Seminar og institut
Lektion 21: Jesu Kristi komme


Lektion 21

Jesu Kristi komme

Indledning

Forholdene og begivenhederne i forbindelse med Jesu Kristi besøg på det amerikanske fastland tjener som et billede på hans andet komme. Denne lektion vil hjælpe de studerende med at anvende principperne fra Mormons Bog, som bedre vil forberede dem på den »store og frygtelige dag« (3 Ne 25:5), hvor Kristus vil vende tilbage.

Baggrundslæsning

Forslag til undervisningen

Helaman 14:20-30; 16:1-5; 3 Nefi 9:1-5, 12-14; 10:12

Tegn gives for at hjælpe os til at tro og forberede os på Herrens andet komme

Bed de studerende om at give eksempler på begivenheder eller aktiviteter i deres liv, som har krævet forberedelse (fx en mission). Spørg dernæst:

  • Hvilken forskel gjorde jeres forberedelse på jeres generelle oplevelse?

  • Hvordan tror I, oplevelsen ville have været anderledes, hvis I ikke havde forberedt jer?

Vis følgende udtalelse af præsident Ezra Taft Benson (1899-1994), og bed en studerende om at læse den højt. Bed klassen om at lytte efter, hvad præsident Benson sagde, at Mormons Bog kan hjælpe os med at forberede os på:

Billede
Præsident Ezra Taft Benson

»I Mormons Bogs finder vi for eksempel en anvisning til forberedelse på det andet komme. En stor del af bogen er centreret om nogle få årtier lige op til Kristi besøg i Amerika. Gennem nøje studium af den tidsperiode kan vi afgøre, hvorfor nogle gik tabt i de forfærdelige ødelæggelser, der gik forud for hans komme, og hvorfor andre kunne stå ved templet i landet Overflod og på egen hånd mærke sårene i hans hænder og fødder« (Kirkens præsidenters lærdomme: Ezra Taft Benson, 2014, s. 141).

  • Hvorfor bør vi ifølge præsident Benson nøje studere Mormons Bogs beretning om Jesu Kristi besøg hos hans folk på det amerikanske fastland? (Du bør sikre, at de studerende forstår, at de ved at studere Mormons Bogs beretning om de begivenheder, der omhandler Jesu Kristi besøg på det amerikanske fastland, kan lære om en anvisning for forberedelse til det andet komme).

Bed de studerende om at se efter principper og læresætninger, mens de studerer beretningen om Frelserens besøg på det amerikanske fastland, som vil hjælpe dem i deres forberedelse på det andet komme.

Mind de studerende om, at lamanitten Samuel inden Frelserens fødsel fortalte om tegnene på Frelserens fødsel og død. Bed de studerende om at skimme Helaman 14:20-27 igennem og finde tegnene på Kristi død.

  • Hvilke tegn ville ifølge det, som Samuel fortalte nefitterne, efterfølge Jesu Kristi død?

Bed halvdelen af de studerende om at læse Helaman 14:28-30, mens den anden halvdel læser Helaman 16:4-5. Bed dem om at se efter årsager til, at disse tegn blev givet til nefitterne. Du kan tilskynde de studerende til at være særligt opmærksom på de gange, hvor vendingen »i den hensigt, at …« optræder.

  • Hvorfor giver Herren ifølge disse vers tegn? (Hjælp de studerende med at finde frem til følgende læresætning: Herren giver tegn og undere, så vi kan tro på ham og blive frelst. Overvej at skrive denne læresætning på tavlen).

  • Hvad vil der ifølge Helaman 14:29 ske for dem, som ikke tror på tegn og undere? (En retfærdig dom skal falde over dem).

Forklar, at beretningen i 3 Nefi, de lovede tegn og undere – heriblandt ødelæggelsen, som forudsiger Frelserens død – begyndte at blive opfyldt. Bed nogle studerende om skiftevis at læse højt fra 3 Nefi 9:1-5, 12-14; 10:12, mens klassen ser efter, hvad der skete for dem, der troede på Samuels og Nefis budskab, og for dem, som ikke troede på det.

  • Hvorfor blev noget af folket ifølge disse vers tilintetgjort? Hvorfor blev nogle skånet?

Påpeg, at Jesu Kristi disciple i dag er blevet belært om at se efter de tegn, der vil gå forud for hans andet komme. Bed de studerende om at drøfte, hvorfor en forståelse og anerkendelse af tegnene for det andet komme, som profeterne har forudsagt vil ske, kan hjælpe kirkemedlemmer med bedre at forberede sig på hans andet komme.

3 Nefi 11:1-17

Forberedelse til at møde Frelseren

Vis et billede af Jesus Kristus, der viser sig for nefitterne. Mens de studerende gennemgår beretningen om Frelserens besøg hos nefitterne, skal du opfordre dem til at se efter velsignelser, der blev modtaget af dem, som troede på tegnene for Herrens død og forberedte sig på hans komme.

Bed flere studerende om skiftevis at læse højt fra 3 Nefi 11:1-12.

  • Hvordan forberedte denne tro på de lovede tegn for Herrens komme folket på denne oplevelse?

  • Hvordan kan disse vers minde os om vores eget behov for forberedelse?

Bed de studerende om skiftevis at læse 3 Nefi 11:13-17 højt og forestille sig, hvordan det må have følt at være til stede ved denne lejlighed.

  • Hvordan kan denne oplevelse repræsentere det, som Herren Jesus Kristus ønsker for os alle? (Svarene bør reflektere følgende sandhed: Jesus Kristus indbyder alle til at komme til sig og modtage et vidnesbyrd om, at han er hele verdens Gud).

  • Hvordan kan disse begivenheder sammenlignes med det, der vil ske ved Jesu Kristi andet komme?

  • Hvad kan I gøre for at lytte til Frelserens indbydelse, så I en dag vil være forberedt til at stå foran ham?

Afslut ved at vise følgende udtalelse af ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum:

Billede
Ældste Dallin H. Oaks

»Hvad hvis dagen for hans komme var i morgen? Hvis vi vidste, at vi skulle møde Herren i morgen – fordi vi kunne se, at vi skulle dø en tidlig død, eller fordi han kom uventet – hvad ville vi da gøre i dag? Hvilke bekendelser ville vi aflægge? Hvilke vaner ville vi lægge fra os? Hvilke regnskaber ville vi gøre op? Hvilken tilgivelse ville vi vise? Hvilke vidnesbyrd ville vi aflægge?

Hvis vi ville gøre dette til den tid, hvorfor så ikke nu? Hvorfor ikke stræbe efter freden, mens der er fred at finde?« (»Forberedelse til Kristi andet komme«, Liahona, maj 2004, s. 9).

  • Hvorfor er det vigtigt, at vi forbereder os, som om Herrens andet komme var i morgen?

Bed de studerende om at søge og lytte til Åndens tilskyndelser i deres forberedelse på at møde Herren.

De studerendes læsemateriale