2010–2019
Di merekmo Bol Lokeuid ma Euid el Taem
April 2018


Di le merekmo Bo Lokeuid ma Euid el Taem

Meng diak el iior er a betok el olibesongel me a telitur er kid, le ng kired el mereng a saul leng ngarngii a ongeru el techall.

A telitur a meral telengtengil a klengar. A dosuub el mo meduch e lousekool a piano a diak el beot el tekoi a lak demecheuid el betok el taem—el betok el demecheuid. A dosuub er a kuk tara omelekoi, e a chad a betok el bol merur er a betok el cheleuid el ruul—a kmal betok. Molmuut er ngikel kmal merael chisel chad er a undo meng betok el cheleuid a ruul.

Te kmo, “a Klungiaol,” a “di obengkel a bosech, engdi ngomerael el mekedekudemel diak el moiit ersel klemeriar el reng.”1

Sera lomeob er a tama er a dengki, e a Thomas Edison a dilu el kmo, “Ng dimlak mecheuid el tal telael taem. Tial tama er a dengki a bai mle tal telael a dauch er a blebelel.”2 A Charles F. Kettering omekedong er a cheleuid el kmo ngolangch el kirel a klungiaol.”3 A kureng, me a bek el cheleuid el deruul a uchul a klubeled me a llemesed, el mult a olibesongel el mo klungiaol.

A diak el mesmesim el klaumera er a Nephi a ngilseuir er a bek el cheleuid el lomerellel el mlo uchul e ngilai aikel tibereberk el sintsiu. A Moses a mle teruich el taem lolasm ruchei er a bol sebechel ngoiteterir a re Israelites el tuobed er a Egypt.

Ng locha mo rrau a rengud—el kmo alsekum a Nephi me a Moses a mle oderchelel a Rubak, e ngera me a Rubak a dimlak el ngesuterir el mo nguu a klungiaol er a kot el taem ra lolasm? Ngera uchul me Ngii a mechiteterir—e ngera uchul me Ngii a mechikid—me kede mesesibas e meteteremokl el kirel a klungiaol? A bebil er a meklou a belkul nger el kirel tial ker, e a ikakid a bebil:

  • A kot, a Rubak a medengei el kmo “aikal teletael a mo meskid a klemedengei e mo klungioled.”4

  • Ongerung, aikal teletael a dirrek el rullid el mo “oremii a ringel me bo dongeluolou er a klungiaol.”5

  • Ongedei, a ochotii el kmo “tiang a mekemedil a Rubak,”6 e okiu a chubechub er Ngii eng sebeched el kudmeklii a Urerel e mo uai Ngii.7

  • Ongeuang, a ngosukid el mo mekdubech aikel betok el blekerdelel a Kristo el diak el sebeched el ngmai a lak bo dechau a “ultok”8 e bo “dechebangel a ringel.”9

Uaisei, eng diak el iior er a betok el olibesongel me a telitur er a klengar, le kede rokui el ngara omereng el saul el kirel a ongeru el techall.

Sera 1970, er ak kot el mo ngalek er a skuul er a BYU, e ak milai er a chimol kamok el kirel a klou el ultutelel ra physics el ulisechakl er ngii a Jae Ballif, el kmal lungil sensei. Sel bol merek a bek el bliongel er tial kamok, eng meskemam a skeng. Alsekum a ngalek er a skuul a ngiluu a C e soal a lmuut el ngarbab el teng, e a Professor Ballif a kongei er a ngalek er a skuul el lmuut el melai er a kmeed el osisiu el test el kirel a osisiu el suobel. Alsekum a ngalek er a skuul a ngiluu a B er a ongeru el taem e dimlak el soal, eng sebechel lmuut er a ongedei el taem me a ongeua, e melemolem. Tiaikid el teletael er a ongeru el techall, a ngilsukak elmo meduch e mocha nguu a A er tial kamok er tial klas er ngii.

siasing/Llecheklel
Professor Jae Ballif

Ng kuk kmal mle ngodech a llemesel me a beltikelreng er ngii el sensei el ngilsuterir e milisiich a rengrir a rengalek er a klas er ngii el mo blechoel melasm—e mo omtab a telitur tir el uaia le klubelir.

Ak dirke ulemekedong er ngika el kmal lungil chad e ruriul okeua me a euid el rak er a kulai er tial klas er ngii er a physics. A kuleker ngii el kmo ngera uchul meng milsterir a rengalek ra skuul a betok el techall el mo nguu a ungil teng. A nger ngii a kmo: “Ng mle soak el ngosuterir a rengalek er a skuul el mo ungil.”

Ng uaisei el doureng a saul el kirel a ongeru el techall e ruriul er a telitur kid, a lechub eng telitur er a uldasou, eng di ng kirel mechas a rengud er a chubechub er a Osobel el meskid a ongeru el techall el bo de klikiid er a klengit malechub a telitur er a reng.

Ng diak a ngodech el chad el soal a klungiaol kired el uaia Osobel. Ngii a meskid a techall el nguu e de luut el melai ra skeng er ngii. A bo de uai Ngii eng locha kirel diak el mochur el ongeru el techall a dousbech er a ikel olibesongel el bo dechebangel er a bek el sils er a klechad er kid, el uai a domtebechel a nglemekeled, omesubel a kellou el reng me a klausubes, tekoi er a saik me a terrekakl, e mengeroid er kid er a klengit, me kede kuk di masech a bebil er ngii el tekoi. Alsekum a telitur ra klechad er a chad, eng locha tela el taem el deruul a mekngit el di merekmo klechad er kid a dikea el klechad er a chad e bai mla mo chedaol? Ng locha tela el telael? Ng locha bai million.

Ng medengei el kmo ng mo betok a telitur kid er a bek el sils, me a Osobel a uldersii a klengar ngii el meskid a techall el mo mesebeched el mo metik ra klungiaol er tial kedeb el klengar ra beluulechad. Aikel olibesongel el Ngii a meskid a sebechel domes eng kmal oberaod er kid, eng di Ngii a diak el chitid mel dilkid.

A urunguled me a mesisiich el duchelreng sel bo dechebangel a ringel, e a chubechub er a Osobel a di ngarngii e kldmokl el kired. A chubechub er Ngii a “chedaol luchul a ngesou, … me a klisiich el rulii a sechal me a redil el mo urrekodel er a diak a ulebengelel klengar e mo suobel ruriul er a bla ruul aikel rokui el sebechir.”10 A chubechub er Ngii me a beltikelreng er Ngii a di obengked er a rokir el klengar kid le Ngii el meklemesid, kobekakl a berraod el dechellungel, smisichid, sobecheklid, e omecheliu er kid, omekungil e rkid, e dirrek el “melikou er a rechedal,” luldimukl aikel taem le meteteremokl er a melemalt e chibutek el rael.11

A ouchel reng a dimla ngarngii el sengk er a Dios el ngosukid e rullid meng diak el bolak a duchelreng er kid er a ikel bek el telitur kid. A ouchel reng a diak el kora kuk tara moktek er Ngii el medechel lometech er kid a derebet. A ouchel reng a moktek er Ngii, le Ngii el medengei el kmo kede mo ruebet. Tiang a ebangkelio er a ouchel reng, el uaikel tekingel a President Russell M. Nelson el kmo, “Tiang a telengtengil a klengar kid el rokir.”12

Chelsel tial klengar e a teletael er a ouchel reng, esel sakrament a teletael el blal loterkeklii a Rubak e luchul e Ngii di melmolm el lousubes. Alsekum e kede melai er ngii loba blakereng me a ngariou el reng, e Ngii a kuk ousubes er kid sel domakes er a ikel bek el telitur kid er a rolel a telbiil. Leng “diak el iior er a kngterir, le Rengul a mui er a chubechub el kired.”13

Meng kmal tela el taem el Ngii a ousubes er kid? Ngua ngera klemengetel a kllou el reng er Ngii? A tara taem e a Petrus a uleker er a Osobel, “Rubak, ng tela el taem el odam er ngak a rulii a mengit el me er ngak, e ngak a di ousubes er ngii? ng euid el taem el mousubes?”14

siasing/Llecheklel
Peter and Jesus

A Petrus, a locha ulemdasou el kmo a euid el taem a ungil a telkelel lochur el kirel mo ousubes me a chubechub a locha ngarngii a telkelel. Me a nger el mlorngii, e a Osobel a dilu er a Petrus el kmo ng diak lomechur—leng diak a telkelel a ouchul el reng.

“Me a Jesus a dula er ngii el kmo, a kmal subedau, ng Di merekmo bol euid el taem: eng di, Di merekmo bol euid el okeuid el taem.”15

Ng bleketakl, el Osobel a dimlak el nguu el mo er sel tkul er bab el 490 a iidisel. Le ng uai a bo dongasisiu e omdasou el kmo kede di melai er a sakrament el mol muut er a 490, e sel bol 491, e a melchesel a babeluades a kmo, “Komeng, eng di a kerdem er a ouchel reng a mla mo merek a kelsil—me chelechal mong, e ng di kau.”

A Rubak a ulusbech er tial ochur el okeuid el taem el uai a lolachitnger el kirel a Tngakireng er Ngii, me a diak a ulebengelel beltik a rengul, me a diak a teido er ngii el chubechub er Ngii. “Oi, alsekum a rechedak a blechoel louchel a rengrir e ak mo ousubes a kngterir er medak.”16

Tia diak el belkul a kmo a sakrament a mo uai a le techeled el meruul a klengit. Tiaikid a tara uchul e a Rubak a lilia tial tekoi er a chelsel a hong er a Moroni: “Alsekum e te blechoel ouchel a rengrir e olengit a klausubes, el meral ngarngii er a rengrir, e te mo mousubes.”17

A meral ngara reng a belkul a kmo ng meral blakelreng me a meral omelodech. A “omelodech” el tekoi el ngara chelsel sel Guide to the Scriptures a ngii a belkul a ouchel reng: “Ngeldechel a uldasou me a reng el meskid a kuk beches el blekeradel er medal a Dios, me a chad, me a klengar.”18 Tiaikid el teletael er a omelodech a meral ulkerulel a reng. A le uaisei, e klungiaol, el bo denguu a diak el lultuil er a telitur kid, ng bai ulekeruled er a lomerael el mekedekudem el diak el moiit ersel klemeriar el reng.

Sel dosaod er a omelodech, e momtab er tial tekoi: “Aikel diak el mengodech el tekoi a melmolem el diosisiu.” Sel telkib el tekoi el dodengelii el klemerang a diak el belkul a kmo kemo omelchesiu el kebelung ng bai mesisiich el llomes el President Boyd K. Packer, a dilchelii el kmo, “E sel bo demerek el mla mengodech—eng merekong.19

Ng diak el sebeched el moungil a lak bo de uai a Osobel,20 a uchul eng kired el mekiis ra bek el taem el derebet, el blak a rengud el melmolem el merael el diak el iior ra chelitechetud. Meng ngikel chelitechtud, e Ngii a kmul er kid el kmo, “A chubechub er ngak a ngarngii el kirem: le klisichek a churrengelii sel chelitechtul a chad.”21

Sel doba cherrungel el osenged er a tekoi e kid a sebeched el mesa ulekurulel a bedenged. Me ng osisiu, ngii me a ulekurulel a reng er kid el diak desal mesang a lak domes er a mla memong. Ng bai ungil a de blechoel melbedebek er chelii e domtab er a blekerdelel omerolled er chelechal mo er medad e desisichii a urunguled el kirel el diak demesim ra klaumera er a Kristo, e oba cherrungel el lurunguled.22

Ak mereng a saul er a blekokeuii, kllouelreng, me a kemanget el chuarm er a rechad er a blid er a Babeluades me a Osobel, el meskid a betok el ongeru el techall er tial omerolled el mo remei er a Rengedir. El ngara ngklel a Jesus Kristo, amen.