Kirkens præsidenters lærdomme
Kirkens formål


Kapitel 3

Kirkens formål

Kirken med dens fuldkomne organisation tilbyder tjeneste og inspiration til alle.1

Indledning

Præsident David O. McKay havde stor kærlighed til Kirken og et stærkt vidnesbyrd om dens mission til at forberede den endelige grundlæggelse af Guds rige. Mens han tjente i De Tolv Apostles Kvorum, mindedes han følgende oplevelse:

»Lige over talerstolen i kirkebygningen, hvor jeg deltog i søndagsmøderne som dreng, hang der i mange år et stort fotografi af afdøde præsident John Taylor, og under det stod der, med noget som jeg troede var guldbogstaver, denne sætning:

›Guds rige eller intet.‹

Denne sætning gjorde indtryk på mig som blot var et barn, år før jeg forstod dens virkelige betydning. Det var som om, jeg forstod på dette tidlige tidspunkt, at der ikke er nogen anden kirke eller organisation, som nærmer sig den fuldkommenhed eller besidder den guddommelighed, som kendetegner Jesu Kristi kirke. Som barn følte jeg dette intuitivt, i ungdommen blev jeg fuldstændig overbevist om det, og i dag skatter jeg det som en fast overbevisning i min sjæl …

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges guddommelighed ses i dens organisation såvel som i dens lærdomme. Guddommelighed, broderskab, tjeneste – disse tre ledende principper … gennemtrænger vore kirkeaktiviteter.«2

Præsident McKays lederskab genspejlede hans faste overbevisning. I løbet af hans tjenestegerning som præsident oplevede Kirken betydningsfuld vækst og fremgang over hele verden, hvor medlemstallet øgedes fra omkring en million til næsten tre millioner. To historikere beskrev præsident McKays rolle i denne vækst og bemærkede følgende:

»Tidligt i sin administration var præsident David O. McKay den første, der som Kirkens præsident rejste så meget rundt i missionerne i Europa, Latinamerika, Afrika og Stillehavsøerne, og indviede to tempelgrunde i Europa og bekendtgjorde, at et tempel skulle bygges i New Zealand. I 1955 erklærede han, at Kirken skulle gøre så stor en indsats som muligt for i disse fjerne missioner at placere alle de … åndelige privilegier, som Kirken kan tilbyde, så de var inden for kirkemedlemmernes rækkevidde (i Conference Report, apr. 1955, s. 25). Opførelse af templer, øgning i antallet af missioner, organisering af stave over hele verden, overtalelse af de hellige til at opbygge Zion i deres hjemland i stedet for at emigrere til USA, samt at lægge Kirkens lederskab over i hænderne på hvert lands indfødte folk, var alle betydningsfulde skridt imod at opfylde dette mål.«3

Præsident McKays tro på Kirkens guddommelige mission og skæbne fortsatte til slutningen af hans liv. I en tale ved en generalkonference mindre end et år før han døde, lærte han os: »Gud har grundlagt sin Kirke for at den aldrig skal blive nedstyrtet eller givet til et andet folk. Og så sandt som Gud lever, og hans folk er trofaste mod ham og hinanden, skal vi ikke bekymre os om sandhedens endelige sejr.«4

David O. McKays lærdomme

Kirkens mission er at forberede sig til den endelige grundlæggelse af Guds rige.

Kirkens mission er at forberede vejen til den endelige grundlæggelse af Guds rige på jorden. Dens formål er for det første at udvikle kristuslignende egenskaber i menneskenes liv, og for det andet at ændre samfundet, så verden kan blive et bedre og fredeligere sted, hvor man kan bo.5

Hvad var det [som blev understreget] ved Kristi lærdomme, da han var blandt menneskene? Den første store proklamation var bekendtgørelsen om, at Guds rige er nær. »Guds rige er kommet nær; omvend jer« (se Mark 1:15). Forløberen, Johannes Døber, forkyndte det. Han forkyndte om Herrens komme. Han vidste, hvilken stilling Herren ville have i dette rige, og Frelseren bar vidnesbyrd om det og forkyndte det samme. Og hvad var riget? Ikke noget mystisk, men et virkeligt rige, ikke kun en følelse indeni, men også et ydre udtryk for retfærdighed. Det var guddommelig regering blandt mennesker. Det var det, Frelseren tænkte på, grundlæggelsen af en guddommelig regering blandt mennesker.6

Vendingen [Guds rige] omfatter guddommelig regering i menneskenes hjerte og vilje og i samfundet. Mennesket erkender en magt og myndighed større end sin egen. »Det er ikke en despotisk guddommeligheds egensindige regering, men det er grundlagt på menneskets frivillige underkastelse af sin vilje til Guds.« Ved en lejlighed sagde Jesus: »Guds rige er midt iblandt jer« (Luk 17:21). Det er sandt, for det er i menneskets hjerte, at medlemskabet i det ydre rige har dets oprindelse … Kun en sådan gruppe, der som ét sind ser mod himlen for at få vejledning, kan i sidste ende forandre det menneskelige samfund.

Guds rige omfatter også et universelt broderskab, hvor alle mennesker erkender Gud som deres øverste regent og værner om ønsket om at adlyde hans guddommelige vilje.7

Der findes dem i verden, som siger, at jalousi, fjendtlighed [og] selviskhed i menneskets hjerte altid vil forhindre grundlæggelsen af det ideelle samfund, som er kendt som Guds rige. Uanset hvad tvivlerne og spotterne siger, er Kristi kirkes mission at udelukke synd og ugudelighed fra menneskenes hjerte, og derfor forandre samfundet, så fred og velvilje vil sejre på denne jord.8

Præstedømmets kvorummer og hjælpeorganisationer er oprettet til at hjælpe med at opnå Kirkens mission.

Tænk over Kirkens præstedømme. Forestil jer deri mænd og drenge organiseret i arbejdsgrupper, fra faderen, som er 90 år gammel ned til drengen, som er 12 år gammel. I disse grupper finder man eksempel på alt det, som det menneskelige samfund søger i sociale grupper og i samfund. Der er mulighed i disse kvorumsgrupper for fællesskab, broderskab og organiseret tjeneste.

De, som er aktive, arbejder på en organiseret måde til gavn for andre, for medlemmers personlige velfærd og for samfundets gode som et hele. Hvis vi ikke tænkte videre end kvorummerne, er det så ikke et mageløst billede, hvor mænd og drenge kan samles, være sammen, været sluttet sammen i menneskehedens tjeneste, hvor enhver mand anser alle som brødre? I dette kvorum sidder lægen ved siden af tømreren, hver især interesseret i den ædleste stræben – tilbedelsen af Gud og hjælpsom tjeneste af menneskeheden!9

Hjælpeforeningens ansvar er at hjælpe præstedømmet med at grundlægge Guds rige, ved at lette lidelse og yde hjælp til de fattige samt på mange måder at bidrage til fred og lykke i verden …

Et af de mest opmuntrende løfter, der nogen sinde er givet til folk, som elsker tjeneste, blev givet af Frelseren med disse ord: »Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig« (Matt 25:40) … Jeg blev voksen, før jeg forstod betydningen af den tjeneste, der gives af vore søstre i denne kirke.10

Kirken, som erkender styrken af anden indflydelse ud over hjemmet i et barns opvækst, før det bliver selvstændigt, tilbyder et religiøst miljø næsten fra fødselstidspunktet. Søndagsskolen, Primary, [Unge Pigers og Unge Mænds organisationer] sørger for passende belæring, underholdning og god vejledning fra de er helt små, til de bliver voksne.11

De sidste dages hellige er i sandhed et folk, som hjælper hinanden i det produktive liv, et liv, som går i retningen mod frelse for mennesket. Med denne frelse mener jeg ikke blot et sted efter dette liv, hvor alle vore sorger og bekymringer holder op, men frelse, som gælder den enkelte, familien og samfundet her og nu. Ved hjælp af Jesu Kristi evangelium og Kirkens fuldkomne organisation som åbenbaret i denne uddeling til profeten Joseph Smith, hjælper vi hinanden åndeligt ved at drage fordel af de mange muligheder for tjeneste i Kirken. Vi fremmer broderskab ved aktivitet og ved at være sammen i præstedømmekvorummer, i hjælpeorganisationer og ved vore sociale sammenkomster.12

Mens Kirken opfylder sin mission, velsigner og fuldkommengør den personer.

For medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har værdien af den enkelte særlig betydning. Kvorummer, hjælpeorganisationer, ward, stave, også selve Kirken er alle organiseret for at fremme menneskets velfærd. Alt er blot midler til at nå målet, og dette mål er ethvert af Guds børns lykke og evige velfærd. Jeg appellerer derfor til alle Kirkens medlemmer og især til kvorumspræsidenter og ledere i alle hjælpeorganisationer om at gøre en fælles indsats for at gøre menneskenes liv bedre.13

I mennesket er der ikke blot et instinkt, men også en guddommelighed, der stræber efter at skubbe ham fremad og opad. Denne følelse er universel, og på et tidspunkt i sit liv, bliver mennesket bevidst om at besidde den.

Forbundet med denne åndelige drift er der tre store behov, som forbliver uændrede gennem århundrederne: (1) Enhver normal person længes efter at vide noget om Gud. Hvordan er han? Er han interesseret i den menneskelige familie, eller er han fuldstændig ligeglad med den? (2) Hvordan lever man bedst livet i denne verden for at få størst succes og størst lykke? (3) Hvad er det uundgåelige, der kaldes døden? Hvad kommer der bagefter?

Hvis man ønsker svar på disse længsler i den menneskelige sjæl, skal man komme til Kirken for at få dem. Kun sand religion kan tilfredsstille sjælens længsel.14

Hvorfor holder vi disse konferencemøder og alle andre møder i Kirken? De bliver afholdt til den enkeltes bedste – for jeres søn og min søn, jeres datter og min. Herren har sagt: »… og om det skulle ske, at I måtte arbejde hele jeres liv med at råbe omvendelse til dette folk og kun førte én sjæl til mig, hvor stor skal da ikke jeres glæde være med ham i min Faders rige!« (L&P 18:15) …

Formålet med denne storslåede kirkes organisation, som er så fuldstændig, så fuldkommen, er at velsigne den enkelte.15

Denne kirke blev grundlagt på den eneste måde, hvorpå Kristi kirke kan grundlægges, ved direkte myndighed fra Gud. Således grundlagt indbyder den hele verden til at komme til en kirke, der er anerkendt af Gud selv, og som tilbyder alle de fordele, som det menneskelige sind, følelser og ønsker kan komme i tanke om i opfyldelsen af den enkeltes mission på denne jord. »Det er en stadig større bølge af direkte personlig påvirkning, med det endelige mål at berøre og forandre alle mennesker, så at de som Jesus kan blive som Gud.« »Mormonisme«, som sand kristendom, »betvinger selviskhed, regulerer lidenskaberne, underordner lysterne, levendegør intellektet, ophøjer kærlighed. Den fremmer flid, ærlighed, sandhed, renhed, venlighed. Den ydmyger de stolte, ophøjer de ringe, opretholder loven, begunstiger frihed, er nødvendig for den og vil forene menne-sker i et stort broderskab.«16

Mens Kirken opfylder sin mission, bidrager den til menneskehedens velfærd.

Mange borgere er dybt bekymrede over den øgede kriminalitet, de mange skilsmisser og børn født uden for ægteskab, de øgede tilfælde af kønssygdomme, skandalerne blandt høje embedsmænd og andre symptomer på personlig og almen uærlighed.

Er der et moralsk sammenbrud? Er der årsag til uro? Verden er overalt omkring os, og de statistikker, vi læser om, er virkelig skræmmende, og de er en nødvendig advarsel …

Kirkens mission er at begrænse og, om muligt, fjerne disse onder fra verden. Det er tydeligt, at vi har brug for en forenende kraft for at fjerne disse onder. En sådan forenende kraft, et sådant ideal, er Jesu Kristi evangelium som gengivet ved profeten Joseph Smith. Det forklarer menneskets liv og dets formål og indeholder de vigtige, frelsende elementer, ædle idealer og åndelige opløft, som menneskets hjerte sådan længes efter.

Rettænkende, retsindige mænd og kvinder overalt ønsker at fjerne disse onde elementer fra vores samfund, elementer, som konstant opløser samfundet – alkoholproblemet med dets fuldskab, narkotikavanen med alle dens medfølgende onder, umoral, fattigdom osv. Kirken søger at gøre miljøet i både hjemmet og samfundet bedre og lysere.17

Lad os her og nu udtrykke taknemmelighed for Jesu Kristi kirke med kvorummer og hjælpeorganisationer, som er specielt organiseret for at bekæmpe disse onder. Den blev grundlagt ved guddommelig åbenbaring fra Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus. Dens herlige mission er at forkynde det gengivne evangeliums sandhed, at opløfte samfundet så folk kan leve mere kærligt sammen, at skabe et sundt miljø i vore samfund, hvor vore børn kan finde styrke til at modstå fristelse og opmuntring til at stræbe efter kulturelle og åndelige færdigheder.18

Kirken, som blev grundlagt ved guddommelig inspiration til en ulærd ung mand, tilbyder verden løsningen på alle dens sociale problemer. Den har bestået det første århundredes prøve med succes. Midt blandt menneskenes strålende ideer i dette tyvende århundrede, mennesker som bevidst søger efter sociale reformer og som stirrer blindt ind i fremtiden for at læse menneskets skæbne, skinner Kirken som himlens sol, hvorom andre himmellegemer drejer som satellitter af mindre betydning. Det er i sandhed skaberen og bevareren af menneskets højeste værdier. Dets virkelige opgave, forløsningen af vores menneskelige verden. »Det er sandhedens lys, som skinner overalt i verden, og dette lys kan ikke undgå før eller senere at åbenbare for mennesket de guddommelige idealer, hvorved mennesket bør leve.«19

Kirken med dens fuldkomne organisation tilbyder tjeneste og inspiration til alle … I stedet for at bringe mennesket ud af verden, søger den at udvikle fuldkomne, guddommelig mennesker midt i samfundet og ved hjælp af dem løse samfundets problemer.20

Forslag til studium og samtale

  • Hvordan ville du, grundlagt på præsident McKays lærdomme, beskrive formålet med Kirken? (Se s. 22-23). Hvorfor afholder vi kirkemøder og konferencer? (Se s. 25-26).

  • Hvordan hjælper Kirken med at forberede den endelige grundlæggelse af Guds rige? (Se s. 23-27). På hvilke måder ligner og illustrerer Kirken Guds rige, som endnu skal oprettes? (Se s. 22-23).

  • Hvad sørger Kirken for, som vil føre trofaste medlemmer til evigt liv? (Se s. 23-27). Hvordan har du bemærket, at Kirkens organisation med dens kvorummer og hjælpeorganisationer hjælper med at fuldkommengøre den enkelte? (Se også Ef 4:11-13).

  • Hvilke store problemer står menneskeheden over for i dag? (Se s. 26). På hvilke måder kan anvendelsen af evangeliske principper hjælpe med at løse disse problemer? (Se s. 26-27).

  • På hvilke måder har medlemskab af Kirken velsignet jer? Hvad kan I og jeres familie gøre for i højere grad at drage nytte af det, som Kirken tilbyder?

  • Hvad kan vi gøre for at hjælpe Kirken med at udføre dens ansvar i disse sidste dage?

Beslægtede skriftsteder: Ef 2:19-22; 4:11-15; Moroni 6:4-9; L&P 10:67-69; 65:1-6

Noter

  1. Gospel Ideals, 1953, s. 109.

  2. Cherished Experiences from the Writings of President David O. McKay, saml. Clare Middlemiss, rev. udg., 1976, s. 15-16.

  3. James B. Allen og Richard O. Cowan, »History of the Church: C. 1945-1990, Post-World War II International Era Period«, Encyclopedia of Mormonism, 4 bind, 1992, 2:639.

  4. I Conference Report, apr. 1969, s. 152.

  5. I Conference Report, apr. 1941, s. 106.

  6. I Conference Report, okt. 1919, s. 76.

  7. I Conference Report, apr. 1941, s. 106.

  8. I Conference Report, apr. 1941, s. 109.

  9. I Conference Report, apr. 1963, s. 97.

  10. Gospel Ideals, s. 255-256.

  11. I Conference Report, apr. 1941, s. 107.

  12. I Conference Report, apr. 1915, s. 103.

  13. I Conference Report, okt. 1969, s. 8.

  14. I Conference Report, apr. 1968, s. 91-92.

  15. I Conference Report, apr. 1965, s. 137.

  16. I Conference Report, apr. 1927, s. 105.

  17. I Conference Report, apr. 1967, s. 5-6.

  18. I Conference Report, okt. 1948, s. 122.

  19. I Conference Report, apr. 1930, s. 83.

  20. Gospel Ideals, s. 109-110.