»Mor, er vi kristne?«

Billede

Kristendommen fejrer Jesu Kristi liv og tjenestegerning, Gud den evige Faders Enbårne Søn. Kristne kirker med lærdomme, der er meget forskellige er spredt over hele verden. Da 14-årige Cortnee, datter af en missionspræsident, begyndte på high school, spurgte en klassekammerat hende, om hun var kristen. De grinte, da hun svarede, at hun var mormon, en almindelig betegnelse for medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Da hun kom hjem, spurgte hun sin mor: »Mor, er vi kristne?«

Under min opvækst var min familie hengivne tilhængere af en anden kristen tro. Jeg blev døbt som medlem af den kirke kort tid efter, jeg blev født. Min familie gik i kirke hver uge. I mange år hjalp mine brødre og jeg præsterne, som stod for gudstjenesterne. Jeg blev belært om vigtigheden af familiebøn, eftersom min familie bad sammen hver dag. Jeg tænkte, at jeg en skønne dag ville være præst i min kirke. Der var ingen tvivl i vores sind om, at vi betragtede os selv som hengivne kristne.

Da jeg studerede på universitet, blev jeg imidlertid bekendt med medlemmer af og lærdommene i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, en kristen tro, som centrerer sig om Frelseren. Jeg begyndte at lære om gengivelsen af Jesu Kristi evangelium i disse sidste dage. Jeg lærte om sandheder, jeg ikke tidligere havde kendt til, som ændrede mit liv og mit syn på evangeliet. Efter megen studium, bøn og udøvelse af tro valgte jeg at tage imod de smukke gengivne sandheder, som kun findes i denne kirke.

Den første gengivne sandhed, jeg lærte om, var Guddommens natur. Det sande kristne budskab om, at guddommen består af tre separate væsener, var kendt på Bibelens egen tid. Gud vidnede om Jesus, hans enbårne Søn, ved adskillige lejligheder. Han talte ved Jesu dåb: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!«¹ Jesus selv vidnede om Gud Faderen, da han sagde: »Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.«² Efter Jesu død og opstandelse, læser vi om Stefanus: »Men fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene, og han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side. Og han sagde: ›Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side.‹«³ Hvilket kraftigt vidnesbyrd om Guddommen fra en af Kristi disciple.

Kundskaben om Gud og hans fysiske adskillelse fra sin Søn og Helligånden gik tabt efter Kristi og apostlenes død. Forvirring og falske lærdomme om Guddommen blev vedtaget ved den nikænske trosbekendelse og ved rådet i Konstantinopel, hvor nogle mænd erklærede, at Guddommen i stedet for tre adskilte væsener var tre personer i én Gud eller treenigheden. Lige såvel som de kristne protestantiske reformatorer havde svært ved disse menneskeskabte trosbekendelser, havde jeg det også. Det jeg lærte om treenigheden, da jeg var ung, var mig uforståeligt.

Da jeg blev præsenteret for de herlige sandheder om det første syn, som profeten Joseph Smith fik, var det for mig som at vågne op og endelig forstå sandheden om Gud Faderens evige natur og hans enbårne Søn. Joseph sagde: »Jeg så to personer, hvis glans og herlighed trodser enhver beskrivelse, stående over mig i luften. Den ene af dem talte til mig, kaldte mig ved navn og sagde, mens han pegede på den anden: Det er min elskede Søn. Hør ham!«⁴ Dette himmelske syn genoprettede en vidunderlig og alligevel enkel og dyrebar viden om Gud og hans Søn på jorden og fordrev straks alt, hvad jeg havde lært om treenigheden.

Jeg ved, at åbenbaringer fra himlen har erstattet de store fejltagelser i menneskeskabte lærdomme omkring Guddommen. Jeg ved, at Gud er vor himmelske Fader. Hans Søn, Jesus Kristus, er min Frelser. Helligånden vidner om Faderen og Sønnen. Jeg takker inderligt Gud for at have præsenteret Herren, Jesus Kristus, for menneskeheden i disse sidste dage. Frelseren lever. Han er blevet set, han har talt, han leder i dag arbejdet i sin kirke gennem nulevende apostle og profeter. Hvilke storslåede sandheder lærte han os ikke som den gode hyrde, som altid vogter over sine får.

Den anden gengivne sandhed, jeg stiftede bekendtskab med som undersøger af Kirken, var, at der var givet yderligere skrifter og åbenbaringer. Profeten Esajas så i et syn en bog, som han sagde, var en del af »et forunderligt værk og et under«⁵ Jeg vidner om, at Mormons Bog – endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus, er den bog. Det er en hellig optegnelse skrevet af Guds profeter for at overbevise alle mennesker om at komme til Kristus, og den åbenbarer Jesu Kristi evangelium i dets fylde. Mormons Bog beretter om profeter og trofaste medlemmer af Kirken, som påtog sig Kristi navn, før Frelserens fødsel.⁶ Bogen fortæller, at den opstandne Kristus belærte mennesker om, hvad de måtte gøre for at opnå fred i dette liv og evig frelse i det næste. Hvad er mere kristent end at forsøge at påtage sig hans navn og følge hans råd om at blive som ham?

Præsident Gordon B. Hinckley har sagt: »Jeg kan ikke forstå, hvorfor den kristne verden ikke accepterer denne bog.«⁷ Jeg læste Mormons Bog for første gang, da jeg var 21. Derefter spurgte jeg Gud, om den var sand. Sandheden af den blev åbenbaret for mig ved Helligåndens blide kraft.⁸ Jeg ved, at Mormons Bog er endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus. Jeg tilslutter mig profeternes vidnesbyrd i denne hellige bog og siger: »Vi taler om Kristus, vi fryder os i Kristus, vi prædiker om Kristus, vi profeterer om Kristus.«⁹ Jeg er dybt taknemlig for hvert ord, han har talt, og for alle de ord, han vedbliver med at tale til os, når han slukker vores tørst med livets vand.

En anden gengiven evangelisk sandhed, som jeg blev bekendt med, var gengivelsen af præstedømmets myndighed eller kraften til at handle i Guds navn. Tidligere profeter og apostle som profeten Elias, Moses, Johannes Døber, Peter, Jakob og Johannes blev sendt af Gud og Kristus for at gengive Guds hellige præstedømme. Enhver præstedømmebærer i Kirken kan spore sin præstedømmemyndighed direkte tilbage til Jesus Kristus. Mænd har nu nøglerne til at oprette Kirken, så vi kan komme til Kristus og tage del i hans evige frelsende ordinancer.¹⁰ Jeg vidner om, at dette er Jesu Kristi Kirke – den eneste bemyndigede kirke med den sande præstedømmemyndighed til udøvelse af frelsende hellige ordinancer.

Cortnee spurgte: »Mor, er vi kristne?« Som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er I kristne, og det er jeg også. Jeg er en hengiven kristen, der er så ualmindelig heldig at have større viden om »Kristi sande lære«¹¹ efter min omvendelse til den genoprettede kirke. Disse sandheder kendetegner Kirken, som rummer Jesu Kristi evangeliums fylde. Som andre medlemmer af Kirken, forstår jeg nu Guddommens sande natur, jeg har adgang til yderligere skrifter og åbenbaring, og jeg kan nyde godt af præstedømmemyndighedens velsignelser. Ja, Cortnee, vi er Kristne, og jeg bærer vidnesbyrd om disse sandheder i Jesu Kristi navn. Amen.