Kirkens præsidenters lærdomme
Jesus Kristus: »Vejen, sandheden og livet«


Kapitel 1

Jesus Kristus: »Vejen, sandheden og livet«

Hvis vi søger livets virkelige formål, skal den enkelte leve for noget, der er større end selvet. Han hører Frelserens røst sige: »Jeg er vejen, sandheden og livet …« (Joh 14:6).1

Indledning

Den 4. december 1920 indledte ældste David O. McKay og hans rejsekammeret, Hugh J. Cannon, stavspræsident og redaktør for Kirkens blad, Improvement Era, deres opgave fra Det Første Præsidentskab ved at besøge og styrke Kirkens medlemmer over hele verden. Deres tur varede et år og strakte sig over 100.000 km; over halvdelen af turen rejste de på havet. Om aftenen den 10. maj 1921 havde ældste McKay følgende oplevelse, da de sejlede mod det, som nu er Vestsamoa:

»Hen imod aften var genspejlingen af en smuk solnedgangs efterglød helt fantastisk! … Mens jeg stadig tænkte på denne smukke udsigt, gik jeg denne aften i seng klokken ti … Så faldt jeg i søvn og så i et syn noget uendeligt ophøjet. I horisonten så jeg en smuk, hvid by. Selv om den var langt væk, var det som om jeg vidste, at der var træer med overdådig frugt, buske med strålende farvede blade og blomster i fuldkommen flor overalt. Den klare himmel foroven syntes at genspejle disse smukke farvetoner. Så så jeg en storslået skare af folk, der nærmede sig byen. De var hver især iført en hvid, folderig kappe og hvidt hovedpynt. Straks syntes min opmærksomhed at fokusere på deres leder, og selv om jeg kun kunne se hans profil og hans legeme, genkendte jeg ham straks som min Frelser! Hans åsyns skær og udstråling var herligt at se. Der var en fred omkring ham, som syntes mageløs – det var guddommeligt!

Denne by, forstod jeg, var hans. Det var den evige by; og de mennesker, som fulgte ham skulle bo der i fred og evig lykke.

Men hvem var de?

Som om Frelseren læste mine tanker, svarede han mig ved at pege på en halvcirkel, som viste sig over dem, og på hvilken der stod skrevet med guldbogstaver:

›Det er dem, som har overvundet verden –

som i sandhed er blevet født igen!‹«2

I sin første generalkonferencetale som Kirkens præsident, bekræftede præsident McKay sit vidnesbyrd om Frelsen og om de velsignelser, som kommer til dem, som følger ham.

»Ingen kan præsidere over denne kirke uden først at være i harmoni med Kirkens overhoved, vor Herre og Frelser, Jesus Kristus. Han er vores overhoved. Dette er hans kirke. Uden hans guddommelige ledelse og konstante inspiration kan vi ikke få succes. Med hans vejledning, med hans inspiration kan vi ikke fejle …

… Jeg ved, at han eksisterer og er villig til at vejlede og lede alle, som tjener ham.«3

David O. McKays lærdomme

Kristus er menneskehedens lys.

Kristus er menneskehedens lys. I dette lys ser mennesket tydeligt sin vej; når den afvises, snubler menneskets sjæl i mørket. Intet menneske, ingen gruppe, intet land kan opnå sand succes uden at følge ham, som sagde:

»Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys« (Joh 8:12).

Det er sørgeligt, når personer eller lande slukker dette lys – når Kristus og hans evangelium bliver fortrængt af jungleloven og sværdets styrke. Den største tragedie i verden i øjeblikket er dens mangel på tro på Guds godhed og dens mangel på tro på evangeliets lærdomme.4

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige tror på, at Jesus i sit liv og i sine lærdomme åbenbarer en standard for personlig efterlevelse og sociale forhold, som, hvis den fuldtud efterleves personligt og i menneskeskabte organisationer, ikke alene ville mindske samfundets nuværende onder, men også bringe lykke og fred til menneskeheden.

Hvis det siges, at … såkaldte kristne lande ikke har været i stand til at nå et sådant mål, svarer vi, at enhver fiasko med hensyn til at gøre det, kan skyldes det faktum, at de ikke har anvendt sand kristendoms principper og lærdomme …

… Den menneskelige familie har lidt under tøjlesløse udtryk og tilkendegivelser for selviskhed, had, misundelse, grådighed – dyriske følelser, som har ført til krig, ødelæggelse, pest og død. Hvis blot de enkleste principper af Frelserens lærdomme havde været efterlevet, ville historien have været anderledes.5

Når kristne over hele verden har tro [på Kristus] flydende i sine årer, når de føler loyalitet i deres hjerte for den opstandne Kristus og for de principper, der er forbundet dermed, vil menneskeheden have taget det første store skridt mod den vedvarende fred, som vi dagligt beder for: Afvis ham og verden være blive fyldt med had og gennemvædet af blod på grund af gentagne krige.6

Jesu Kristi evangelium er den smeltedigel, hvor had, misundelse og grådighed bliver fortæret, og god vilje, venlighed og kærlighed forbliver som en indre higen, ved hvilket mennesket i sandhed lever og uvikler sig.

Lad mænd og kvinder overalt holde deres øjne på ham, som altid skinner som et lys for hele verden – for Kristus er vejen, sandheden og livet, den eneste sikre Vejleder til det tilflugtssted med fred, som folk i hele verden oprigtigt beder for.7

Kristus underviste i og var et eksempel på vejen til det ideelle liv blandt vore medmennesker.

»Hvordan kan vi kende vejen?« spurgte Thomas, da han sad sammen med sine medapostle og sin Herre omkring bordet efter nadveren den mindeværdige aften ved forrådelsen, og Kristi guddommelig svar var: »Jeg er vejen, sandheden og livet …« (Joh 14:5-6). Og det er han! Han er kilde til vores trøst, vores livs inspiration, ophav til vores frelse. Hvis vi ønsker at kende vores forhold til Gud, går vi til Jesus Kristus. Hvis vi vil kende sandheden af sjælens udødelighed, ser vi eksemplet i Frelserens opstandelse.

Hvis vi ønsker at lære om det ideelle liv blandt vore medmennesker, kan vi finde et fuldkomment eksempel i Jesu liv. Uanset hvad vore ædle ønsker, vores høje stræben, vore idealer i hvilken som helst fase af livet er, kan vi se hen til Kristus og finde fuldkommenhed. Når vi derfor søger en standard for moralsk mandighed, kan vi blot gå til manden fra Nazaret og i ham finde udtryk for alle dyder, som skal til for at udgøre det fuldkomne menneske.

De dyder, der tilsammen udgør disse fuldkomne egenskaber er sandhed, retfærdighed, visdom, gavmildhed og selvkontrol. Alle hans tanker, ord og gerninger var i harmoni med guddommelig lov og derfor sande. Kommunikationskanalen mellem ham og Faderen var altid åben, så at sandhed, som hviler på åbenbaring, altid var kendt for ham.8

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige accepterer Jesu ord som bogstavelig sandhed: »Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod« (Joh 10:10). Vi tror dog, at dette liv i overflod ikke alene opnås ved åndelig ophøjelse, men også ved i dagligdagen at anvende de principper, som Jesus lærte os.

Disse principper er få og enkle og kan, hvis man ønsker det, anvendes af enhver normal person. Det første af disse, og grundlaget, hvorpå et sandt kristent samfund er opbygget, er: »Og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke …« (Mark 12:30). En tro på et højeste væsen, som lever og elsker sine børn – en tro, som giver kraft og liv til sjælen. En sikkerhed for, at man kan nærme sig ham for at få vejledning, og at han vil tilkendegive sig for dem, som søger ham.

Noget andet er at acceptere den sandhed, at livet er en gave fra Gud og derfor guddommeligt. Den rette brug af denne gave tilskynder mennesket til at blive mester over, ikke slave af naturen. Hans lyster skal kontrolleres og bruges til gavn for hans helbred og forlængelse af hans liv. Hans lidenskaber skal mestres og kontrolleres til andres lykke og velsignelse, og racens bestandighed.

Et tredje princip er personlig retskaffenhed. Med dette mener jeg almindelig hverdagsagtig ærlighed, ædruelighed og respekt for andres rettigheder, hvilket vil vinde andres tillid. Denne erkendelse gælder lande såvel som den enkelte. Det er lige så forkert af et land, fordi det er magtfuldt, at stjæle fra en anden og undertrykke det, som det er for en person at røve og dræbe sin næste.

Noget fjerde, som er nødvendigt, er social bevidsthed, som i hver enkelt vækker erkendelsen af, at det er en pligt at gøre verden bedre, fordi man har været i den.9

Frelserens liv blev hovedsageligt styret af … Personlig renhed og tjeneste. Han holdt sig fuldstændig uplettet af verdens synder, og hengav sit liv til andre, til frelse for den menneskelige familie. Han tog sig altid af de undertrykte, trøstede de syge, helbredte de sårede og handicappede og gav sit liv for verden.10

Der er et bydende behov for en drastisk ændring i menneskets handlemåde med hinanden. Der har aldrig været et tidspunkt i verdenshistorien, hvor en ændring til det bedre var mere nødvendig. Og eftersom afvisning af Kristi lærdomme har resulteret i gentagne katastrofer med kun periodiske pusterum med fred og fremgang, hvorfor i alverden skulle folk så ikke være villige til at erstatte selvisk forherligelse med Kristi principper for broderligt hensyn, retfærdig handlemåde, det menneskelig livs værdi og hellighed, tilgivelsens dyd, fordømmelse af hykleriets og begærets synd samt kærlighedens frelsende kraft.11

Medlemmer af Kristi Kirke er forpligtede til at gøre den syndfri Menneskesøn til deres ideal. Han er det eneste syndfri væsen, som nogensinde har vandret på jorden, det højeste eksempel på ædelhed, guddommelig af natur, fuldkommen i sin kærlighed, vor Forløser, vor Frelser, den ubesmittede søn af vor Evige Fader, Lyset, Livet, Vejen.12

Jeg accepterer Jesus Kristus som personifikationen af menneskelig fuldkommenhed.13

Kristi lærdomme er anvendelige i dagligdagen.

Jeg tror på ethvert ord, Jesus talte, og for mig er hans lærdomme anvendelige i min tilværelse og i jeres. Når vi husker det faktum, at vi er vor himmelske Faders børn, bliver vi, når vi søger Guds rige først, bevidste om et nyt mål i livet … Kun ved en fuldstændig underkastelse af vores indre liv, rejser vi os over naturens selviske og smudsige påvirkning …

I næsten to tusind år har mennesket anset [Kristi lærdomme] for upraktiske – for ideelle, siger de, men hvis vi oprigtigt tror på Kristi guddommelighed, at han er »vejen, sandheden og livet« (se Joh 14:6), kan vi ikke blive ved med at tvivle på muligheden for at anvende hans lærdomme i hverdagen.

Sandt nok er der tunge problemer at løse – slummens ondskab, de altid tilbagevendende konflikter mellem arbejde og kapital, fuldskab, prostitution, had mellem lande og hundredvis af andre gængse problemer. Kristi appel om personlig retskaffenhed, ære, retfærdighed og kærlighed er, hvis man giver agt på den, grundlæggende i den rigtige mængde i alle disse sociale og økonomiske vanskeligheder.

Før verden overhovedet nærmer sig disse idealer, må menneskets hjerte bestemt ændres. Kristus kom ind i verden i denne bestemte hensigt. Hovedårsagen for at forkynde evangeliet er at ændre menneskets hjerte og liv … De, som er blevet omvendt … kan bære vidnesbyrd om, at omvendelsen ændrede deres liv … Ved en sådan omvendelse bringer de fred og glæde til verden i stedet for strid [og] lidelse.14

Som første skridt … anvend ærligt den enkle befaling om at sætte sig selv i den andens sted, som er den sikreste måde, hvorpå man kan udelukke den bitterhed, der er karakteristisk for misforståelser.

Intet tænkende menneske kan med sandhed sige, at anvendelsen af denne ene, enkle handling, ikke medfører en bedre verden, hvis den bliver praktiseret.

Lige så effektiv og anvendelig er hans lærdomme om værdien og helligheden af menneskelivet, tilgivelsens dyd, nødvendighed af retfærdighed, hans fordømmelse af hykleriets synd og om begærlighed, hans lærdomme om kærlighedens frelsende magt og om sjælens udødelighed.15

Efterlevelse af Kristi lærdomme fører til sand storhed og lykke.

Intet menneske kan oprigtigt beslutte sig til at leve op til Jesus fra Nazarets lærdomme i sin hverdag uden at fornemme en ændring i sit indre. Udtrykket »født på ny« har en dybere betydning end mange mennesker forbinder det med. Denne ændrede følelser er måske ubeskrivelig, men den er realistisk.

Lykkeligt er det menneske, som i sandhed har følt den opløftende, forandrende magt, der kommer fra denne nærhed til Frelseren, dette slægtskab til den levende Kristus. Jeg er taknemmelig for, at jeg ved, at Kristus er min Forløser.16

Det højeste af alle idealer er Jesus fra Nazarets lærdomme og især hans liv, og det menneske, som er mest kristuslignende, er i sandhed stor.

Hvad du oprigtigt tror i dit hjerte om Kristus vil afgøre, hvem du er, og vil i høj grad afgøre dine gerninger. Intet menneske kan studere denne guddommelige personlighed og acceptere hans lærdomme uden at blive bevidst om en opløftende og forfinende påvirkning i sig selv.17

Ved at vælge ham som vores ideal, kan vi i os selv skabe et ønske om at blive som ham, at have fællesskab med ham. Vi opfatter livet, som det burde være, og som det kan være.18

Han lovede ingen materielle belønninger, men han lovede fuldkommen, guddommelig manddom … »Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen!« (se Matt 5:48). Og med denne guddommelige manddom kommer den deraf resulterende lykke, sand lykke.19

Evangeliet, det glade budskab om stor glæde, er menneskehedens sande vejledning, og den mand eller kvinde er mest tilfreds, som lever nærmest dets lærdomme, som er modsætning til had, forfølgelse, tyranni, herredømme, uretfærdighed – det, som medfører prøvelser, ødelæggelse og død over hele verden. Det, som solen på den blå himmel er for jorden, der kæmper for at komme fri af vinterens greb, er Jesu Kristi evangelium for den sørgende sjæl, der længes efter noget højere og bedre, end det menneskeheden endnu har fundet på jorden.

Hvilken herlig tilstand, der vil komme til denne gamle verden, når det i sandhed kan siges til Kristus, menneskehedens forløser: »Alle leder efter dig« (Mark 1:37). Selviskhed, misundelse, had, løgn, tyveri, snyd, ulydighed, uenighed og krige mellem nationer vil så ikke mere være til!20

Vi fejrer hans fødsel, i hvis mission på jorden (1) Gud herliggøres, (2) jorden loves fred, (3) alle mennesker får Guds forsikring om Guds velbehag!

Hvis ethvert menneske, der fødes i verden, som banner for sit liv havde disse tre herlige idealer – ville livet være meget smukkere og lykkeligere! Med et sådant mål ville alle søge det, som er rent, retfærdigt, ærbart, dydigt og sandt – alt som fører til fuldkommenhed … Han ville sky det, som er urent, uærligt eller usselt. Hvis ethvert menneske ønskede at vise venlighed mod sin næste og stræbte efter at udtrykke dette ønske ved tusindvis af venlige ord og små gerninger, som genspejler uselviskhed og selvopofrelse, hvor ville hver især da bidrage til universel fred på jorden og lykke for menneskeheden!21

Hvor ville det blive en dejligere verden, hvis mennesket f.eks. oprigtigt stræbte efter at anvende Kristi råd: »Hvis du har noget imod en bror, så gå til ham« (se Matt 5:23-24). Eller hans formaning: »Søg først Guds rige og hans retfærdighed« (se Matt 6:33), hvilket ganske enkelt betyder, at man ikke skal være så bekymret for verdslige ting, så de bliver vigtigere end åndelige evner.22

Jeg tror og ved, at ved ham og kun ved ham, og ved lydighed mod Jesu Kristi evangelium kan vi finde lykke og frelse i denne verden og evigt liv i den kommende.23

Forslag til studium og samtale

  • Hvilke store problemer står menneskeheden over for i dag? Hvilke bestemte principper underviste Jesus Kristus om som kunne løse disse problemer? Hvordan hjælper de med at løse dem?

  • Hvorfor er tro på Jesus Kristus nødvendig for at forbedre tilstandene i verden i dag? Hvad betyder det for dig, at Jesus Kristus er »vejen, sandheden og livet«?

  • Hvad hindrer folk i at anvende Frelserens lærdomme i deres tilværelse i dag? På hvilke måder kan vi, som kirke og som enkeltpersoner, fremme hans standarder i verden?

  • Jesus Kristus sagde, at han kom ind i verden, så vi »skal have liv og have i overflod« (Joh 10:10; se s. 4). På hvilke måder har Frelseren hjulpet dig med at have i overflod?

  • Præsident McKay bar vidnesbyrd om Jesus Kristus som »personifikationen af menneskelig fuldkommenhed« (side 5). Nævn nogle af Jesu Kristi egenskaber, som gør ham til eksemplet på fuldkommenhed (se s. 4-5). I hvilken udstrækning er disse egenskaber realistisk opnåelige for os? Hvad kan vi gøre for at gøre vores personlige liv mere kristuslignende?

  • Præsident McKay lærte os, at de, som anvender Frelserens lærdomme, vil føle en forandring i sig selv (se s. 7). Hvordan har I set, at dette er sandt for jer eller andre? Hvad er betydningen af præsident McKays brug af ordene »født på ny«? (Se s. 7-8).

Beslægtede skriftsteder: Mattæus 11:28-30; Johannes 13:15-17; 3 Nephi 27:21-22, 27; L&P 84:49-54

Noter

  1. I Conference Report, okt. 1969, s. 8.

  2. Cherished Experiences from the Writings of President David O. McKay, saml. Clare Middlemiss, rev. udg., 1976, s. 59-60; afsnitsinddeling ændret.

  3. I Conference Report, apr. 1951, s. 157, 159.

  4. Treasures of Life, saml. Clare Middlemiss, 1962, s. 203-204.

  5. »What Doth It Profit?« Improvement Era, jan. 1970, s. 2.

  6. I Conference Report, apr. 1944, s. 124-125.

  7. »Walk in the Light«, Improvement Era, apr. 1954, s. 222.

  8. I Conference Report, apr. 1968, s. 6-7.

  9. »What Doth It Profit?« Improvement Era, jan. 1970, s. 3.

  10. I Conference Report, apr. 1918, s. 81.

  11. »Walk in the Light«, Improvement Era, apr. 1954, s. 221-222.

  12. Treasures of Life, s. 210.

  13. I Conference Report, okt. 1965, s. 144.

  14. I Conference Report, okt. 1953, s. 10-11; afsnitsinddeling ændret.

  15. I Conference Report, okt. 1942, s. 69-70.

  16. I Conference Report, apr. 1944, s. 124.

  17. I Conference Report, apr. 1951, s. 93.

  18. I Conference Report, apr. 1951, s. 98.

  19. I Conference Report, apr. 1953, s. 137-138.

  20. I Conference Report, apr. 1968, s. 9.

  21. Gospel Ideals, 1953, s. 36-37.

  22. I Conference Report, apr. 1944, s. 124.

  23. I Conference Report, okt. 1953, s. 9.