Anbefalet til Herren

Godmorgen, brødre og søstre. Som discipel af vor Frelser, Jesus Kristus, har jeg set frem til at samles virtuelt fra alle jordens hjørner til denne konference.

Det har været et meget usædvanligt år. For mig begyndte det med en opgave fra Det Første Præsidentskab om at indvie et helligt tempel til Herren i Durban i Sydafrika. Jeg vil aldrig glemme den bygnings pragt. Men langt mere end rammerne vil jeg altid påskønne den værdighed blandt de mennesker, der var så godt forberedt på at komme ind i det hellige bygningsværk. De kom klar til at tage del i en af de største velsignelser ved genoprettelsen, indvielsen af et Herrens hus. De kom med hjertet fuld af kærlighed til ham og hans forsoning. De kom fyldt med tak til vor Fader i himlen for at give os hellige ordinancer, der kan føre til ophøjelse. De kom værdige.

Templer hæver sig, uanset hvor de er, over verdens veje. Ethvert sidste dages hellig tempel i verden – alle 168 – står som vidnesbyrd om vores tro på det evige liv og glæden ved at bruge det med vores familie og himmelske Fader. At komme i templet øger vores forståelse af Guddommen og det evige evangelium, vores forpligtelse til at efterleve og forkynde sandheden og vores villighed til at følge vor Herre og Frelsers, Jesu Kristi, eksempel.

På forsiden af alle Kirkens templer, står der passende ordene »Helliget Herren.« Templet er Herrens hus og et fristed fra verden. Herrens ånd indhyller dem, der dyrker ham inden for disse hellige mure. Han fastsætter de standarder, efter hvilke vi indtræder som hans gæster.

Min svigerfar, Blaine Twitchell, en af de fineste mænd, jeg nogensinde har kendt, lærte mig en stor lektie. Søster Rasband og jeg besøgte ham, da hans liv her på jorden nærmede sig enden. Da vi kom ind på hans stue, skulle biskoppen lige til at gå. Da vi hilste på biskoppen, tænkte jeg, »sikke en rar biskop. Her drager han omsorg for et trofast medlem af sin menighed.«

Jeg sagde til Blaine: »Det var da rart af biskoppen at komme på besøg.«

Blaine så på mig og svarede: »Det var langt mere end det. Jeg bad biskoppen om at komme, fordi jeg ønskede mit tempelanbefalingsinterview. Jeg vil gerne herfra anbefalet til Herren.« Og det kom han!

De ord »anbefalet til Herren« har jeg ikke glemt. De gav et helt nyt perspektiv på at blive interviewet regelmæssigt af vores ledere i Kirken. Så stor vigtighed har en tempelanbefaling, at hver enkelt tempelanbefaling i Kirkens første tid, frem til 1891, blev underskrevet af Kirkens præsident. ¹

Om man er ung eller voksen, handler et tempelanbefalingsinterview ikke om, hvad man må eller ikke må. En anbefaling er ikke en tjekliste, fribillet eller billet til en særlig forestilling. Den tjener et langt højere og helligere formål. For at kvalificere sig til den ære at have en tempelanbefaling, må man leve i overensstemmelse med læresætningerne i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Under jeres interview har I mulighed for at granske jeres sjæl omkring jeres tro på Jesus Kristus og hans forsoning. I får den velsignelse at kunne udtrykke jeres vidnesbyrd om det gengivne evangelium, jeres villighed til at opretholde dem, Herren har kaldet til at lede sin kirke, jeres tro på evangeliets lære, jeres opfyldelse af familieansvar og jeres status på ærlighed, kyskhed, troskab, lydighed og overholdelse af visdomsordet, tiendeloven og helligholdelse af sabbatsdagen. Dette er grundprincipper for et liv, der er viet til Jesus Kristus og hans værk.

Jeres tempelanbefaling afspejler en inderlig, åndelig intention om at stræbe efter at efterleve Herrens love og elske det, han elsker: Ydmyghed, sagtmodighed, standhaftighed, barmhjertighed, mod, medfølelse, tilgivelse og lydighed. Og I forpligter jer til disse standarder, når I sætter jeres navn på det hellige dokument.

Jeres tempelanbefaling åbner himmelens porte for jer og andre med ordinancer af evig betydning, deriblandt dåb, begavelse, ægteskab og beseglinger.

At blive »anbefalet til Herren« er at blive påmindet om, hvad der forventes af en pagtholdende sidste dages hellig. Min svigerfar, Blaine, så det som en uvurderlig forberedelse til den dag, hvor han ydmygt skulle stå over for Herren.

Tænk på da Moses gik op ad bjerget Horeb, og Herren Jahve viste sig i form af en brændende tornebusk. »Og Gud sagde: ›Du må ikke komme nærmere! Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord.‹« ²

At vi tager skoene af inden for templets døre, svarer til, at vi slipper verdsligt begær eller fornøjelse, der kan distrahere os fra åndelig vækst, sætter de ting til side, der kan føre vores dyrebare jordeliv ud på et sidespor, rejser os over trættekær adfærd og søger tid til at være hellige.

Guddommeligt udformet er vores fysiske legeme Guds skaberværk, det er et tempel for vores ånd og bør behandles med ærbødighed. Så sande er ordene i en primarysang: »Mit legeme er et tempel, som jeg skal passe på.« ³ Da Herren viste sig for nefitterne, gav han dem denne befaling: »Bliv helliggjort ved modtagelsen af Helligånden, så I må stå uplettede for mig på den yderste dag.« ⁴ »Hvad slags mænd burde I derfor være?« spurgte Herren og svarede så: »Ligesom jeg er.« ⁵ For at blive »anbefalet til Herren« må vi stræbe efter at blive som ham.

Jeg husker at høre præsident Howard W. Hunter holde sin første generalkonferencetale som Kirkens 14. præsident. Han sagde: »Det er mit hjertes inderligste ønske, at hvert eneste medlem af Kirken vil være værdigt til at træde ind i templet. Det vil glæde Herren, hvis hvert eneste voksent medlem vil være værdigt – samt have – en gyldig tempelanbefaling.« ⁶ Jeg vil tilføje, at en anbefaling med begrænset anvendelse lægger en klar kurs for vores kære unge.

Præsident Russell M. Nelson mindedes præsident Hunters ord: »På den dag, 6. juni 1994, blev den tempelanbefaling, vi bærer på os, noget helt andet i min tegnebog. Inden da var den et middel til at nå et mål. Det var et middel, der gjorde mig i stand til at træde ind i Herrens hus, men efter han kom med den udtalelse, blev den et mål i sig selv. Den blev mit tegn på lydighed mod Guds profet.« ⁷

Hvis I endnu ikke har fået en tempelanbefaling eller jeres anbefaling er udløbet, så stil jer i kø ved biskoppens kontor, akkurat som de tidlige hellige stillede sig i kø ved døren til templet i Nauvoo i 1846. ⁸ Mine forfædre var blandt disse trofaste. De skulle forlade deres smukke by og drage vestpå, men de vidste, at der ventede dem hellige oplevelser i templet. Sarah Rich skrev fra den barske rejse igennem Iowa: »Hvis det ikke havde været for den tro og kundskab, der blev skænket os i templet … ville vores rejse have været som … at tage et skridt ud i mørket.« ⁹ Det er det, vi går glip af, hvis vi går igennem livet uden den inspiration og fred, der bliver lovet i templet.

Begynd processen med at blive »anbefalet til Herren« nu, så hans Ånd må være med jer i rigt mål, og hans standarder vil give jer »fred med samvittigheden.« ¹⁰

Jeres ungdomsledere, ældsternes kvorumspræsident, hjælpeforeningspræsidenten og omsorgsbrødre og -søstre vil hjælpe jer med forberedelse, og jeres biskop eller grenspræsident vil vejlede jer kærligt.

Vi har oplevet en tid, hvor templerne har været lukket eller begrænset åbnet. For præsident Nelson og de af os, der tjener ved hans side, var den inspirerede beslutning om at lukke templerne »smertelig«, og den gav »hovedbrud.« Præsident Nelson stillede sig selv spørgsmålet: »Hvad ville jeg sige til profeten Joseph Smith? Hvad ville jeg sige til Brigham Young, Wilford Woodruff og de andre præsidenter frem til Thomas S. Monson?« ¹¹

Nu kan vi gradvist og heldigvis genåbne templerne i begrænset omfang for beseglinger og begavelser.

Det er dog ikke blevet suspenderet at være værdig til at komme i templet. Lad mig understrege, uanset om I har adgang til et tempel eller ej, har I brug for en gyldig tempelanbefaling for at forblive på pagtsstien.

Sidste år var søster Rasband og jeg på en opgave i New Zealand, hvor vi talte med en stor gruppe unge voksne. De havde ikke let adgang til et tempel, det ene i Hamilton var under ombygning, og de ventede stadig på, at det første spadestik blev taget til templet i Auckland. Men jeg følte mig tilskyndet til at opfordre dem til at forny eller få en tempelanbefaling.

Selvom de ikke kunne vise den ved templet, ville de vise sig rene for Herren og forberedt på at tjene ham. At være værdig til at have en gyldig tempelanbefaling er både en beskyttelse mod modstanderen, fordi man har forpligtet sig over for Herren om sit liv, og et løfte om, at Ånden vil være med jer.

Vi udfører tempeltjeneste, når vi søger vores forfædre og indsender deres navne til ordinancer. Mens vores templer har været lukkede, har vi stadig kunnet lave slægtsforskning. Med Guds Ånd i vores hjerte, står vi som stedfortrædere på deres vegne, så de kan blive »anbefalet til Herren.«

Da jeg tjente som øverste leder i Tempelafdelingen, hørte jeg præsident Gordon B. Hinckley referere til dette skriftsted, hvor Herren udtaler sig om templet i Nauvoo: »Lad arbejdet med mit tempel og alt det arbejde, som jeg har pålagt jer, fortsætte og ikke høre op; og lad jeres flid og jeres udholdenhed og tålmodighed og jeres arbejde blive fordoblet, så skal I ingenlunde miste jeres belønning, siger Hærskarers Herre.« ¹²

Vores arbejde i templet er knyttet til vores evige belønning. Vi er på det seneste blevet sat på prøve. Herren har kaldet os til at arbejde i templerne med »flid … udholdenhed og tålmodighed.« ¹³ At blive »anbefalet til Herren« kræver disse kvaliteter. Vi må flittigt efterleve buddene, holde ud i vores opmærksomhed på tempelpagter og være taknemmelige for det, Herren fortsætter med at lære os om dem, og være tålmodige, mens vi venter på, at templerne genåbner i fuldt omfang.

Når Herren kalder os til at »fordoble« vores indsats, beder han os om at blive mere retfærdige. Vi kan for eksempel gøre mere ved vores studium af skriften, vores slægtsforskning og vores bønner i tro, så vi kan dele vores kærlighed til Herrens hus med dem, der forbereder sig på at få en tempelanbefaling, i særdeleshed vores familiemedlemmer.

Jeg lover jer som en af Herren Jesu Kristi apostle, at når I stræber efter at fordoble jeres retfærdige indsats, vil I føle, at jeres hengivenhed mod Gud Faderen og Jesus Kristus bliver fornyet, I vil føle, at Helligånden vejleder jer i stor grad, I vil blive taknemmelige for jeres hellige pagter, og I vil føle fred ved at vide, at I er »anbefalet til Herren.« I Jesu Kristi navn. Amen.