Vores bedste offer

Billede

tempelgrund

Omkring to uger før genindvielsen af templet i Washington D.C. i august 2022 bemærkede min chef og jeg, at en af de europæiske avnbøge, der førte op til templet, så sygt ud. Det stod halvnøgent i midten med nogle tjavsede grene.

Som templets gartner var jeg bekymret for, at den smukke tempelgrund var klar bortset fra dette ene lille sted. Træet stod ved siden af springvandet nær indgangen til templet.

Vi havde et sundt reservetræ, der voksede i nærheden, og vi talte om muligheden for at bytte det sunde træ ud med det syge. Men vi ville først være nødt til at tage det nærliggende fortov og græs op og derefter flytte sprinkleren og elektriske ledninger, der løb gennem området. Min værste frygt var, at vi ville tage det syge træ op, plante det nye træ og ikke have tid til at få alt rundt om træet til at se godt ud til genindvielsen.

Da jeg fortalte min hustru, Carolyn, at vi måske skulle flytte træet, svarede hun: »Bare trim de tjavsede grene til, så får jeg mine skriftsøstre rundt om i landet til at bede for det. Tempelgrunden er Herrens. Han vil velsigne træet.«

Carolyn har en gruppe venner, hun kalder sine skriftsøstre – medlemmer af Kirken, der engang boede i samme menighed. De studerede Kom og følg mig sammen, indtil de alle flyttede, men de holdt kontakten. Når der er behov for bøn, kalder de på hinanden.

Da Carolyn havde fortalt dem om det syge træ, fortalte de deres børn og andre familiemedlemmer om det. Carolyn havde ingen anelse om, hvor mange der bad for træet, men hun havde tro på, at vor himmelske Fader ville høre deres bønner.

I løbet af blot nogle få dage spirede der nye blade på træet og udfyldte det bare område. »Selvfølgelig ser det bedre ud,« sagde Carolyn. Hun sendte billeder af træet til sine skriftsøstre og sagde: »Se, hvordan Herren svarede os!«

Jeg vidste, at folk bad for træet, så jeg blev heller ikke overrasket. Jeg vidste også, at præsident Russell M. Nelson snart ville velsigne templet og tempelgrunden under sin indvielsesbøn. Træet ville få det godt.

Vi var taknemlige for, at Herren havde æret vores offer og tro.