Liahona
Vejen til at blive vidne
Januar 2024


»Vejen til at blive vidne«, Liahona, jan. 2024.

Kom og følg mig

Indledende sider i Mormons Bog

Vejen til at blive vidne

Billede
Moroni viser Mary Whitmer guldpladerne

Mary Whitmer og Moroni: Robert Pack

Mary og Peter Whitmer bød i foråret 1829 Joseph og Emma Smith samt Oliver Cowdery ind i deres hjem, så oversættelsen af guldpladerne kunne færdiggøres. Der blev lagt kraftigt beslag på Marys tid. Hun tog sig af ni mennesker i sit eget hjem og hjalp sine gifte børn, som boede i nærheden.

Marys fem sønner og begge (senere) svigersønner blev officielle vidner om guldpladerne i juni 1829. Samme måned modtog Mary selv et vidnesbyrd.

Uden for hendes hjem kom en gråhåret mand med en ransel over skulderen hen til Mary og sagde: »Jeg hedder Moroni. Du er blevet meget udmattet af alt det ekstra arbejde, som du har.« Moroni tog ranslen ned af skulderen og fortsatte: »Du har været meget trofast og flittig i dine anstrengelser. Det er derfor passende, at du får et vidnesbyrd, så din tro må blive styrket.« Han afslørede derefter indholdet af sin ransel – guldpladerne.1

Mary blev vidne til guldpladerne, ligesom de tre og de otte vidner, hvis vidnesbyrd findes på de indledende sider af Mormons Bog. Marys ydmyghed og flid forberedte hende til at være et vidne. Hendes vidnesbyrd står ikke skrevet på de indledende sider af Mormons Bog, og hendes navn findes ikke på plader, monumenter eller i sindet af mange af de hellige, som kom efter hende. Selvom hendes daglige bidrag i hjemmet og familien sandsynligvis ikke blev bemærket af mange, var de kendt af Gud.

Ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

»Herren dømmer helt anderledes, end vi gør. Han glædes over den tro tjener, ikke over den selvtjenende tro.

De, der er ydmyge i dette liv, vil blive kronet med herlighed i det næste.«2

Det, Moroni skrev ned, er nu oversat i Mormons Bog, og vi kan modtage et vidnesbyrd om dens sandhed ifølge det løfte, som Moroni gav på dens sidste sider: »Jeg [vil] formane jer til, at I spørger Gud, den evige Fader, i Kristi navn, om ikke dette er sandt; og hvis I spørger af oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet I har tro på Kristus, så vil han tilkendegive sandheden af det for jer ved Helligåndens kraft« (Moro 10:4).

Føler I nogensinde, at jeres byrder er store, men at jeres bestræbelser ikke anerkendes? Vor himmelske Fader kender jer, og han kender det gode, I gør. Når I færdes rundt omkring og gør godt (se ApG 10:38), tjener uden at blæse det op og gransker skrifterne, kan Helligånden bekræfte evangeliets sandhed for jer.

Mary og Peter Whitmer seniors børn.

Christian Whitmer

Jacob Whitmer

John Whitmer

David Whitmer

Catherine Whitmer (Page)

Peter Whitmer

Elizabeth Ann Whitmer (Cowdery)

Et af de otte vidner

Et af de otte vidner

Et af de otte vidner

Et af de tre vidner

Giftede sig med Hiram Page, et af de otte vidner

Et af de otte vidner

Giftede sig med Oliver Cowdery, et af de tre vidner

Noter

  1. Se Saints: The Story of the Church of Jesus Christ in the Latter Days, bind 1, The Standard of Truth, 1815-1846, 2018, s. 70-71.

  2. Dieter F. Uchtdorf, »Løft, hvor I står«, Liahona, nov. 2008, s. 55.