Liahona
Den centrale figur i Mormons Bog
Januar 2024


»Den centrale figur i Mormons Bog«, Liahona, jan. 2024.

Velkommen til dette nummer

Den centrale figur i Mormons Bog

For mange år siden opfordrede mine omsorgsbrødre mig til at studere Mormons Bog seriøst. Da de gav mig denne opfordring, indså jeg, at selvom jeg læste lidt i Mormons Bog hver dag, studerede jeg den ikke seriøst.

De gav mig et løfte, der var baseret på præsident Ezra Taft Bensons ord: »Der er en kraft i [Mormons Bog], som begynder at tilflyde jeres liv i selvsamme øjeblik, I påbegynder et seriøst studium af den bog. I vil finde større styrke til at stå imod fristelser … så I kan undgå at blive bedraget … [og] til at blive på den lige og snævre sti« (Kirkens præsidenters lærdomme: Ezra Taft Benson , 2014, s. 141).

Jeg tog imod deres invitation, og i de følgende måneder så jeg, at deres løfte blev opfyldt. Den har ændret mit liv.

En væsentlig årsag til, at Mormons Bog giver os åndelig kraft, er, at den drager os tættere på Jesus Kristus. I præsident Henry B. Eyring artikel på side 4 skriver han: »De, der oprigtigt læser Mormons Bog, efterlever forskrifterne i den og beder om dens sandhed, vil føle Helligånden og øge deres tro på og vidnesbyrd om Frelseren.«

Jesus Kristus er den centrale figur i Mormons Bog. Som min medforfatter, Madison Sinclair, og jeg deler i vores artikel »Jesus Kristus i Mormons Bog« (s. 10), er der mere end 7.000 henvisninger til Frelseren i Mormons Bog.

Jeg ved, at når vi i år studerer Mormons Bog med Kom og følg mig, så vil vi komme Jesus Kristus nærmere.

Med kærlig hilsen

John Hilton III

Professor i religion på Brigham Young University

Billede
kvinde, der læser skrifterne

Illustration: J. Kirk Richards