Manglende retning med min åndelighed – Hvordan overvinder jeg det?

I den tid, hvor jeg ikke har vidst, hvor jeg skulle vende mig hen, eller kunne forvente, har jeg lagt mærke til, hvordan verdens distraktioner let kan begynde at få større betydning end åndelige ting. Søster Rebecca L. Craven, andenrådgiver i Unge Kvinders hovedpræsidentskab, har sagt: »Verden er fyldt med forstyrrelser, der kan bedrage selv de udvalgte og få dem til være overfladiske i efterlevelsen af deres pagter.«¹

Jeg har set andre unge voksne kæmpe med deres vidnesbyrd, når de er vendt hjem fra deres mission. Jeg har også set, hvordan nogle når milepæle som at blive færdig på universitetet eller blive gift og med tiden blive afsporet fra det, der betyder mest, når de ikke giver plads til Jesu Kristi evangelium i deres nye daglige rutiner.

Jeg har også gennemgået åndelige op- og nedture. Det har til tider været svært at være motiveret og ikke være doven i forhold til åndelige vaner. Især når bestemte velsignelser ikke kommer lige så hurtigt, som jeg har håbet. Jeg ønsker altid at udvikle og forbedre mig – jeg ønsker ikke at være åndeligt stillestående. Men nogle gange føler jeg, at jeg bare formålsløst følger med strømmen.

Men når jeg afsætter tid til vor himmelske Fader og Jesus Kristus hver dag, især på små og enkle måder (se Alma 37:6), føler jeg den trøst og stabilitet, som hans evangelium giver mig. Selv i denne ustabile verden.

Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Jeg beder jer indtrængende om at lade Gud råde i jeres liv. Giv ham en fair del af jeres tid. Når I gør det, så læg mærke til, hvad der sker med jeres positive åndelige momentum.«² Når jeg bevidst vælger at have tro på Jesus Kristus hver dag og afsætte tid til de åndelige vaner, der forbinder mig med ham, så husker jeg mine åndeligt definerende øjeblikke og føler en fornyet følelse af formål, håb for fremtiden og tro.

En anden gang, hvor jeg savnede retning, var på mit sidste år på universitetet. Det var en hård tid. Det var under pandemien, så jeg var deprimeret og sad fast derhjemme, mens jeg afsluttede mine undervisningshold. Der var en utrolig mangel på retning og forbindelse i mit liv.

Jeg kæmpede endda med Kirken på det tidspunkt. Jeg måtte ofte tvinge mig selv til at rulle ud af sengen i min pyjamas for at lytte til nadvermødet på nettet, fordi det var al den motivation, jeg kunne mønstre.

I denne mørke periode tog jeg kontakt til min familie og mine venner og forklarede dem, hvor deprimeret jeg var, og hvor planløst det hele føltes. Jeg følte ikke noget håb for fremtiden, og jeg vidste ikke, hvordan det hele ville komme til at gå. Da var det, at de fortalte mig, at de bad for mig og støttede mig, selvom de var langt væk.

Da jeg kontaktede mine kære, som havde dyb tro, og da jeg bad til vor himmelske Fader med blot en anelse åndelig motivation, følte jeg en livgivende støtte og kærlighed.

Jeg har bemærket, at når jeg er overfokuseret på mine uopfyldte forventninger, min tvivl eller mine kampe, så synker min tro ned i kaos. Jeg taber velsignelserne i mit liv af syne. Men ved aktivt at omgive mig med det gode ved at læse min patriarkalske velsignelse, lytte til generalkonferencetaler og bruge tid sammen med mine kære, som påvirker mig i en bedre retning, kan jeg igen fokusere på den mirakuløse forskel, som Jesu Kristi evangelium er i mit liv.

Selvom I til tider ikke har en klar vej foran jer, eller tingene ikke går som planlagt, så er der stadig så megen godhed i jeres liv og så mange tilgængelige muligheder for jer til at få hjælp med at gå fremad på pagtsstien. Der er altid mere at lære og mere plads til at vokse, især åndeligt. Bed Herren om at vise jer vej. Han vil hjælpe jer til at søge og finde de gode påvirkninger og muligheder for udvikling og læring, der er omkring jer (se TA 1:13).

Billede

ung voksen kvinde i kajak

Bliv ved med at stræbe

Vores personlige åndelighed bevæger sig nogle gange i bølger – op og ned. Til tider kan vi føle os faste i vores tro og glæde ved evangeliet. Men på andre tidspunkter kan vi have svært ved at vide, hvor vi nu skal vende os hen. Det kan være en kamp for os, når der kommer udfordringer, der opstår spørgsmål eller velsignelser bliver udskudt, især når vi gør vores bedste for at efterleve evangeliet. I disse svære tider ser jeg ofte folk tage en af to veje: En, hvor de rækker ud efter Frelseren, og en hvor de ikke gør.

Jeg sammenligner nogle gange disse øjeblikke med historien om Moses og kobberslangen (se 4 Mos 21:8-9). Da israelitterne var desperate efter at blive helbredt fra bid af giftige slanger, gav Moses dem en nem måde at blive frelst på. De skulle blot se på kobberslangen, der repræsenterede Jahve. Det var det eneste, de skulle gøre. Blot et enkelt blik, så ville de leve. Men mange valgte ikke at gøre det og omkom. (Se 1 Ne 17:41).

Den historie får mig til at tænke over, hvordan vi til tider bærer på den giftige vægt af skuffelse og bitterhed over uopfyldte forventninger, når kuren er lige foran os!

Nøglen til at føle håb, fred og tro på vores fremtid er blot at se hen til Jesus Kristus (se Hel 8:14-15; Joh 3:14-17).

Jeg har altid været en hård kritiker af mig selv, når jeg begår fejl. Men fordi jeg virkelig har stræbt efter at lære om og tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus, ved jeg, at jeg altid kan regne med dem for at få tilgivelse, udvikling og helbredelse i svære tider. Jeg ved, at når jeg ser hen til dem gennem bøn, studerer Kom og følg mig, tilbringer tid i templet og højner min kaldelse, så føler jeg en følelse af taknemlighed og fornyelse.

Når jeg søger dem, ser jeg Jesu Kristi evangelium som det, det er; et tilflugtssted, der giver os trøst, sikkerhed og helbredelse fra verdens slanger.

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har kærligt vidnet om: »›Et fuldkommen klart håb‹ affødt af en kærlighed til Gud og til alle mennesker – det er det, vi ønsker for jer i det nye år … I tillæg til det klare håb, vil der være den ubenægtelige hvisken om, at Gud elsker jer, at Kristus er jeres forsvarer, at evangeliet er sandt. Dets klarhed vil minde jer om, at der i evangeliet altid – hver dag, hver time – er en ny chance, et nyt liv og et nyt år. Sikke et mirakel! Sikke en gave! Og takket være Kristi gave, er alt det bedste i livet vores, hvis vi trofast bliver ved med at tro, bliver ved og bevarer håbet.«³

Det unge voksenliv medfører mange ændringer, en masse usikkerhed og ja, til tider også uindfriede forventninger. Men Jesu Kristi evangelium er altid sikkert og altid stabilt. Og hans og vor himmelske Faders løfter er sikre, når vi bestandigt bliver på pagtsstien. Verden kan til tider gøre det så svært at holde vores fokus på ham. Men ethvert skridt fremad, der fører os hen mod ham, er fremgang. Når vi bevæger os hen mod Kristus, savner vi aldrig retning.