»Find ro gennem Jesus Kristus«, Liahona, jan. 2024.
At ældes med trofasthed
Find ro gennem Jesus Kristus
Hvorfor følte jeg mig så ikke tilfreds med min nyfundne frihed, de mulighed og det eventyr, der kommer, når børnene forlader reden? Hvad var det, der manglede?
Illustration: Dilleen Marsh
Tårerne faldt, mens jeg bad om fred, da min yngste søn udfyldte sin missionæransøgning. Jeg ville virkelig gerne have, at han tog på mission. Det ville jeg. Jeg blev ved med at prøve at overbevise mig selv om det.
Jeg elsker min Frelser og var oprigtigt begejstret for min søns mulighed for at dele den glæde, vi kan finde gennem Jesus Kristus. Men inderst inde var jeg bange for, at han tog af sted. Jeg vidste, at han aldrig rigtig ville komme hjem igen efter sin mission. Selvom han boede hjemme, ville det ikke være det samme.
Mine venner fortalte mig, at livet uden børn i hjemmet var vidunderligt. Min mand og jeg var begejstrede og så frem til den frihed og de muligheder, vi ikke havde haft, mens vi opfostrede vores børn.
Med denne nyfundne frihed kastede jeg mig ind i et utal af aktiviteter. Jeg rejste sammen med min mand, lærte at spille orgel til min kaldelse, legede med mine børnebørn og udførte tempeltjeneste og slægtsforskning.
Jeg fandt spænding og eventyr. Jeg fandt selvudvikling. Jeg fandt vidunderlige ting.
Alligevel manglede der altid noget. Et eller andet skurrede. Da min søn tog af sted, tog han et stort stykke af mit hjerte med sig, som jeg tilsyneladende ikke kunne fylde ud.
Omkring et år efter min søn var taget af sted, fik jeg et raserianfald, der kunne måle sig med samtlige raserianfald, mine børn havde haft, da de var små. Min mand så på mig og sagde: »Michelle, du er nødt til at tjene.« Jeg meldte mig til en mulighed for at tjene.
Mit hjerte blødte stadig. Jeg havde svært ved at dedikere mig til tjeneste eller nogen af de andre projekter, som trak i mig. Med alle mine børn borte følte jeg, at mit liv aldrig ville blive helt igen.
En aften, hvor jeg bad om hjælp, lod Ånden mig vide, at jeg oplevede det tomrum, der kommer af tab – tab af formål. Jeg troede, at jeg havde klaret denne tristhed ved at fylde mit liv med alle de vidunderlige aktiviteter.
Søg efter svar
Mens jeg søgte svar, fandt jeg denne udtalelse fra profeten Joseph Smith historie: »Når vi mister [noget eller nogen], som vi har givet vores hjerteblod, bør det gøre os varsomme … Vores hengivenhed bør i højere grad gives til Gud og hans værk end til vore medmennesker.«1
En stråle af lys skød gennem den mørke sky i mit hjerte. Jeg havde prøvet at fylde det dybe hul af sorg med ting, aktiviteter og oplevelser – tjene, elske og stræbe efter talenter. Alt sammen gode ting, men de fyldte ikke det gabende hul. De helbredte ikke, som jeg havde brug for at blive helbredt.
Jeg indså, at den slags fred og tilfredsstillelse kun kan komme gennem vor Frelser, Jesus Kristus. Jesus sagde: »Jeg er vejen og sandheden og livet« (Joh 14:6). Det er kun gennem ham, at vi finder glæde og ro, fred og tilfredshed. I Salmerne 16:11 står der: »Du lærer mig livets vej, du mætter mig med glæde for dit ansigt.«
Sådan ændrede jeg mig
Livet ændrede sig ikke med det samme. Mit hjerte helede ikke med det samme. Men jeg vidste, hvor mit fokus måtte være for at det kunne ske.
Mine bønner ændrede sig. Jeg begyndte at bede vor himmelske Fader om hjælp til at opbygge et stærkere forhold til min Frelser. Når jeg blev mismodig, blev jeg bevidst ved med at minde mig selv om, at Jesus Kristus var der for mig, og gennem sin forsonende krafts nåde ville hjælpe mig. Mit skriftstudium blev mere fokuseret på at opbygge et forhold til ham. Det tog tid, men jeg blev ved med at lede mine følelser, min energi og mine tanker i retning af Jesus Kristus.
Da jeg gjorde det, begyndte det tunge mørke at løfte sig. Jeg fandt større glæde i de små tjenestegerninger og kærlighedshandlinger hver dag. Lys og håb gjorde min sti mere klar og fyldte tomrummet i mit hjerte. Ved at sætte Frelseren først opnåede jeg dybere mening og glæde i alle aspekter af mit liv, fra at tjene til at tilbringe tid med familien, fra at rejse til at udvikle mine talenter. Alt blev beriget med Kristus i centrum.
Alle får hver deres unikke rejse gennem livets omskiftelighed. Men løsningen på vores sorger er at reagere på Kristi kald, når han siger, at vi skal »komme til [ham] med hjertets faste forsæt, og [han] skal helbrede [os]« (3 Ne 18:32). Det er kun gennem ham, at vi vil finde sand helbredelse, fred, kærlighed og glæde.
Forfatteren bor i Utah i USA.