Livet som discipel i hverdagen

Billede

Præsident M. Russell Ballard

I føler måske, at I ikke er på den »traditionelle« sti, som jeres jævnaldrende er på. I er måske bange for at gå fremad i livet, fordi I kan gå i mange forskellige retninger. I er måske bange for ikke at kunne blive det, Herren ønsker, at I bliver – og føler jer fanget ved en skillevej af muligheder.

I stedet for at bekymre jer om, hvorvidt I er på rette vej, så fokuser jeres energi på at gøre de ting, der vil gøre en forskel. Sæt klare og specifikke mål for at blive det, I ønsker. Søg Herrens vejledning i løbet af denne proces.

Hvis I er usikre på det næste skridt på jeres vej, så handl ›som om‹ I var den person, I gerne vil være. Når I gør det, vil I udvikle jer til den person. I sidste ende vil selve jeres handlinger, jeres indstilling, føre jer til at blive den person, I ønsker at være.

Når I arbejder på at blive denne person, og I har tro på Guds plan for jer, vil I føle fred om, at jeres liv bevæger sig fremad i en positiv retning – selvom det ikke står helt klart, eller det adskiller sig fra dem omkring jer.«

Billede

Ældste Jeffrey R. Holland

»Gud våger over os … Vi kan altid stole på ham … Han besvarer meget ofte vores bønner gennem andre mennesker.

På dage, hvor vi føler, at vi er blevet presset til vores grænse, bliver vi mindet om, at vi ikke bliver skubbet ud over vores tro. Det gamle ordsprog lyder: ›Når nøden er størst, er hjælpen nærmest.‹ Vi vil ikke opdage, hvor meget styrke vi har, førend den bliver prøvet, forædlet og prøvet igen.

Ofte – måske almindeligvis – er det de vanskelige, krævende tider i vores liv, der er vækstperioder – de definerende perioder. Det er dem, der fører os fra den, vi er nu, til den, det er meningen, at vi bliver.«

Billede

Ældste Dieter F. Uchtdorf

»Harriet og jeg vendte for nylig hjem fra et vidunderligt besøg i Dubai …

Vi deltog i et smukt nadvermøde i en lejet balsal på et hotel, hvor vi tilbad Gud sammen med andre af Jesu Kristi disciple fra hele verden. Vores hjerte blev fyldt med taknemlighed, da vi følte os omfavnet af kirkens medlemmer der. Hvor er det vidunderligt at være en del af en global kirke, der forkynder og praktiserer Jesu Kristi universelle evangelium.

Uanset hvem vi er, eller hvor vi end er, så er Jesus Kristus vores styrke. Vi kan finde fred i ham og enighed med hans trofaste disciple, uanset om vi er i Utah eller Dubai, London eller Brasilien. Hvor end vi er i verden, er vi alle forenet på pagtsstien på vej hjem til vor kærlige Fader.«

Billede

Ældste Dieter F. Uchtdorf

»Jesus Kristus var fra sin fødsel til sin korsfæstelse og endelige opstandelse på en rejse for at opfylde den mission, der var blevet fremlagt for ham. Vores mission som hans disciple er at lære at følge hans sti.

Det har været en glædelig oplevelse denne uge åndeligt og fysisk at følge i Frelserens fodspor – deriblandt i Betlehem, stedet for Frelserens fødsel, og hvor hans jordiske rejse begyndte.

Mens vi besøgte St. Catherine Kirke, der er anerkendt som Jesu Kristi traditionelle fødested, tænkte jeg på den rejse som discipel, vi alle er på. Jeg delte nogle af mine tanker om at være discipel ved et foredrag på BYU Jerusalem Center.

Som Jesu Kristi tilhængere stræber vi efter at blive som vor Frelser og følge hans eksempel i alt, hvad vi gør. Lige fra det øjeblik vi beslutter os for at blive disciple, begynder både synlige og usynlige velsignelser fra Gud at komme til os.«

Uanset hvor vi er, kan I og jeg vandre på disciplens vej i dag. Lad os være ydmyge, lad os bede til vor Fader i himlen af hele vores hjerte og udtrykke vores ønske om at komme ham nærmere og at lære af ham.«

Billede

to illustrerede figurer på en sti

Billede

Ældste Neil L. Andersen

»Handl. Bliv. Overvind. Del.

Der er få oplevelser, der er lige så opløftende som at være sammen med missionærerne på missionærskolen. Det var inspirerende! Kathy og jeg var der for nylig sammen med nogle i vores familie. Her er nogle tanker, som kan gælde os alle.

Missionærer har brug for at udvikle en stærk og klar forståelse af, hvad de tror på, hvad de ved, og hvad de føler. Det har en stærk indflydelse på det, de gør. Det samme gælder for jer og mig.

At blive en Jesu Kristi discipel er mere end blot at lære om ham. Det kræver studium af Guds ord i skrifterne, at vi handler i overensstemmelse med vores tro og følger Frelserens eksempel. At lære og følge går hånd i hånd.

Med den erfaring der fulgte som missionær, lærte jeg, hvordan jeg kan stole på Frelseren, læne mig op ad ham, søge ham og lade ham trøste mig, når jeg gennemgik udfordringer. Disse lektier har guidet mig gennem hele mit liv, som jeres oplevelser har vejledt jer.

Som missionærer – og som Jesu Kristi tilhængere – underviser og hjælper vi dem, der er parate til at komme Frelseren nærmere. Gennem vores handlinger og ord bør alle mennesker, som vi omgås, føle et vidnesbyrd om Guds kærlighed til dem og vores hengivenhed over for vor Frelser, Jesus Kristus.«

Billede

Ældste Gerrit W. Gong

»Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft« (Fil 4:13).

»Som Kristi unge disciple på dette tidspunkt vil I møde skræmmende forhindringer …

Husk, at pagtsstien er den sikreste, hurtigste og lykkeligste vej fremad. Disse pagter virker – tillige med profeter, seere og åbenbarere – som markører på den vej, der leder jeres rejse tilbage til vor himmelske Fader.«

Billede

Ældste Ulisses Soares

»Som Jesu Kristi tilhængere er vi fortalere for den fred, som så gavmildt tilbydes gennem ham og hans sonoffer.

En måde, hvorpå vi fremmer Frelserens fred, er ved den måde, hvorpå vi behandler hinanden. Et af de mest tydelige tegn på, at vi nærmer os Frelseren og bliver mere som ham, er den kærlige, tålmodige og venlige måde, hvorpå vi behandler vores medmennesker, uanset hvad situationen er.

Når vi stræber efter at udvikle egenskaber som Frelserens, kan vi blive redskaber for hans fred i verden i henhold til det mønster, som han selv anviste. Jeg opfordrer jer til at overveje, hvordan vi kan forandre os til opløftende og støttende personer, personer, som har et forstående og tilgivende hjerte, personer, som ser efter det bedste i andre, og som altid erindrer, at ›hvis noget er dydigt, elskeligt, værd at tale godt om eller rosværdigt, så tragter vi efter det‹ (TA 1:13).«

Billede

Ældste Ulisses Soares

»Mit nylige besøg i Brasilien omfattede en uventet – men uforglemmelig – oplevelse med en inspirerende Kristi discipel ved navn Marcos Rossi.

Marcos blev født med Richner-Hanhart syndrom, en sjælden lidelse, der gjorde, at hans arme og ben ikke udviklede sig fuldt ud. Lægerne gav ham kun 30 år at leve i, men er han forbi det mærke, og han fortsætter med at se ud over sine begrænsninger. Han er ægtemand og far, forfatter, surfer, skateboarder, dykker, DJ, sanger, international taler og meget mere.

Vi har alle begrænsninger, men det, der betyder noget, er, hvordan vi lærer og vokser af de forhindringer, der ellers ville sætte os tilbage. Trods Marcos kampe er hans tro stærk. Han forstår, at hans prøvelser er midlertidige. Hans taknemlighed for vor himmelske Faders evige plan gør ham glad og motiveret hver dag.

Vor Fader ønsker, at vi vender tilbage til ham en dag, og vi er blevet lovet, at vi kan blive fuldkommengjort i Frelseren. Indtil den dag er han med os hvert skridt af rejsen her på jorden. Når vi vender os til ham, vil vi finde glæde på trods af de udfordringer, der ligger forude.«

Billede

Præsident Camille N. Johnson

»Vi finder lindring – fra skuffelse, hjertesorg og enhver udfordring – når vi retter vores hjerte og sind ind efter Jesus Kristus. For at blive og forblive på linje med ham, engagerer vi os i daglig hengivenhed til Gud, beder og studerer skrifterne. Vi omvender os hver dag. Vi tjener. Vi bruger ord, der er dydige, elskelige, ›værd at tale godt om eller‹ rosværdige (TA 1:13).

Alt dette indbyder Ånden til at være til stede i vores liv. Vi lytter opmærksomt efter Helligåndens tilkendegivelser. Vi tilpasser vore tanker og det, vi bruger vores tid på, for at sikre os, at vi konstant har kontakt med himlen.«

Billede

Søster Kristin M. Yee

»Jeg løb 5 km sidste lørdag med nogle af de mest vidunderlige kvinder og mænd ved YSA-konferencen i Utah ›Together in Christ‹. Jeg blev rørt af ånden den aften. Vi havde det så sjovt og følte os fyldt af energi, da vi samledes og talte om Kristus og løb i nærheden af hans hellige hus. Jeg lagde mærke til adskillige analogier, som jeg gerne vil dele med jer.

For det første var det meningen, at vi skulle løbe i vores eget tempo.«

Mit mål for denne løbetur på 5 km var at blive ved med at løbe, ikke stoppe og gennemføre (at holde presset nede!). Da jeg forberedte mig, indså jeg, at jeg kunne nå langt længere, hvis jeg løb i mit eget tempo og var konsekvent. På denne smukke løbetur løb nogle mennesker hurtigt, nogle løb langsomt, nogle gik, og nogle skubbede venner eller familie i kørestole. Det handlede ikke om, hvem der kom først eller sidst, men det handlede om at opmuntre hinanden til at blive ved, gøre det sammen og gennemføre.

Jeres tempo og fremgang er mellem jer og Herren. Og jeg tror ikke, at han er så bekymret for jeres placering sammenlignet med den person, der ligger foran jer eller bag jer. Jeg tror snarere, at han har fokus på at hjælpe jer med at fortsætte, hvor end I er på jeres personlige rejse hjem til ham. Så find, og nyd det tempo, der virker for jer, og lad vor himmelske Fader og Frelseren styrke og oplyse jeres skridt!

For det andet løber vi bedre sammen!

Jeg elskede at mødes med og løbe med så mange af Frelserens utrolige disciple! Med andre ved siden af mig følte jeg mig motiveret til at fortsætte, og distancen føltes ikke så lang. En søster sagde til mig: ›Jeg løber så meget bedre sammen med dig!‹ Jeg elskede, at vi heppede på hinanden. At hjælpe andre på vej motiverede os faktisk til at fortsætte. På en eller anden måde tabte jeg ikke pusten, mens jeg løb, og jeg følte, at jeg kunne blive ved. Jeg tror, det skyldes dem, jeg løb med, og hvem vi virkelig løb for. Vi samledes i Kristus.

Og ligesom vi løftede og opmuntrede hinanden i dette løb, arbejder Frelseren ofte gennem andre i dette jordiske løb for at løfte vores byrder og give os styrke, opmuntring, sikkerhed, trøst og større glæde. Han giver os lindring gennem dem, der løber ved siden af os.

Den sidste del af turen var hård og op ad bakke og direkte mod templet i Saratoga Springs i Utah, som lyste op på nattehimlen. Jeg vil ikke glemme den holdånd og kærlighed, der var til stede lige med det samme, og som vi fik, da vi pressede os selv frem mod målet. Må vi styrke hinanden og føle større glæde, når vi sammen løber denne tur i Kristus.«

Billede

Søster Tracy Y. Browning

»Jesus Kristus opfordrer os til at følge sit eksempel i vores hverdag. Og han lover også lykke, når vi forsøger at gøre vores bedste for at følge ham og forme vores liv efter hans. Jeg har på sidste følt et større ønske om at være mere tålmodig som vor Frelser. Jesus Kristus var i sit jordiske liv og tjenestegerning det fuldkomne eksempel på tålmodighed. Han bar alt og underkastede sig villigt alting for vor himmelske Fader …

Jeg elsker sangen ›Jeg prøver at bli’ som Jesus‹, for den repræsenterer så meget af det, jeg prøver at gøre hver eneste dag, hvilket er at følge vor Frelsers eksempel.

I en del af vers 1 står der … :›Jeg prøver at bli’ som Jesus; og vandre den vej, han gik.‹ Jeg elsker det budskab.

Vi kan lære mere om det i Johannes 13:15: ›Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.‹ Det er en stærk instruktion til mig om, at Frelseren giver os et mønster, som vi kan følge, at når vi søger efter ham og søger hans mønster, så kan vi blive mere som ham.

Så jeg i dag opfordrer jer til at finde ud af på, hvilke områder Jesus ønsker, at vi bliver mere som ham? Og forsøg målrettet at medtage nogle af dem i jeres adfærd og jeres handlinger og jeres tale i dag.«

Billede

Søster Tracy Y. Browning

»Børn kan små være af statur, men de er ikke små i ånden. De fleste børn bruger ikke store ord, og de forklarer tingene meget enkelt. De er frygtløse i det, de ved er sandt. De forkynder ting. Der er ikke så meget tvetydighed. Det gør deres vidnesbyrd stærkt for mig, og jeg håber, at vi kan se dem som Jesu Kristi disciple.

Vi opfordrer dem til at indgå pagter som otteårige, og det gør de. Og de er også disciple. Når vi indbyder dem til at bruge deres liv som disciple, ser på dem som disciple og behandler dem som disciple, vil de leve op til den standard, vi sætter for dem.«