Et vidnesbyrd om sandheden

Der er intet, som et menneske han eje i denne verden, som bringer større tryghed, større håb og tro, end et vidnesbyrd om, at vor himmelske Fader lever og elsker os, eller at Jesus Kristus, hans Enbårne Søn, lever, at disse to himmelske personer viste sig for profeten Joseph og oprettede Jesu Kristi Kirke, og at menneskene officielt har fået myndighed til at repræsentere Gud.⁵

Det dyrebareste i verden er et vidnesbyrd om sandheden … Sandheden forældes ikke, og sandheden er, at Gud er kilden til præstedømmet … at han lever, at Jesus Kristus, den store Højpræst, er denne kirkes overhoved.⁶

Vi har fået det vidnesbyrd fra Ånden, at vi er vor himmelske Faders børn. Vi har fået det vidnesbyrd, at Gud er et levende væsen. Vi har fået det vidnesbyrd, at Kristus, som blev korsfæstet og opstod på tredjedagen som et opstandent væsen, er denne kirkes overhoved. Vi har fået det vidnesbyrd fra Ånden, at han i denne uddeling har åbenbaret Jesu Kristi evangelium, som er blevet gengivet til jorden i dets fylde. Jesu Kristi evangelium, som det blev åbenbaret for profeten Joseph Smith, er virkelig på enhver måde Guds kraft til frelse (se Rom 1:16). Det giver ethvert menneske et fuldkomment liv her og evigt liv ved lydighed mod evangeliets principper.⁷

Påskøn i hjertet vidnesbyrdet om sandheden, gør det lige så fast og urokkeligt som de urokkelige stjerner på himlen. Måtte alle i hjertet og i hjemmet føle Kristi sande ånd, han som er vores Forløser. Jeg ved, at han lever, og at hans inspirerende vejledning er virkelig.⁸

Rene tanker og et oprigtigt hjerte, som dagligt søger Frelserens vejledning, fører til et vidnesbyrd om sandheden af Kristi evangelium lige så sikkert og varigt som det, Peter havde … efter at han havde set Kristus blive forklaret og havde hørt Guds røst vidne om hans guddommelighed (se Matt 17:1-5).⁹

Jeg har tænkt over, hvor mange af os mon egentlig viser … [de unge], hvordan de kan [få et vidnesbyrd]. Lægger vi i tilstrækkelig grad vægt på, at de aldrig får et vidnesbyrd, hvis de hengiver sig til synd. De får aldrig et vidnesbyrd, hvis de lever et liv, hvor de tilfredsstiller deres lidenskaber og lyster. »Min ånd skal ikke for evigt trættes med mennesket« (L&P 1:33; Moses 8:17). Hans ånd bor ikke i et urent tabernakel. (»Herrens ånd dvæler ikke i vanhellige templer.« Helaman 4:24). Og man kan ikke få et vidnesbyrd uden ved Guds Ånd …

… Spørgsmålet opstår: Hvordan får jeg et vidnesbyrd? Jesus har besvaret det, ligesom han har vist os vejen i enhver anden af livets aspekter. En dag, da han aflagde vidnesbyrd om sin guddommelighed, om at hans lærdomme var fra Gud, spurgte farisæerne og de andre omkring ham: »Hvordan kan han have forstand på Skriften, når han ikke er oplært i den?« Hvordan finder vi ud af (det var det, de spurgte om), om du er guddommelig? Og han gav dem et enkelt svar: »Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv« (Joh 7:15, 17). Det er et klart og tydeligt svar – et utvetydigt udsagn … »Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende.« Og »at kende Gud og Jesus Kristus, som du har udsendt, er det evige liv« (se Joh 17:3).¹⁰

Det er givet nogle, siger Herren i Lære og Pagter, ved Helligånden at vide, at Jesus er Guds Søn, og at han blev korsfæstet for verdens synders skyld (se L&P 46:13). Det er dem, jeg taler om, de som står fast på frelsens klippe i det vidnesbyrd, de aflægger for verden. Men Herren siger videre, at der er andre, som det er givet at tro på andres ord, så også de kunne blive frelst, dersom de forbliver trofaste (se L&P 46:14). Men alle disse modtager dog også vidnesbyrd i dagligdagen.

De sidste dages hellige over hele verden får en bekræftelse af deres vidnesbyrd, når som helst de udfører deres pligt. De ved, at evangeliet lærer dem at blive bedre mennesker, at lydighed mod evangeliets principper gør dem til stærkere mænd og mere trofaste kvinder. Hver dag bestyrkes de i deres kundskab, og de kan ikke benægte det. De ved, at lydighed mod Jesu Kristi evangelium gør dem til bedre og mere trofaste ægtemænd, til trofaste og agtværdige hustruer og til lydige børn. De ved, at lydighed mod evangeliets principper i enhver henseende gør dem ideelle til at opbygge et hjem. De har idealet, de fornemmer det i sindet og kan ikke benægte det. De ved det, og de ved, at hvis de overtræder disse principper, får det den modsatte virkning på deres personlige liv og på deres hjemmeliv. De ved, at lydighed mod evangeliet fremmer et sandt broderskab og venskab blandt mennesker. De ved, at de er bedre samfundsborgere som følge af lydighed mod lovene og ordinancerne. Når de derfor i deres daglige færden og på deres arbejde anvender deres religion, kommer evangeliets sandhed til udtryk i deres liv.¹¹

I har uden tvivl mødt mennesker, som … undrer sig over, hvordan Kirken kan udvise en sådan livskraft og vækst. Hemmeligheden er den, at enhver trofast sidste dages hellig personligt besidder forvisningen om, at dette er Guds værk, den samme kraft, som gav Peter og Johannes styrke til at stå frem for deres anklagere i synedriet og åbent og frimodigt at forkynde, at »Jesus, ham som I korsfæstede, er den kraft, som har gjort denne mand rask,« at hans navn er det eneste under himlen, som vi kan blive frelst ved (se ApG 4:10, 12).

Hemmeligheden er det vidnesbyrd, som hver enkelt trofast medlem af Kirken besidder, om, at evangeliet består af korrekte principper … Dette vidnesbyrd er blevet åbenbaret for enhver oprigtig mand og kvinde, som har rettet sig efter Jesu Kristi evangeliums principper, adlydt ordinancerne og fået ret til at have og har modtaget Guds Ånd, Helligånden, som vejleder. Med hensyn til dette vidnesbyrd står hvert eneste menneske uafhængig i sin sfære, ligesom de tusindvis af glødelamper, som oplyser Salt Lake City … om aftenen, hvor hver enkelt står og lyser op i sin egen sfære, skønt det lys, som stråler fra hver lampe, er skabt af den samme kraft, den samme energi, som alle de andre lamper får deres energi fra.¹²

Hvis vi modtager et vidnesbyrd om et menneske, er et vidnesbyrd om Gud større, for dette er det vidnesbyrd om Gud, som han gav om sin Søn: »Den, der tror på Guds søn, har vidnesbyrdet i sig« (1 Joh 5:10). Man kan få et vidnesbyrd fra Ånden. Gud åbenbarer i vore dage for menneskesjælen, at Herren virkelig opstod, at hans værk er guddommeligt. Gud åbenbarer sandheden, den guddommelige og evige sandhed om, at Gud lever, ikke som en kraft, ikke som noget uhåndgribeligt, ikke som elektricitet, men som vor Fader i himlen … Gud åbenbarer for sjælen, at han lever. Han åbenbarer Herren Jesu Kristi guddommelighed, han som kom til verden for at give menne-skene kundskab om, at Gud og hans Søn findes.¹³

Med sandheden som vejleder, følgesvend, forbundsfælle og inspiration kan vi fryde os ved bevidstheden af vores slægtskab med den Uendelige, og alle ubetydelige prøvelser og lidelser i dette liv forsvinder som de midlertidige, harmløse syner, man ser i en drøm. Dette er vores ret i kraft af Guds velsignelse og vejledning, hvis vi i vore daglige gøremål anvender Jesu Kristi evangeliums åndelige velsignelser og privilegier.¹⁴

Et vidnesbyrd om evangeliet er et anker for sjælen midt i en forvirrende og urolig verden … Kundskab om Gud og hans love fører til stabilitet, tilfredshed, fred og dermed et hjerte fyldt af kærlighed, som inderligt ønsker at tilbyde sin næste de samme velsignelser og de samme privilegier.¹⁵

Vi kan ikke oprigtigt tro, at vi er Guds børn, og at Gud findes, uden også at tro på, at Jesu Kristi evangeliums sandhed i den sidste ende uundgåeligt skal sejre. Hvis vi tror det, må vi bekymre os meget mindre om verdens undergang og den nuværende civilisation, for Gud har oprettet sin kirke, som aldrig skal omstyrtes eller gives til et andet folk. Og så sandt som Gud lever, og hans folk er trofaste mod ham og hinanden, behøver vi ikke bekymre os om sandhedens endelige sejr.

… Hvis I har et sådant vidnesbyrd [om sandheden] på jeres side, kan I uden frygt gå gennem sladderens, fordrejelsens, krænkelsernes dal, som om I bar en magisk brynje, som ingen kugle eller pil kunne trænge igennem. Da kan I løfte hovedet, frygtløst og frimodigt ranke ryggen og se enhver roligt og uforfærdet i øjnene … Da ved I, at alt ordner sig til sidst, og at enden må komme, og at alle må vige for sandhedens stærke, strålende lys, ligesom mørket lusker bort til tomheden, når solen bryder frem.¹⁶