Kirkens præsidenters lærdomme
Oplev lykke i ægteskabet


Kapitel 15

Oplev lykke i ægteskabet

Det ophøjede syn på ægteskab, som Kirken har, angives udtrykkeligt i fem ord, som findes i det 49. afsnit i Lære og Pagter: »… ægteskabet er indstiftet af Gud« (L&P 49:15).1

Indledning

David O. McKay og Emma Ray Riggs blev gift i templet i Salt Lake City den 2. januar 1901, som det første par, der blev beseglet i templet det år. Deres ægteskab, der varede 69 år, er eksempel på fortsat hengivenhed mellem mand og hustru. Styrken i deres ægteskab blev bemærket af både venner og fremmede. Søster McKay fortalte engang om følgende oplevelse:

»Jeg ledsagede min mand til en indvielse af en kirkebygning i Los Angeles. Vi gjorde holdt på Wilshire Boulevard for at få vores bil vasket. Jeg sad på bænken og præsidenten stod ovre ved bilen. Pludselig hørte jeg en lille stemme ved min albue sige: ›Jeg tror, at den mand derovre elsker dig.‹ Overrasket vendte jeg mig om og så en smuk dreng på omkring syv år med mørkt krøllet hår og store brune øjne. ›Hvad sagde du?‹

›Jeg sagde, at jeg tror, at den mand derovre elsker dig.‹

›Ja, han elsker mig, han er min mand. Hvorfor spørger du?‹

›Åh, på grund af den måde, han smilede til dig på. Jeg ville give hvad som helst, hvis min far ville smile til min mor på den måde.‹«2

Indtil præsident McKay var bundet til en kørestol, rejste han sig altid, når hans hustru kom ind i lokalet, holdt hendes stol og åbnede bildøren for hende. Han hilste også altid på hende med et kærligt kys, når hun kom eller gik. Denne skik fortsatte, da både præsident og søster McKay brugte kørestol. Engang, hvor præsident McKay blev kørt væk fra et møde, udbrød han: »Vi bliver nødt til at gå tilbage. Jeg kyssede ikke Ray farvel.« Han blev kørt tilbage for at udføre dette kærlige ritual, som var blevet en del af deres forhold.3

En stor hyldest til familien McKays ægteskab blev givet af et ungt par, som forberedte sig til at blive gift. En af præsident McKays sønner, David Lawrence McKay, fortalte om oplevelsen som følger:

»Da far og mor boede på 1037 East South Temple [i Salt Lake City] ankom et ungt par i en bil, stod ud og satte sig så på græsplænen foran huset. Der friede den unge mand til den unge pige. Da han senere fortalte historien til et medlem af familien, var det fordi ›jeg ønsker, at vores ægteskab skal være lige så ideelt som præsident og søster McKays.‹«4

David O. McKays lærdomme

Den evige ægteskabspagt bringer glæde og styrker kærlighed.

I Jesu Kristi kirkes lærdomme antager familien den største vigtighed i udviklingen af den enkelte og af samfundet. »Lykkelige og endnu lykkeligere er de, som nyder et ubrudt ægteskab, og hvis kærlighed, uberørt af beklagelser, ikke opløses før den sidste dag.« Ægteskabet vil ikke opløses, når det er beseglet ved det hellige præstedømmes myndighed gennem alle evigheder. Ægteskabsceremonien frembringer, når den således er beseglet, lykke og glæde som ikke overgås af nogen anden oplevelse i verden. »Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille« (Mark 10:9).5

Ægteskabspagtens evige natur er en herlig åbenbaring, der giver vished i hjerter, der er forbundet af kærlighedens gyldne sammenføjning og beseglet ved det hellige præstedømmes myndighed, om, at deres forening er evig.6

Lidt om ægteskabspagtens evige natur … Lad os se på princippet bag det. Vil I i jeres sind tænke over den mest guddommelige egenskab i den menneskelige sjæl? … Kærlighed er den mest guddommelige egenskab i den menneskelige sjæl, og hvis man accepterer sjælens udødelighed, hvis man tror, at personligheden vedvarer efter døden, må man tro, at kærligheden også lever. Er det ikke logisk? Og jeg spørger jer: Hvem skal vi elske, når vi genkender disse personligheder i den næste verden?

Jo, vi bliver formanet om at elske alle. Jo, vi skal elske alle nu, men I og jeg ved, at vi elsker dem, som vi kender bedst … Når vi møder disse personer i den evige verden, vil vi genkende dem, og kende dem på grund af disse oplevelser i dette liv. Og denne forening af elskende hjerter vil fortsætte efter dette liv. Det er derfor, vi bliver gift – beseglet – for tid og evighed. Det er ikke blot en af Kirkens trossætninger – det er en sandhed, der er grundlæggende for hele menneskehedens liv og lykke. Det er vist at vælge Herrens hus, hvori man forpligter sin kærlighed og helliger sine løfter.7

Med de høje idealer for ægteskab, som blev åbenbaret til profeten Joseph Smith, bør medlemmer af Kirken kun have ét mål, og det er at huske det faktum, at ægteskab, samfundets grundlag er »indstiftet af Gud« (L&P 49:15) til opbyggelsen af vedvarende hjem, hvor børn på rette vis kan blive opdraget og undervist i evangeliets principper.8

Lad os erstatte den nuværende tendens til at se ned på ægteskabet med det ophøjede syn, som Gud giver os. I går stod jeg ved alteret i templet, hvor jeg har stået mange gange, og jeg så to hjerter – to sjæle – blive ét, ligesom to dugperler på en roses stængel, når solen står op om morgenen, samles, og de to bliver ét. Jeg tror, at dette ophøjede syn på ægteskab i den unge brudgoms sind og brudens påskønnelse af ægteskabets hellighed, er noget af det mest ophøjede i hele verden. De havde det ophøjede syn på ægteskab, ikke et nedværdigende, som blot et middel til at tilfredsstille lidenskab. Lad os se på ægteskab som en hellig forpligtelse og en pagt og som noget evigt.9

Ægteskabsforbindelsen bør være så evig som kærlighed, den mest guddommelige egenskab i den menneskelige sjæl. Dette bånd bør da i sandhed fortsætte, så længe som kærligheden er en af åndens egenskaber.10

Vi skal vogte os mod de farer, som truer ægteskabet.

Tidernes tegn tyder bestemt på, at ægteskabspagtens hellighed bliver alvorligt truet. Der er steder, hvor ægteskabsceremonien bliver udført på ethvert tidspunkt på dagen eller natten, uden nogen forudgående arrangementer. Attesten udstedes og ceremonien udføres, mens parret venter. Mange ægtepar, som er blevet fanget af sådanne fristelser, har afsluttet deres ægteskab i skuffelser og sorg. I nogle tilfælde er disse steder intet andet end muligheder for at legalisere umoral. Åh, hvor er det dog langt fra det sande ideal! Vi bør, så vidt det er i vores magt, advare unge par mod hemmelige og forhastede ægteskaber.

Det er også vigtigt at modvirke den lumske påvirkning af litteratur, som taler om »ægteskabets falliterklæring«, som er fortaler for prøveægteskaber, og som ligestiller forhold uden for ægteskab med venskaber.11

Ægteskab er et helligt forhold, som man indgår af anerkendte hensigter – hovedsageligt for at opdrage en familie. Det påstås af opmærksomme iagttagere, at vores nuværende moderne liv har tendens til at ødelægge disse hensigter.12

Somme tider tillader mænd og kvinder med lave idealer og svækket vilje at give afløb for deres lidenskaber som utæmmede heste. De tilsidesætter deres dømmekraft og selvbeherskelse ved at begå synd, som fortærer deres samvittighed og efterlader deres hjerte med en evig anger.

I dag, hvor ærbarhed sættes i baggrunden, og kyskhed anses som en forældet dyd, beder jeg jer om at holde jeres sjæl uberørt og rene fra denne synd, hvis konsekvens vil ramme og forfølge jer voldsomt, indtil jeres samvittighed svinder ind og jeres karakter tilsmudses … Husk også, betydningen af Frelserens ord – at hvis nogen begår ægteskabsbrud, selv i sit hjerte, skal han ikke have Ånden, men skal fornægte troen og frygte (se L&P 63:16).13

For 24 år siden, da damperen Marama kastede anker uden for det koralrev, der omgiver øen Rarotonga, spurgte en passager, som ønskede at gå i land, kaptajnen, hvorfor han ikke sejlede nærmere kajen. Den erfarne sømand nævnte som svar det lumske vand og pegede på motoren på skibet Maitai, og på boven på et andet skib, som stadig stak op af vandet. Begge var tavse vidnesbyrd om faren ved at kaste anker for tæt på kysten af denne koralø. »Vi kaster anker her,« sagde kaptajnen, »for det er sikrere at undgå at blive slået til pindebrænde, som disse to skibe, hvor skrogene ligger tilbage på de farlige rev.«

En ligegyldig holdning til ægteskabet, det dårlige råd om at indgå »kammeratægteskab«, den nedrige, djævelske teori om »fri sex« og den lette adgang til skilsmisse er farlige rev, som mange familier har lidt skibbrud på.14

Jo mere samvær I har med jeres hustru, des lykkelige bliver I. Arbejdet fører jer væk fra hjemmet. Hun er alene tilbage. Lad ikke kammeratskab med andre kvinder mindske jeres hengivenhed, og det gælder for kvinden såvel som for manden. Engang troede jeg ikke, at det forholdt sig således, men at manden bar hele skylden for den uro, de uoverensstemmelser og de sorger, som alt for ofte opstod, men jeg har måttet ændre min opfattelse. Kammeratskab er det, som bevarer den kærlighed, som førte jer sammen.15

En anden trussel mod samfundet er det stadig stigende antal skilsmisser og tendensen til at betragte ægteskabet som blot en aftale, man kan bryde ved den første uoverensstemmelse eller misforståelse, som måtte opstå.

Noget af det dyrebareste, vi ejer, er vores familie. Familiens indbyrdes forhold går forud for alt andet og er i vores nuværende eksistens mere værd end alle andre forhold. Det er det forhold, som først får hjertet til at banke og åbner for dets kærligheds dybe kilder. Hjemmet er den vigtigste skole med hensyn til menneskelige dyder. Dets ansvar, glæder, sorger, smil, tårer, håb og bekymringer udgør den største andel af menneskelivet …

Når et menneske lader forretninger eller fornøjelser blive vigtigere end sit hjem, begynder det i samme øjeblik at nedbryde sin sjæl. Hvis en mand finder klubben mere tillokkende end hjemmet, er tiden inde til med bitter skam at erkende, at han ikke har levet op til sit livs største mulighed og er dumpet i den endelige prøve på ægte mandighed … Den fattigste rønne, hvor der hersker kærlighed i en forenet familie, er mere værd for Gud og for den fremtidige menneskehed end nogen anden rigdom. I et sådant hjem både kan og vil Gud udvirke mirakler.16

Et vellykket ægteskab kræver vedvarende forelskelse, indsats og forpligtelse.

Jeg vil gerne opfordre til vedvarende forelskelse og lade dette gælde for voksne mennesker. Alt for mange ægtepar er kommet til ægteskabsalteret og har betragtet ægteskabsceremonien som afslutningen på forlovelsestiden i stedet for begyndelsen til en evigt forlovelsestid. Lad os ikke glemme, at i hjemmelivets hårde tider – og de skal nok komme – påskønnes rosende ord og hensynsfylde gerninger mere end i forlovelsestidens skønne dage og måneder. Det er efter ceremonien og i de prøvelser, som dagligt opstår i hjemmet, at ord som »tak«, »undskyld«, »om forladelse« og »vær så venlig« fra ægtemanden eller hustruen øger den kærlighed, som førte jer til alteret. Det er godt at huske på, at kærligheden kan sultes ihjel lige så bogstaveligt som det legeme, der ikke får nogen næring. Det er venlighed og hensynsfuldhed, som holder kærligheden i live. Det er bemærkelsesværdigt, at de første ord i det, som i den kristne verden nu kendes som kærlighedens salme, lyder: »Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild« (se 1 Kor 13:4). Vielsesringen giver ingen mand ret til at være ondskabsfuld eller ubetænksom, og ingen kvinde ret til at være sjusket, tvær eller ubehagelig.

Den næste væsentlige forudsætning for et lykkeligt ægteskab vil jeg mene er selvbeherskelse. En bagatel kan virke irriterende, og så taler man hurtigt, skarpt, højt og sårer den anden. Jeg kender ingen dyd, som bidrager mere til hjemmets lykke og fred end den prægtige egenskab det er at kunne styre sin tunge. Undlad at sige skarpe ord, som straks falder jer ind, hvis I bliver såret, eller hvis I ser noget i den anden, som støder jer. Det siges, at vi i forlovelsestiden skal holde øjnene vidt åbne, men efter vielsen holde dem halvt lukkede …

»Ægteskabet er et forhold, som ikke kan overleve på selviskhed, utålmodighed, tyranni, ulighed og respektløshed. Ægteskabet er et forhold, som trives ved accept, lighed, gavmildhed, hjælpsomhed, at man gør sin del, lærer sammen og ler sammen.«17

Mindsk fejltagelserne, og ros den anden for vedkommendes dyder. Efter at det første sus efter bryllupsrejsen har lagt sig, begynder nogle ægtepar at se svagheder og særheder, som de ikke før havde lagt mærke til. Kvinden oplever ansvaret som mor. Vanskelighederne ved at betale gælden indfinder sig. Og således bliver vi tilbøjelige til at finde fejl. Lad os lære at beherske os i denne henseende …

Jeg anser det for en uomtvistelig kendsgerning, at der ikke kan findes ægte fred, kærlighed, renhed, kyskhed og lykke i noget ægteskab, hvis ikke Kristi ånd hersker, og man hver dag og hver time stræber efter kærlig lydighed mod hans bud og især i aftenbønnen siger tak for de velsignelser, man har modtaget.

Gud hjælp os til at kunne bygge et hjem, hvor vi kan opleve himlens ånd på jorden. I og jeg ved, at det er muligt. Det er ikke en drøm. Det er ikke en teori. Da kan vi føle den smukke samhørighed mellem mand og hustru, som bliver stadig mere kærlig, mens livets problemer fortsætter. Vi kan have et hjem, hvor børnene aldrig hører far og mor mundhugges eller skændes. Gud hjælpe os … til at opbygge et sådan hjem og til at lære vore unge mænd og unge piger, som ser frem til hjemmelivet, at stræbe efter et sådant ideal.18

Forslag til studium og samtale

  • Hvad gør indtryk på dig i forholdet mellem præsident og sø-ster McKay? På hvilken måde giver deres indbyrdes forhold ham større troværdighed, når han giver råd om ægteskabet?

  • Præsident McKay sagde, at kærlighed er »den mest guddommelige egenskab i den menneskelige sjæl« (s. 145). Hvorfor tror du, at det er sandt?

  • Hvad tror du, det betyder, at »ægteskabet er indstiftet af Gud«? (Se s. 145-146). Hvilken betydning bør denne kundskab have for vores indstilling til ægteskabet? Hvad lærer »Familien: En proklamation til verden« os om ægteskabet?

  • Hvilke farer truer ægteskabet i vore dage? (Se s. 147-149). Hvilken forskel er der mellem at betragte ægteskabet som en pagt og at betragte det som »blot en aftale«? Hvordan kan vi løse problemer og vanskeligheder, som opstår i ægteskabet? (Se s. 149-150).

  • Hvorfor udskyder eller undgår nogle mennesker ægteskabet? Hvordan kan vi hjælpe andre til at betragte ægteskabet som det »høje ideal«, som præsident McKay talte om?

  • Hvorfor er vedvarende forelskelse afgørende gennem hele ægteskabet? (Se s. 149-150). På hvilke måder styrker du dit forhold til din ægtefælle? Hvilke eksempler har du set på andre ægtepar, som fortsætter med at styrke deres ægteskab?

  • Hvorfor skader hårde ord forholdet i ægteskabet? Hvordan kan vi opnå større selvbeherskelse på dette område? (Se s. 149-150).

  • Præsident McKay forklarede, at intet ægteskab man trives uden »Kristi ånd« (s. 150). På hvilke måder kan vi bringe Kristi ånd ind i ægteskabet?

Beslægtede skriftsteder: Matt 19:3-8; Ef 5:25; L&P 25:14; 42:22; 49:15-17; 131:1-4

Noter

  1. Conference Report, april 1969, s. 6-7.

  2. Emma Ray Riggs McKay, The Art of Rearing Children Peacefully, 1952, s. 10.

  3. Citeret i David Lawrence McKay, My Father, David O. McKay, 1989, s. 264.

  4. My Father, David O. McKay, s. 1.

  5. Conference Report, april 1956, s. 9; afsnitsinddeling ændret.

  6. Gospel Ideals, 1953, s. 463.

  7. »As Youth Contemplates an Eternal Partnership«, Improvement Era, marts 1938, s. 191.

  8. Conference Report, april 1953, s. 16.

  9. Gospel Ideals, s. 478.

  10. Conference Report, april 1947, s. 119.

  11. Conference Report, april 1969, s. 7.

  12. Conference Report, april 1945, s. 141.

  13. Conference Report, oktober 1951, s. 8-9; afsnitsinddeling ændret.

  14. Gospel Ideals, s. 508-509.

  15. Conference Report, april 1956, s. 9.

  16. Conference Report, april 1964, s. 5.

  17. Conference Report, april 1956, s. 8-9.

  18. Conference Report, april 1952, s. 87.