Indledning

Hvert kapitel i denne bog indeholder fire afsnit: (1) et indledningscitat, som kort introducerer kapitlets emne, (2) en »Indledning«, som illustrerer kapitlets budskab med en historie eller et råd fra præsident McKay, (3) »David O. McKays lærdomme«, som præsenterer lærdomme fra hans mange budskaber og prædikener, og (4) »Forslag til studium og samtale«, som indeholder spørgsmål, der opfordrer til personlig gennemgang og overvejelse, anvendelse af evangeliske principper og drøftelse i hjemmet eller i Kirken. Gennemgang af spørgsmålene før studiet af præsident McKays ord, kan give yderligere indsigt i hans lærdomme. Som en del af hjælpekilderne til yderligere studium og drøftelse indeholder hvert kapitel en kort liste over beslægtede skriftsteder.

Denne bog skal anvendes som følger:

Til personligt studium eller studium med familien. Ved hjælp af grundigt studium og bøn kan den enkelte opnå et personligt vidnesbyrd om de sandheder, præsident McKay underviste i. Denne bog vil være nyttig i ethvert medlems evangeliske bogsamling og vil være en vigtig kilde til undervisning i familien og studium i hjemmet.

Samtale ved søndagsmøderne. Denne bog udgør materialet til søndagsmøderne i højpræsternes grupper, ældsternes kvorummer og Hjælpeforeningen og bruges som regel den anden og tredje søndag i måneden. Disse søndagsmøder bør bestå af samtaler, der fokuserer på evangeliske lærdomme og principper. Lærerne bør koncentrere sig om tekstens indhold og om beslægtede skriftsteder og bør relatere disse lærdomme til forhold, som deltagerne er bekendte med. De kan gøre brug af spørgsmålene sidst i hvert kapitel og opfordre til samtale i klassen. Hvor det er passende, bør medlemmerne bære vidnesbyrd og fortælle om personlige oplevelser, som har med lektionerne at gøre. Når lærerne ydmygt søger Ånden i deres forberedelse til at lede undervisningen, vil alle deltagerne blive styrket i deres kundskab om sandheden.

Ledere og lærere bør opfordre medlemmerne til at forberede sig til søndagsmøderne ved at læse kapitlerne i forvejen og medbringe bogen. De bør vise respekt for en sådan forberedelse ved at undervise ud fra præsident McKays ord. Når medlemmerne har læst et kapitel i forvejen, vil de kunne belære og opbygge hinanden.

Det er ikke nødvendigt og anbefales ikke, at medlemmerne køber yderligere læsemateriale eller opslagsværker til at underbygge materialet i bogen. For yderligere studium af lærdommene opfordres medlemmerne til at læse i de beslægtede skriftsteder, som er medtaget i slutningen af afsnittet »Forslag til studium og samtale«.

Da denne bog er beregnet til personligt studium og som evangelisk opslagsværk, er mange kapitler for lange til at blive drøftet fuldt ud ved søndagsmøderne. Derfor bliver studium derhjemme afgørende for at få større gavn af præsident McKays lærdomme.

Kapitlerne i denne bog indeholder flere oplysninger, end de fleste lærere vil være i stand til at bruge i én undervisningsperiode. Lærerne bør bede om hjælp, søge Helligåndens vejledning og arbejde flittigt, når de udvælger de citater, skriftstedshenvisninger og spørgsmål, som bedst imødekommer deltagernes behov.

Præsident McKays lærdomme i denne bog er samlet fra forskellige kilder. Citaterne bevarer tegnsætning, stavemåder og brug af store og små bogstaver fra den oprindelige kilde, medmindre redaktionelle eller typografiske ændringer har været

nødvendige for at forbedre læsbarheden. Derfor kan læserne måske bemærke mindre tilfælde af inkonsekvens i teksten.

Præsident McKay brugte ofte ord som mænd, mennesket eller menneskeheden for at henvise til alle mennesker, både mænd og kvinder. Han brugte også ofte stedordet han for at henvise til begge køn. Dette var almindeligt i sproget på hans tid. På trods af forskellene mellem disse sprogskikke og mere nutidigt sprogbrug, vil læserne opdage, at præsident McKays lærdomme er lige så anvendelige og værdifulde både for kvinder og mænd.

Præsident McKay var også boglærd, og citerede ofte andre forfattere, når han underviste. I de fleste af de oprindelige kilder angiver anførselstegn, når præsident McKay citerer en anden, men navnet på forfatteren anføres sjældent. I stedet for at afbryde bogens kapitler med mange angivelser af »[forfatter ukendt]«, har man i bogen ganske enkelt bevaret de oprindelige anførselstegn for at angive, når præsident McKay kommer med en andens ord.