2010–2019
Lmuut el Tara Sils
April 2018


Lmuut el Tara Sils

Kede rokui el ngarngii a “chelechal sils” er kid el kiei, e sel rulii a sils er kid el mo ungil a sel blakelreng er kid el mo chuarm.

Sesei el rak ra memong, a resechelik a milchelii a ngelkeir el tolechoi e mengklii el Brigham. Uriul ra lemechell, a Brigham a blol betik er ngii el smecher ra oberaod el rakt el Hunter syndrome, el belkul a kmo a Brigham a di kedeb a klengar ngii. A tara klebesei a Brigham ma rechad ra blil a uleldingel ra maori ra templo, e a Brigham a dillii a tal tekoi; el eru el delii, “Lmuut el tara sils.” A bol kukuk, e a Brigham a mlad.

siasing/Llecheklel
Brigham
siasing/Llecheklel
telungalek er a Brigham’s
siasing/Llecheklel
Olkellel a Brigham

Ak mla mo oldingel ra debellel a Brigham el tela el taem, e bek el taem el kbong, ak melbedebek er tial tekoi “lmuut el tara sils.” Ak melbedebek el kmo ngera belkul, ngera ngrulii ra klengar ngak sel bo kudengei el uase ng di medechel a tal sils er ngak el kchad. Nguangera omerellek el mora bechik, rengelekek, ma rebebil? Ng uangera kllouelreng er ngak ma ungil omerellek? Ng mekera kungedmokl ra bedengek? Nguangera nglunguchek ma omesubek ra chedaol llechukl? A kumdasou al chelechang ma luriul e kid a di mo mtebengii sel “muut el tara sils er kid—sel bo dodengelii eng kmal kired el mo ungil ousbech er ngii.

A Chuodel Renged e kid a menguiu ra cheldecheduch ra Hezekiah, el king ra Judah. A profet Isaiah a millekoi mora Hezekiah el kmo a bechil ngii el Hezekiah a mochu mad. Sera renges a tekingel a profet, a Hezekiah a mocha meluluuch, olengit, e kmal lemangel. Tiaikid el taem, e a Dios a dilechel a teruich ma eim el rak ra klengar ra Hezekiah. (Mesa Isaiah 38:1–5.)

Omko kid a momedengei el uase ng di kedeb a temed el ngar, e kid a dirrek el locha olengit a lmuut el bebil ra klebesei ra ikel tekoi el mle kired el remuul malechub e kuk ngodech a doruul.

Ng diak el taem a uchul le Rubak, el Mellomes, a blak a rengul msa dersta er kid, a chimol tekoi el mal dodengelii: kid el rokui a ngarngii “chelechal sils” el dengar, e sel rulii a sils er kid el mo ungil alsekum eng ngarngii ra rengud el mo chuarm.

A Rubak a mla melekoi el uase chelechal a doleker ngii el chelechal sils molmuut ra sils el mei a Ngelekel a Chad, e tiang a sils ram o chuarm” (D&C 64:23; smisichii a belkul).

A tekoi el mo mo chuarm a mengai ra tekoi ra Latin el sacer, el belkul a kmo “chedaol,” ma facere, el belkul a kmo “meruul,”— meng belkul a kmo kede meruul a chedaol tekoi, el mo chetengakl.

“A mo chuarm a meskid a klengeltengat ra babeluades” (“Praise to the Man,” Chelitakl, no. 27).

Ng mekerang sel bodecharm eng rulii a sils er kid el morngii a belkul e ngeltengat?

A kot, sel bo decharm eng smisichid e meskid a belkul a tekoi el kid a chuarm el kirel.

Sesei el rak ra memong el mle Sandei ra sengerenger, a tal uodel el odos el dimlak komodengelii a mlo dechor e ouchais ra klaumera rngii. Ng mle ouchais el uase ng kiei ra chelsel a beluu lokedongall el Iquitos, el ngara Amazon ra beluu ra Peru. Ngulchais el kmo sera lemetecholb, eng mal mle soal mo ngmai a chedaol ruoll ra templo ra Lima, Peru. Ng mle blak a rengul melecha ongeltacher ngii e mengereomel a sesei el kerkerengel el mle betook el rak.

A deureng er ngii ra lebora templo el ngai a chedaol ruoll ra cheslel a llechukl ra ikakid el tekoi: “Chelechal sils e ngak a sebechek el kmo ak mla mo kldmokl el mora kodall al soal a Dios. Ngak a kot el ngara deureng el redil ra beluulechad; ak mla koreomel a udoud, el diak modengei el kmo ng mle uangera klemengetel kungereomel, el mora templo, a uriul ra euid el klebesei ma teruich ma eai el sikang el kngara bas, eng mlo sebechek el mora blil a Rubak. Sera ktobed ra chelsel tial chedao el basio, eng dimle ngak el dmu er ngak el kmo, aikel rokui el ringel el blok charm er ngii el mei ra templo, eng mal diak becherei a ngii dilngerang el rullak el mo beot a renguk ra telbiil el ngak a rirull er a chelsel, eng di mo diak a belkul. Tiang a kmal mesisiich el blakelreng!”

Ak silubii ra ngika el ungil odos el uase sel bodecharm eng kot el klou a belkul ra ikel rokui el uldasou el doruul ma blakelreng er kid. Sel bodecharm eng rullid el mo oureor, e mo blak a rengud e mesisiich a rengud ma chedaol tekoi a morngii a belkul mer kid.

Ongerung, sel bodecharm el kirir a rebebil, ma ikel loruul a rebebil el mer kid, a uchul a kelngeltengat el mora rokui el chad.

Sera kngalek ra skull ra haizia, eng dimlak el sal ungil a tekoi ra keruul ma Keizai. A teletael ra kerruul a kmal di mirrael mo riou ra bek el sils.

Ak lotkii sel rak ra bokngara omesuub ra botk; eng mle soak el ngmai aikel rokui el klekedall ra botk ruchei ra lomuchel omesuub. A rechad ra blik a kildmokl a udoud el kusbech. Ng di tara kesus e ngarngii a klou el tekoi el dilubech. Aki mlo omechar aikal klekedall, e mlo metik el uase aikal udoud el rechad ra blik a mle meringel el mengudel a di sebechel mecherar a chimol klekedall e—merekong. Aki mle remei el diak a rokui el klekedall el kusbech e mekngit a rengmam el dikea el sebechek lomuchel ra skuul. Eng di, delak a di mle mereched, el uase, “Taylor, dorael; dorael el mora beluu.”

Aki mlora beluu ra ikal betook el stouang lomechar e olterau a meringel el klalou. A kibora tal stouang, a delak a ultebedii a kekerei el mellemau a bedengel tet el ngarngii a klebokel el kolt el klilt el llechukl er ngii a tekoi el kmo, “Mora betik ra renguk el ngelekek el redil el mlara demam.” Tiang a klilt el demal rubak a milsang ram le tal tanjiobi erngii. E di mlarmedak, e merekong, e oterur.

Sera lengai a udoud, eng dilu er ngak el kmo, “Alengarngii a chimol tekoi el kmal kudengelii eng tiakid, kau a mo toktang ra uingel. Morael mo mechar aikel rokui el klekedall el mousbech.” Omomdasou ak mlo uangerang el ngalek ra skuul er seikid el taem? Ng kmal mle soak el kot el mo ungil ngalek ra skuul e mereched el momerek ra skuul lek mle medengei el uase a delak a kmal mlo chuarm.

Ak medengei el uase a rebebil ra rechad elmo chuarm el kired a di uaia beches el ralm el dolim er ngii el ngara desert. Tial ringel a meskid a urunguled e smisichii a rengud.

Ongedei, aikel bodecharm er ngii a kmal mekekerei el tekoi el diak el uaia Ngelekel a Dios el kmal mlo chuarm.

Ngera belkul a kmal soad el klalou el klilt a dongaisisiu er ngii el mora tngakireng ra chimol Ngelekel a Dios? Kede mekerang e mengull er tial tngakireng? Bek el sils eng sebeched elmo medengei el uase ngarngii a lmuut el tara sils el sebeched el mo ungil. A Amulek a mle olisechakl: “Oi, a kmal kmung er kemiu el kmo lak el medecherecher a rengmiu; le chelechang, eng taem ma sils el kriel osebeliu; maleuaisie, alsekum eng mo ouchel a rengmiu e diak el medecherecher a rengmiu, eng mereched a uldasou ra mo suobel el mei er kemiu” (Alma 34:31). Ng belkul a kmo, alskeum e kid odersii a medemdemk el reng ma ngariou el reng el mo ra Rubak, eng mereched a klengeltegnat ra uldasou ra deureng el mei ra klengar kid.

A uldasou ram o suobel a sebechel mei er kid meng kired el mereng a saul ra tngkaireng ra Jesus Kristo. Ngii a melekoi el uase tial tngkaireng a rirelii Ngii el Dios ra rokui el tekoi, el mo ngara kmal klou el ringel, e mlo merael a rasech ra bedengel, e mora ringel a bedengel ma rengul— mel sebechel Ngii el diak bora osisiu el ringel (mesa D&C 19:18).

Ngokiu a tngakireng er ngii, sel kid a mla oltirakl ra meral ouchelreng, ekid a melchesuar a berraod ma telitur kid el mo diak. A mera rngii, a mekngit, merur, ringel, klengitelreng, e mekngit a uldesued el kired a mo diak e kid a mo bleketakl a uldesued, ngara deureng, ungil a rengud, e ngarngii a urunguled.

Ngosisiu el taem, sel kid a mengull a mereng a saul ra tngkaireng er Ngii, kede mo semeriar el muut el mo ungil ngelekel a Dios, e mo cheroid ra mekngit, e muut el kmal mo ungil oltirakl a telbiil.

E mo uaia, Enos el nguu a klausubes ra kngtil, meng sebeched el mo melchesuar el mo chuarm e mo osiik lolngeseu ra rodam ma rodos er kid (mesa Enos 1:9). E lmuut el mo semeriar ra “bek el sils” el oltirakl ra ongtil a President Howard W. Hunter el melekoi er kid el kmo: “Msemechokl a mondai. Mosiik ra meketeketang el sechelim. Mcheroid a ultelechakl e bai bo moumerang. … Monger loba delemdemk. Momeksemeriar ra rengeasek. Mochotii a klaumerang er kau lokiu a tekingem ma omerellem. Moltirakl a telbiil. Mchoit a chelmeklelreng. Mousubes ra cherreuem. Moluluuch. Molasm el mo mui el medengelii a tekoi. Momes aikel molekoi ra rebebil er a rechad. Molatk er a rechad el kot. Bo bekokeuii. Bo medemdemk. Bom ngara dereuakl. Moureng a saul. Mongemedaol ra ngodech el chad. Mrelii a ngalek el mo ungil a rengul … Mochotii a beltikelreng er kau e mluut el ochotii” (Teachings of Presidents of the Church: Howard W. Hunter [2015], 32; milngai er a “What We Think Christmas Is,” McCall’s, Dec. 1959, 82–83).

Bol mui a sils er kid ra omeruul ma klsiiich el mo chuarm ma ikel kuk tekoi el rebebil ra chad a mo chuarm el kired. A kmal ungil a sel, kid a mo ngara deureng ma budech ra tangkireng ra Di Chimol Ngalek a milskid; oi, tial budech el kid a menguiu er ngii el kmo a Adam a rirebet, ma chad—kau el chad—bo mngara deureng (mesa 2 Nephi 2:25). Tial deureng a meral deureng el di tal Tngakireng ra Osobel el Jesus Kristo a meskid.

Nglunguchek me kid a moltirakl er Ngii, e mo oumerang er Ngii, e mo betik a rengud er Ngii, e momelchesuar a beltikelreng lulecholt ra tngakireng er Ngii ra bek el taem el ngarngii a techelled el kiei el muut el tara sils. El ngara ngklel a Jesus Kristo, amen.