En mindeværdig grensfest – med særlige gæster

En høj, gråhåret mand træder ind i hall`en i Sønderborg kirke. Det er fredag d. 11. november 2022. Han går forsigtigt ind. Man kan se, han er spændt. Hans øjne er intense og hans skridt tøvende. Flere af grenens medlemmer opdager ham og løber ham i møde. Øjnene stråler. Der krammes. Gensynsglæden er oprigtig og intens.

Den høje mand er Sønderborg Grens tidligere grenspræsident Günther Ruff. Han bor nu i Tyskland, og har ikke sat sine ben i grenen i 25 år. »Hvor er det dejligt at se dig Günther. Hvordan har du det?« Spørgsmålene er mange, og snakken går.

Lidt efter træder familien Pedersen ind. Leif Pedersen var også en gang grenspræsident i Sønderborg. Leif er her ikke længere, han er død nu, men kone og barn er i dagens anledning kørt de 85 kilometer fra Rødding til Sønderborg.

Nu kommer Anne Grethe. I mange år var hun indbegrebet af den særlige hengivenhed, medlemmerne i Sønderborg besidder. Hun boede i Tønder, og den eneste måde, hun kunne komme til kirken på, var at tage rutebilen lørdag, overnatte hos et medlem, for så at tage rutebilen tilbage søndag efter kirke. Hun var både hjælpeforeningspræsident og primarypræsident i mange år, under disse ret bøvlede rammer.

Nu bor hun i Kolding, og heller ikke hun har været i kirke i Sønderborg i mange, mange år.

Der kommer mange, og hver gang mødes de med varme, dybfølt kærlighed og glæde. Kirken er pyntet op. Der er fakler, der lyser op ude foran. Der er lyskæder spændt op i loftet, duge på bordene, og alt er lagt an til en fest. I primarylokalet er der sat storskærme op til PlayStation, så der også er noget for de unge og børnene.

»Vi ville lave en særlig fest, hvor vi inviterede alle, der i tidernes løb har været en del af vores historie,« fortæller grenspræsident Mikkel Blønd Vestergaard.

Og hvilken aften! Der bliver vist billeder og minder deles, og alle, der er med, kan mærke, at dette ikke bare er en almindelig grensfest. Det er en helt særlig dag.

»Vi medlemmer yder alle en stor indsats i kirken, men vi er faktisk ikke så gode til at dvæle ved minderne, og det er en skam,« fortæller grenspræsidenten. »Vi mennesker har brug for anerkendelse, og hvis ikke vi giver os tid til at stoppe op en gang imellem og reflektere lidt over, hvor vi er, og hvad vi er en del af, så bliver det hele meget flygtigt og overfladisk. Og det er ikke et godt afsæt for noget. Sønderborg Gren er en lille gren, og det er meget de samme medlemmer, der gør tingene. De har min allerstørste respekt, for de gør et forbilledligt arbejde for vor himmelske Fader.«

Sådan en aften giver anledning til at reflektere lidt over, hvad vores daglige indsats i kirken kan betyde for andre mennesker, og hvordan vi hver især bygger vores fællesskab op. Det giver os alle tro, håb og begejstring.

Se nu bare Günther. Han gjorde en kæmpe indsats for Sønderborg, da han tjente her som grenspræsident. Nu bor han i Tyskland, og han havde ikke troet, at han nogen sinde skulle blive anerkendt for alt, hvad han har gjort. Nu står han her, og stråler af taknemlighed og glæde over at se, hvad der er kommet ud af hans indsats.

Alle er enige om, at det har været en vidunderlig aften, og hvem ved, måske succesen gentages næste år?

Sønderborg Gren består af cirka 30 aktive medlemmer. Det er en meget aktiv gren, og over de sidste fire år, er der udsendt 4 missionærer, og en femte er på vej.