at fyre tilfældigt i alle de retninger, vi kan opfatte som fjendtlige.
Disse to principper kan ofte synes være modstridende, ikke? Vi lærer, at vi skal kæmpe »mod ondskabens åndemagter« (Ef 6:12) i alle udformninger, at vi skal »stå som Guds vidner til alle tider, i alle ting og på alle steder« (Mosi 18:9), og at vi aldrig må skamme os »ved evangeliet« (Rom 1:16). Men alligevel lærer vi også, at vi bør undgå splid og aldrig »ophidse menneskers hjerte til vrede« (3 Ne 11:30), at vi ikke blot skal holde »fred med alle mennesker« (Rom 12:18) men at vi aktivt bør »stræbe efter det, der tjener freden« (Rom 14:19).
Så hvordan opfylder vi vores gudgivne ansvar for at stå fast i evangeliet og lære andre om sandheden uden at vække strid og vrede? At sige noget overhovedet kan hurtigt synes at føre til strid og kiv, især når det handler om tidens kontroversielle emner. Som I ganske vel ved, synes der ikke at være meget tålmodighed med nogen, som gerne vil udtrykke noget, som ikke stemmer overens med tidens nye trends.
Når vi møder sådanne udfordringer, har vi en tendens til at gøre en af to ting: Vi trækker os enten hurtigt tilbage og vælger at lade være med at gå længere ind i noget, der hurtigt kan blive ubehageligt eller tilmed fjendtligt, eller også går vi i forsvar i en heftig debat, der kan være underholdende at se, men som afføder mere hede end lys.
Det er bedre at tænke tingene igennem (se L&P 9:8) og lytte omhyggeligt efter himmelsk vejledning. Saml mod og brug lyset inden i jer.
Må jeg påpege nogle få ting, der altid vil være på sin plads, når vi gør vores bedste for at fortælle om og forsvare Guds ord, samtidigt med at vi viser kærlighed og omsorg for alle mennesker?
Forsvar ordet
Vi opnår for det første større succes, når vi engagerer os i andre en for en. I dagens polariserede kultur med sønderlemmende oneliners og konstante forsøg på at hævde sig er det almindeligvis lidet, der opnås i en gruppe, hvor alle strides. Det gælder især de sociale medier, hvor vi må være forsigtige med, at vores kommentarer omkring følsomme emner ikke slækker på den ånd, som Kristus ønsker, at vi formidler.
Vi vil ofte blive misforstået, hvis vi lader os begrænse af 140 anslag online. Langt mere opnås almindeligvis på tomandshånd, ansigt til ansigt, når to mennesker lærer at forstå hinanden. Det er lige sådan, præsident Thomas S. Monson har sagt, at vi bør række ud for at nå og redde hinanden – en for en. Det var oftest den måde, som Frelseren brugte til at nå mennesker og påvirke deres liv, da han var her på jorden.
For det andet, selvom vi uden tvivl ville blive overlykkelige, hvis andre kunne se lyset med det samme og indvillige i at modtage missionærerne næste dag, behøver det ikke at være vores indgangsvinkel. Vores indgangsvinkel bør være at forstå andres udgangspunkt – at respektere dem som mennesker og forstå deres synspunkter. Det er først da, vi kan kommunikere ordentligt med andre, når vi kommer forbi den støj af anklage og misforståelse, der ofte dominerer vores diskussioner.
Og lad os for det tredje se på, hvordan vi kan respektere forskellige synspunkter og stadig leve fredeligt sammen. Frem for bare at leve i overensstemmelse med vores egne meninger uden at krænke andres frihed, så lad så prøve noget bedre – noget, der er grundlæggende i pluralistiske samfund, hvis alle skal behandles retfærdigt. Vi må forsvare andres basale borgerrettigheder, anerkende deres ret til at give udtryk for deres meninger og tale for det, de tror på, hvis vi forventer, at andre skal forsvare vores grundlæggende borgerrettigheder.
Og endelig kommer forståelsen af hinanden sjældent bare på en gang. Det er en proces – den kan ofte tage en hel del tid. Det er ikke sikkert, at andre nogensinde godtager vores synspunkter, men vi kan stræbe efter at borteliminere ord som snæversynet og had. Lad os se på hinanden som gode og fornuftige i selv, selvom vi har nogle grundlæggende holdninger, som andre måske aldrig kommer til at dele.
Gør, som Frelseren ville have gjort
Når I kommer ud for svære situationer, hvor I skal stå på mål for Jesu Kristi evangelium, så håber jeg, at I altid vil huske at handle, som Frelseren ville have gjort. Som apostlen Paulus belærte os om, er det at være »et forbillede for de troende« langt mere end bare at efterleve evangeliske principper, som andre skal se. Paulus siger specifikt, at de selvsamme principper må være en del af vores tale, vores kærlighed til andre, en del af den ånd, vi formidler og en del af den tro, der definerer, hvem vi er (se 1 Tim 4:12).
I sidste ende er der reelt ingen spænding mellem de to store evangeliske principper – når de forstås rigtigt – på at forsvare sandheden, mens man også viser andre respekt og kærlighed. Vores stærke overbevisning om sandheden bør aldrig få os til at handle på en måde, der er respektløs, vred eller fornærmet mod andre. Men på samme tid bør vores ønske om at vise venlighed og kærlighed mod alle heller aldrig undergrave vores pligt for at forsvare sandheden.
Disse to principper er i virkeligheden to sider af samme sag. På den ene side er det vores pligt at forklare og forsvare Guds lære. På den anden side er det vores pligt at handle på en kristuslignende måde og altid vise respekt og kærlighed.
Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum har formuleret det således:
»Vores tolerance og respekt for andre og deres tro gør ikke, at vi skal opgive vores hengivenhed for de sandheder, vi forstår, og de pagter, vi har indgået … Vi må forsvare sandheden, også mens vi udøver tolerance og respekt for tro og idéer, som adskiller sig fra vores egne, og for de mennesker, som har dem …
Denne inspirerede advarsel minder os om, at for personer, der tror på absolut sandhed, er tolerance over for adfærd som en mønt med to sider. Tolerance eller respekt er den ene side af mønten, mens sandhed altid er den anden side.«1
I en verden, der hurtigt bliver mere polariseret og stridbar – hvor kuglerne ofte synes at blive affyret i staccato fra alle retninger – vil jeg gerne udfordre jer til at undersøge begge sider af jeres mønt. I de forskellige situationer livet byder jer, så spørg jer selv, hvordan I bedst kan forsvare evangeliets læresætninger, samtidigt med at I også udviser kærlighed, venlighed og forståelse for nogen, der måske ikke godtager den lære.
Jeg vidner om, at når I gør det, vil I få vor himmelske Faders hjælp og vejledning. I vil føle, at han leder jer fremad, indgyder tanker i jeres sind, følelser i jeres hjerte og ord i jeres mund præcis i det øjeblik, I har brug for dem. Hans Ånd vil lede og vejlede jer, omdanne jer til sande »forbilleder for de troende« – ikke blot nogen, som efterlever Jesu Kristi evangelium, men også en, som forsvarer og forklarer læren på en standhaftig, men kærlig og inkluderende måde.