2010–2019
Reksi er a Telungalek me a Ureor er a Templo: Rongedii me a Omekungil
April 2018


Reksi er a Telungalek me a Ureor er a Templo: Rongedii me a Omekungil

Sel dongudel a reksi er a telungalek er kid e mo er a templo lomtechei er tirkel ucheled, ea Dios a mo remuul a betok e raikal klengeltengat el blal yaksok el mor tirkel dirke kiei me a re mla mad.

A deleuill er a telungalek a sebechel kot el lungil klengeltengat e dirrek el etiteuokel el blekeradel el desiseb er ngii. Ng betok er kid a mla mo chemau a ikel lolibesongel er a chelsel a telungalek er kid. Aikal lolibesongel a dilubech er a delongelir a re terung el smiich el chad er sel Oluutel a Ikelesia er a Jesus Kristo er aikal luriul klebesei. A Parley me a Orson Pratt a mle odam, ulebult el mo chad er a ikelesia, e mlo mokedong el apostol. Te mlo chemau a ringel er a klaumerang engdi uriul er a ringel ea klaumerang er tir a mlo mesisiich. Tir a mlo cheuarm e uldars a meklou el ngeseu el kirel a otbechel a klemerang.

siasing/Llecheklel
Parley Pratt

Sel taem ra Nauvoo, ea delongelir a miltemall, luchul a mle klaumondai, er a buai ser a 1846. A mle dmolech e meringel el klengit el reng a dilubech. A Parley, a milluches el mo er a Orson mel semecheklii tial klengit el reng, engdi a Orson a dimlak e longer. A Parley a rirelii a rengul el kmo mla mo diak a belkul omeluches, el di le merko a Orson lenguu sel kot el bakes.1

siasing/Llecheklel
Orson Pratt

Uriul er a sesei el rak ra mla memong, er a March 1853, ea Orson a mlo medengelii a ureor el mo meluches er a hong el kirel a rengelekel a William Pratt, tirkel mle kot el luchelir tirkal lodam. A Orson a mocha lemangel “el uai a ngalek” sera lomes ertial meringel el chad el reksi er a telungalek er ngii. Ng mlo mui er a beltikelreng e rirelii er a rengul a mo sumechklii sel telemall el deluill e lobengkel a odam er ngii.

A Orson a milluches el mo er a Parley, “Betik er a renguk el odam er ngak, ngdiak a ngidil ngelekel a Ucheled, Lieu[tenant] William Pratt, el blak a rengul losiik er tirkel lulchelel el uai kid.” A Orson a mle kot el chad el mo medengei el kmo tirkel luriul klebesei el Santo a ngar ngii a ngerchelir el mo osiik e mengudel a reksi er a telungalek, me kid a mosebeched el meruul aikel chedaol ruoll el kirir a ucheled. A tengami er ngii a milemolm: “Kid a medengei el kmo a Dios er a re demad a mla er ngii a relii er tiang. … Ak kulengit, a klausubes sera dimlak kulusech el mo er kau. … Ak kulengit me mousubes er ngak.”2 Me tial mesisiich el klaumerang er tir, e sel beltkil a rengrir el mora uchelir a mle uchul a omekungil er sel telemall el deleuill, meng mlo ungil, meng mlodars aklausubes.3

Sel Dios a mengetikaik er kid el mo meruul er a chimol tekoi, Ngii a blechoel ngar ngii a betok e luchul meng meruul er tiang. A reksi er a telungalek me a ureor er a templo a diak el di lebo er a mla mad ngbai omekngeltengat er a re kiei el dirrek. A kuk mlo er a Orson me a Parley, eng milult a rengrir el mo tang. A reksi er a telungalek me a ureor er a templo a ochotii a klisiich el mo mekchubs aikel lousbech a ngeseu.

Sel dechad er a Ikelesia, eng ngar ngii a chedaol ngercheled el mo osiik er tirkel lucheled e mengudel a reksi er a telungalek er kid. Tiang a kmal klou a belkul el diak dil lomeruul el soam el meruul e le a ikel chedaol ruoll el kirel losobel a klou a ututelel el mo er a rokui el ngelekel a Dios.4 Kid a kired el mo medenterir er tirkel lucheled el mla mad el dimlak el ngai aikel chedaol ruoll el losobel. Kid a sebeched el meruul a ikal chedaol ruoll er a templo, ea rucheled a mo melilt el kmo te kongei a ikal chedaol ruoll.5 Kid a dirrek el kired lolngeseu er a rechad er a ward ma stake el kirel a ngakl er a telungalek er tir. Ng kmal klebokel, el lokiu a reksi er a telungalek me a ureor er a templo, eng sebeched el lolngeseu el lolsobel er tirkel mla mad.

Engdi, sel doruul a reksi er a telungalek me a ureor er a templo er chelechal taem, e kid a sebeched el ngmai a klengeltengat er a “omekungil” el blel yaksok tirkel profet me a re apostol.6 Aikal klengeltengat a kmal klebokel e leng telkelel, delcherur, me a ututelel er tial klengar. Tial kemangt el babier a uldimukl a ikakid el klengeltengat:

  • Merael mo klou a klaumodengei er a Osobel me sel tngakireng er Ngii;

  • Mo klou a ongitikel a Chedaol Reng7 meke de mo omelchesiu er a klisiich me a omerolel a klengar er kid;

  • Mo klou a klaumernag, mesel lobult el mo ra Osobel a mo dmolech e diak el mesim;

  • Mo klou a blak el reng me a duch el reng el mesuub ma ouchel reng,8 e leng klemedengei el kmo kid kede techang, ke de mlar el mei, me a bleketakl el losenged el kmo kid kede mor;

  • Melketek el lomkekbeches, e mengikiid, e omtebechel a ongitikaik el ngara rengud;

  • Mo klou a deureng lokiu a klou el teletael sel domelchesiu er a beltkil a rengul a Rubak;

  • Mo obdois a klengeltengat el mo er a telungalek, el diak el ior er chelechang, ng mla memong, malechub eng ngarmedad ra mo teletelel a telungalek malechub eng diak el bol lungil selmechokl a reksii ra telungalek er kid;

  • Mo klou a beltikelreng me a omereng el saul el mo er a ucheled me a re kiei el chedad, meng diak ke domelchesuar el sabisi;

  • Mo klou a klisiich el mo medengei aikel lousbech omekungil e, ousbech er a ngelsuil a Rubak, el mo olngeseu er a rebebil;

  • Mo mesisiich el mengeluolu el cheroid er a olmelasm me a meringel el longitikel a cherarou, e

  • Mo klou a ulengesuid el sumechokl a chetituokel, telemall, malechub eng sebekreng e remuul a telemall meng mo cherungel.9

Alsekum e kau a mla meluluuch el kirel a ngidil ta ra ikal klengeltengat, bo moruul a reksi er a telungalek me a ureor er a templo. Mesel moruul, ea nglunguchem a bo longer. Sel chedaol ruoll a mo meruul el kirel ngkel mla mad, e tirkel ngelekel a Dios el ngara beluulechad a mo omekungil. Sei a uchul me a President Russell M. Nelson, sel kot el cheldechedechal el President er a Ikelesia, a dilu, “A nglunguchem er a chelsel a templo me a urelem el mora uchelem a mo omekngeltengat er kau loba ues me a budech, e mo ngosukau el ngarsel melemalt el rael.”10

A profet e ruchei a dirrek el milsang a klengeltengat el mora re kiei me a re mla mad.11 A chedaol loderucher a ulechotii el mo er a Ezekiel er a ues el kirel a templo ra ralm el lomaoch ra rael el me tuobed. Tekoi el mo er a Ezekiel a uasei:

“Tial ralm a omaoch … e mo metengel er a chelechol, e mor a [ulekoad] el daob … , [e] mo meltii a daob el mo ralm.

“Meng uaisei, ngidil ngera el ngar, e mengitengtik, el ngii dil ker el lokiu tial lomoachel, a mo kiei … e mo omekungil; ma ikel bo lomaoch el mo er ngii a mo er ngii a klengar er ngii.”12

Teblong el teletelel tial ralm a klou a belkul. Kot, alta tial kekerei el omoachel a diak a otebedel, ngbai merael mo klou el omoachel, mocha meteu e dmolech sel lomaoch. Ng diosisiu el teletael el uaisei klengeltengat a omaoch er a templo sel rechad a mo merenged el telungalek. Klou a belkul mukeroul a dubech sel omerael a lebo ruriul me a uchei lokiu a telcheroll sel chedaol ruoll er a omerenged el merenged er a telungalek el mo dmak.

Ongerung, tial omoachel a mlo omekbeches a rokui el blol tab er ngii. A klengeltengat er a templo a di uai tiang el ngar ngii a klisichel el omekungil. Klengeltengat er a templo a sebechel lomekungil a reng me a klengar me a telungalek.

siasing/Llecheklel
Betty’s son Todd

Mei mek beketeklii. Sera 1999, ea ngeasek el buik el ngklel a Todd a miltikak e le sel ngurd er a btelul a miloched. Mal ta Todd me a telungalek er ngii a chad er a Ikelesia, ngdi dimlak el blechoel lomais el mo er a ikelesia, e diak a ta er tir el mla ngmai a klengeltengat er a templo. Sel kesus er a uchei er a Todd a lemad, ea delal, el Betty, a mle dengchokl er a bita er ngii e melaiu er a chimal e dulang, “Todd, alsekum meng kmal kirem el merael, Ak yaksok el mo remuul a urelem er a templo.” A lebo le kukuk, ea Todd a mla modiak loureor a btelul. A rechad er a botk a ngilu a chaidirengul a Todd el loea er a patient er ngak, el ngklel a Rod el kmal lungil chad.

Sesei el buil ruriul er a botk, ea Rod a mlo medengelii a telungalek er ngkel mle donor er a chaidirengul e mocha mengedecheduch lobengterir. Uriul er a eru el rak, ea delal a Todd, el Betty, a mle siotai er a Rod mebo lobengkel el mo er templo e leng mle ketengel. A Rod me a Betty mle kot el kebtech er chelsel sel Celestial ruum el ngara St. George Utah Temple.

Sesei el taem er a uriul er tiang, ea demal a Todd—el bechil a Betty—a mlad. Chemoit a sesei el rak, ea Betty a mle siotai er a Rod mebol lometechei er ngkel ngelekel sechal mla mad el mo melai a chedaol ruoll er a templo. A Rod a kmal mlo ungil a rengul el mo meruul er ngii, e tial ureor er a omtechei a milruul er sel sealing room el ngara St. George Utah Temple. A Betty a mlo merenged el mo er a ngkel bechil mla mad, mle outibaruach er a altar ea ngelekel a ngelekel sechal a ngara bitang el mle omtechei er ngkel bechil mla mad. Me a, iuechel a medal a mereberebt, eng omekedong er a Rod mebol teloi er tir er a altar. A Rod a mle outibaruach er a bita er tir, el ulmetechei er a ngelekel a Betty el sechal, el Todd, el tial chaidirengul a omomb er a chelsel a ulul a Rod. Ngkal donor er a chaidirengul a Rod. ra Todd, a mlo merenged el mo er a demal ma delal el mo er a diak a ulebengelel. A delal a Todd a rirelii tial yaksok el ngii a dilii el mo er a ngelekel sechal raikel mlo merek el rak.

siasing/Llecheklel
Rod and Kim on their wedding day

Engdi tial cheldecheduch a diak el dil blo er sei el merkong. Uriul er a teruich me a eiim el rak sera le nguu a beches el chaidireng, ea Rod a milketmokl el mo bechiil e ulengit er ngak mebok kurenged er a chelbechilel er a Provo Utah Temple. Sel sils er a chelebechiil, eak mlo kebtech lobengkel a Rod me a klebokel el redil el mo bechil, el Kim, el ngara delmerab el ngara bita er a sealing room, el telungalek er tir me a resechelirir a ngar ngii el mengiil. Uriul er a kuldingel er a Rod me a Kim, ea kuleker er tir el kmo ngar ngii a kerrir.

A Rod a dilu, “Choi. Tirkel telungalek el mle donor er ngak a ngar tiang e kmal sorir el mesekau.”

Ng dimlak kumedasu el kmo ngmo dmul uaisei, me a kuleker, “Te ngar tiang? Er chelechang?”

A Rod a ulenger, “Choi.”

Ak mlora teliang e ulemekedong er tir el telungalek el me tuobed er a sealing room. Betty, me a ngelekel redil, me a bechil a ngelekel a mermang el me teloi er kemam. A Rod a milchulii a Betty, e oureng a sulel el mlei, e mo tsuyak er ngak. A Rod a dilu, “Betty, ngka Elder Renlund. Ngka mle ngkel toktang el milngedmokl er sel chaidirengul a ngelekem el kmal betok el rak.” Ngii a milchulak. Me a chelsel tial telkib el taem, ea rokui el chad a kebechull e kaididelangel e le te mle mui ra deurreng.

Maki mocha mesmechokl er kemam, ea ki merolang elmo ra chelsel a sealing room me a Rod me a Kim a mlo merenged er a chelbechilir el mo er a diak a ulebengelel. A Rod, Kim, Betty, me a ngak a ouchais el kmo tiang kmal mle chedaol el okesiu, e mla er ngii a rebebil lobengkemam er sel sils el tir a tirkel mla mo dibus er tial klengar.

A Dios, loba diak a ulebengelel ultikelel, a merenged e omekungil er a derta el chad me a telungalek alta ngar ngii a kerior, kodall, me a meringel teletael. Kid a lebebil er a taem e kede mengaisisiu sel reng dolchesuar er ngii sel de ngara templo el kmo di uai a babeluades.13 Sel sils er a chelsel a Provo Utah Temple, e tial tekingel a C. S. Lewis a kmal ngarngii belkul el me rngak. “A [Rechad] a melekoi a bebil er a ringel el di ngarngii el kedeb el taem, ‘Ng diak a deureng el sebechel metechir sel ringel er tial klengar,’ el diak lodengei el kmo a Babeluades, a mle tal ngar ngii, el remuul aikel ringel el domelchesuar er tial klengar el bai mo deureng. … Tirkel ngara klengeltengat a mo kmul el kmo, ‘Kemam a dirrekak a tal kim kiei er ker ngbai di tal Babeluades.’”14

A Dios a mo melisiich, olngeseu, e sobecheklid;15 me Ngii a mo mengedaol er kid ra ikel meringel el kerior.16 Sel dongudel a reksi er a telungalek er kid e mo ra templo lomtechei er tirkel lucheled, ea Dios a mo remul a betok e raikal klengeltengat el blal yaksok el mor tirkel dirke kiei me a re mla mad. Ngosisiu, kid a mo mukngeltengat sel dolngeseu er a rebebil er a rechad er a ward me a stake el meruul er a osisiu el tekoi. Tirkel chad er a ikelesia el diak el kiei el kmeed er a templo a dirrek el ngmai aikal klengeltengat sel loruul a urelel a reksi er a telungalek, mengudel a ngklir tirkel uchelir el kirel a chedaol ruoll er a templo el bo loruul.

A President Russell M. Nelson, a milellach el kmo: “Ng sebeched el remenges a betok el lungil cheldecheduch el kirel a okesiu er a templo me a reksi er a telungalek el bla lolchesuar a rebebil. Engdi kid a kired el ngar ngii a derelii mebol sebeched el mo er ngii a deureng er kid.” Ngii a milemolm, “Ak siotai er kau me bo moluluuch el lomadsu ra kmo ngera el lodars—tokuni odars er a taem—el sebechem el meruul [el] betok el ureor er a templo me a reksi er a telungalek .”17 Mesel mkengei er tial siotai er a President Nelson, e ke mo metik, mengudel, e omekbech er a telunalek er kau, ea klengelengat a mo omaoch el mo er kau me a telungalek er kau el uai sel omoachel e lulsaod er ngii a Ezekiel. Ke mo metik a omekungil el kirel aikel lousbech a ngeseu.

A Orson me a Parely Pratt a medengelii sel omekungil me a omerenged el kirel a reksi er a telungalek me a ureor er a templo ra dirke kuchelel tial techall. A Betty, telungalek er ngii, me a Rod a mlo omelchesiu er ngii. Kau meng sebechem el dirrek. Ngokiu sel tngakireng er Ngii, ea Jesus Kristo a oldars aikal klengeltengat el mo er a rokui el chad, mo ra re mla mad me a dirk ke kiei. E leng ngikal klengeltengat, e kid a mo metik el kmo kid, el ua tial tekoi, “a dirrekak a tal de kiei er ker ngbai di tal… Babeluades.”18 Ak ouchais loba ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. Mesa Parley P. Pratt to Orson Pratt, May 25, 1853, Orson Pratt Family Collection, Church History Library, Salt Lake City; in Terryl L. Givens and Matthew J. Grow, Parley Parley P. Pratt: The Apostle Paul of Mormonism (2011), 319.

  2. Orson Pratt to Parley P. Pratt, Mar. 10, 1853, Parley P. Pratt Collection, Church History Library, Salt Lake City; in Givens and Grow, Parley P. Pratt, 319.

  3. Klou a belkul, Orson Pratt a dimlak el dil lolngeseu el rulii sel hong el kirir a rengelekel a William Pratt, leng sesei el rak ruriul, er a 1870, a Orson Pratt me a telungalek er ngii a riruul a 2,600 el techolbechelid sel Endowment House el ngara Salt Lake City (Mesa Breck England, The Life and Thought of Orson Pratt [1985], 247).

  4. Mesa Joseph Smith, History of the Church, 6:312–13.

  5. Mesa “Ngakl el Mlodars el kirel a Ureor ra Templo,” Mesa First Presidency letter, Feb. 29, 2012. A rucheld el ngklir a blal lodars el bo longetmokl lokiu a ureor ra templo el chedal ngkel chad el loldars. Ngdiak el kirel, a rechad er Ikelesia el loldars aikel ngakel el diak a kengei er ngii ra re cheldebechel, el uai a merael chisir chad me a tirkel chad er a Jewish Holocaust.

  6. Mesa Dallin H. Oaks, “In Wisdom and Order,” Tambuli, Dec. 1989, 18–23; D. Todd Christofferson, “The Redemption of the Dead and the Testimony of Jesus,” Liahona, Jan. 2001, 10–13; Boyd K. Packer, “Your Family History: Getting Started,” Liahona, Aug. 2003, 12–17; Thomas S. Monson, “Constant Truths for Changing Times,” Liahona, May 2005, 19–22; Henry B. Eyring, “Hearts Bound Together,” Liahona, May 2005, 77–80; M. Russell Ballard, “Faith, Family, Facts, and Fruits,” Liahona, Nov. 2007, 25–27; Russell M. Nelson, “Salvation and Exaltation,” Liahona, May 2008, 7–10; Russell M. Nelson, “Generations Linked in Love,” Liahona, May 2010, 91–94; David A. Bednar, “The Hearts of the Children Shall Turn,” Liahona, Nov. 2011, 24–27; Richard G. Scott, “The Joy of Redeeming the Dead,” Liahona, Nov. 2012, 93–95; Quentin L. Cook, “Roots and Branches,” Liahona, May 2014, 44–48; Thomas S. Monson, “Hastening the Work,” Liahona, June 2014, 4–5; Henry B. Eyring, “The Promise of Hearts Turning,” Liahona, July 2014, 4–5; David A. Bednar, “Missionary, Family History, and Temple Work,” Liahona, Oct. 2014, 14–19; Neil L. Andersen, “‘My Days’ of Temples and Technology,” Liahona, Feb. 2015, 26–33; Neil L. Andersen, “Sharing the Temple Challenge,” Family Discovery Day, Feb. 2015, LDS.org; Quentin L. Cook, “The Joy of Family History Work,” Liahona, Feb. 2016, 22–27; Gary E. Stevenson, “Where Are the Keys and Authority of the Priesthood? Liahona, May 2016, 29–32; Dieter F. Uchtdorf, “In Praise of Those Who Save,” Liahona, May 2016, 77–80; Quentin L. Cook, “See Yourself in the Temple,” Liahona, May 2016, 97–101; Dale G. Renlund, Ruth L. Renlund, and Ashley R. Renlund, “Family History and Temple Blessings,” Liahona, Feb. 2017, 34–39; Dallin H. Oaks and Kristen M. Oaks, “Connected to Eternal Families,” Family Discovery Day, Mar. 2018, LDS.org.

  7. Mesa Doctrine and Covenants 109:15.

  8. Mesa Doctrine and Covenants 109:21.

  9. Mesa Boyd K. Packer, “Balm of Gilead,” Ensign, Nov. 1987, 16–18; Jeremiah 8:22; 51:8.

  10. Russell M. Nelson, “As We Go Forward Together,” Liahona, Apr. 2018, 7.

  11. Mesa Ezekiel 40–47; Bible Dictionary, “Ezekiel.”

  12. Ezekiel 47:8–9.

  13. Mesa Spencer W. Kimball, “Glimpses of Heaven,” Ensign, Dec. 1971, 36–37.

  14. C. S. Lewis, The Great Divorce: A Dream (2001), 69.

  15. Mesa Isaiah 41:10.

  16. Mesa “How Firm a Foundation,” Hymns, no. 85.

  17. Russell M. Nelson and Wendy W. Nelson, “Open the Heavens through Temple and Family History Work,” Liahona, Oct. 2017, 19.

  18. Lewis, The Great Divorce, 69.