Hvem er for Herrens sag?

Billede

Mine kære brødre og søstre, jeg er taknemlig for, at vi lever i en tid, hvor apostle og profeter vandrer på jorden og giver os inspiration og vejledning. Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at præsident Hinckley virkelig er Guds profet – ligesom Moses, Abraham og alle de andre profeter siden verdens begyndelse. Jeg er taknemlig for hans råd denne formiddag og for muligheden for at høre fra ham igen ved denne konferences afslutning.

I dag taler jeg især til de unge mænd og unge piger i Kirken samt til deres forældre og ledere. Jeg taler også til de storslåede unge voksne, som har så fantastiske talenter og evner og potentiale til at tjene i riget.

Præsident Hinckley har sagt følgende om denne generation: »Der har aldrig været en tid som denne. Det er en storslået tid at leve i! Aldrig før har der været en sådan generation af unge … I er virkelig ›en udvalgt slægt‹« (Way to Be!, 2002, s. 3).

I har som Zions ungdom et stort værk at udføre – og er blevet givet alle talenter og muligheder, uanset hvor I bor, til at gøre alt, hvad jeres Fader i himlen forventer af jer. Det er min bøn, at min tale denne eftermiddag vil hjælpe jer i denne stræben.

I februar 1852 blev en ung kvinde ved navn Hannah Last Cornaby døbt i Yarmouth i England. Det var ikke den stille, ærbødige oplevelse, som de fleste har, men hun beskrev det med disse ord: »Vi så, at huset var omringet af en pøbelhob, som vi med besvær banede os vej igennem … Før vi nåede vandkanten, var hele pøbelhoben over os, og min mand døbte mig midt i en regn af sten og råben … og skønt stenene fløj omkring os tæt som hagl, var der ingen, der ramte os, og vi nåede hjem i sikkerhed og takkede Gud for vores mirakuløse udfrielse« (Hannah Cornaby, Autobiography and Poems, 1881, 24-25).

Hendes efterfølgende liv var ikke let. Mange år senere skrev hun disse ord:

Selv om disse ord stammer fra en salme, som vi ikke synger særlig tit, så er den blevet en af mine yndlingssalmer på grund af forpligtelsen til sandhed og ret. Faktisk er det et spørgsmål, som bør optage alle unge mænd og unge piger i hele verden: »Hvem er for Herrens sag?« Og vores rungende svar bør være: »Det er jeg!«

Det var det spørgsmål, der optog Nefi, da Herren, gennem Nefis far, Lehi, anviste Nefi og hans brødre at tage tilbage til Jerusalem for at skaffe bronzepladerne. Da Laman og Lemuel murrede, kom spørgsmålet til Nefi: »Hvem er for Herrens sag?« Hvortil han svarede: »Det er jeg!« med ordene: »Jeg vil tage af sted og gøre det, som Herren har befalet, for jeg ved, at Herren ikke giver nogen befalinger til menneskenes børn, uden at han bereder en vej for dem, så de kan udføre det, som han befaler dem« (1 Ne 3:7).

Det var det samme med unge David i Det Gamle Testamente. Kan I huske, hvordan han som ung hyrde besøgte sine brødre ved fronten. Mens han var der, hørte han den enorme filister, Goliat, håne Israels mænd – og udfordre dem til kamp. Og alle Israels krigere var bange for at møde kæmpen. Deres svar på spørgsmålet: »Hvem er for Herrens sag?« var ikke »Det er jeg!«, men snarere »Hvem, mig?«

Men ikke drengen David. Med blot en sten og en enkel slynge nærmede han sig kæmpen og sagde: »Du kommer mod mig med sværd og spyd og krumsværd, men jeg kommer mod dig i Hærskarers Herres navn …

I dag vil Herren give dig i min magt … Så skal hele jorden erkende, at Israel har en Gud« (se 1 Sam 17:45-46). Og på det tidspunkt gik David ikke skræmt, men han løb kæmpen i møde. Og på grund af Davids tro på Gud, blev Goliat dræbt og Israel sejrede.

Mine unge brødre og søstre, overalt hvor jeg rejser, møder jeg ædle unge som jer, der bestandigt står over for nutidens Goliat’er i form af fristelser, der kan få os til at bryde vore pagter og de standarder, som Herren har givet os. Dette bliver endnu vigtigere, når man dagligt er omgivet af ugudelighed, socialt accepteret umoral, umådeholdenhed, pornografi og andet upassende materiale i medierne, herunder tv og internettet samt den udbredte tilgængelighed af narkotika og alkohol. Med andre ord går der ikke en dag, hvor vi ikke på en eller anden måde bliver spurgt: »Hvem er for Herrens sag?« Jeg har to enkle forslag, som kan hjælpe jer med at besvare det spørgsmål.

Glem for det første aldrig, hvem I er. Den enkle sandhed findes i den børnesang, som mange af os lærte i Primary: »Jeg er Guds kære barn« (Salmer og sange, nr. 195). Og vores vise og gode himmelske Fader har ikke bare sendt os her og derpå ladt os alene. Han har givet os specifik vejledning som hjælp til at opnå det, han forventer af os. Han har givet os familie til at hjælpe, elske og undervise. Han har givet os levende profeter til at lede os. Han har, gennem Det Første Præsidentskab, givet os standarderne i hæftet »Til styrke for de unge« med dette løfte: »Vi lover jer, at når I holder disse standarder og lever efter sandhederne i skrifterne, så vil I være i stand til at udføre jeres livsværk med større visdom og dygtighed og kunne bære prøvelser med større mod. I vil have Helligåndens hjælp« (Til styrke for de unge, s. 2-3).

Jeg har altid min lille udgave af brochuren med mig – altid! Jeg opfordrer jer til det samme. Tag den frem, når I venter på en bus eller har lidt tid i overskud, læs den og forpligt jer på ny til at efterleve standarderne i denne brochure. Jeg lover jer, at når I gør det, vil lykke, fred og dybfølt mod og selvværd følge.

Når I udøver jeres handlefrihed, så husk på, at I ikke er alene. Ud over en god og vis himmelsk Fader er der andre, der beder for, at I træffer kloge valg. Som ung, når jeg datede eller gik ud med mine venner, hilste jeg altid på mine forældre, når jeg kom hjem. Normalt bankede jeg bare på døren, åbnede den og sagde: »Jeg er hjemme,« og så gå i seng. En aften kom jeg hjem fra en date, bankede på som sædvanligt og åbnede så døren. Da jeg gjorde det, faldt lyset fra gangen på min søde mor, der knælede i bøn. Da jeg så hende, vidste jeg, hvem hun bad for. Jeg har aldrig glemt den oplevelse. Og min viden om, at min mor stadig beder for mig i dag, opløfter mig og minder mig om, hvem jeg er, og at jeg ikke er alene.

Mit andet forslag: Lær at styre dine tanker. En del af planen for lykke, som vor himmelske Fader har givet os, er, at vi blev sendt herned for at blive prøvet. Derfor vil der altid være fristelser. Vores opgave som sidste dages hellige er at holde Guds befalinger til trods for de fristelser, som Satan sender i vores retning. I mit liv har jeg oplevet, at det er meget lettere at gøre, når vi kan styre vore tanker – og især når vi har lært musik, skriftsteder og god poesi udenad, så det kan erstatte de onde tanker, der kommer til vores sind.

Præsident Boyd K. Packer har rådet os til at have lært en salme udenad, så vi kan erstatte de upassende tanker, der måtte komme til os, med en salme. Om anvendelsen af denne vejledning har en af mine venner forklaret følgende: »En dag forlod jeg kontoret i frokostpausen. Efter at have gået et par hundrede meter bemærkede jeg, at jeg nynnede ›min sang‹: Jeg er Guds kære barn. Da jeg gik tilbage i mine tanker indså jeg, at da jeg krydsede gaden fra kontoret, var en upassende klædt ung kvinde gået forbi mig. Med det samme og ubevidst begyndte ordene og musikken til ›Jeg er Guds kære barn‹ at lyde i mine tanker – for at erstatte upassende tanker.« Den dag lærte min ven en vigtig lektie om hans evne til at styre sine tanker.

Præsident George Albert Smith gav et dejligt råd om dette emne, da han sagde: »Der er en klart defineret skillelinje mellem Herrens område og Djævelens område. Hvis I bliver på Herrens side af skillelinjen, kan modstanderen ikke komme derover og friste jer … Men … hvis I krydser over på Djævelens side af skillelinjen, er I på hans område … og han vil bearbejde jer for at få jer præcis så langt væk fra skillelinjen, som han overhovedet kan, eftersom han ved, at det kun kan lykkes ham at nedbryde jer ved at holde jer væk fra det sted, hvor I er i sikkerhed« (Conference Report, okt. 1945).

GUFs tema for 2007 indeholder et løfte til dem, der følger dette kloge råd: »Lad dyd uophørligt pryde dine tanker, da skal din selvtillid vokse sig stærk i Guds nærhed … Helligånden skal være din stadige ledsager« (L&P 121:45-46).

Jeg vidner for jer om, at Gud lever. Jeg ved, at vi er hans børn, at han kender os ved navn, og at vi ikke er alene, når vi træffer disse vigtige beslutninger. Hver dag i jeres liv træffer I valg, hvis følger vil placere jer på den ene eller den anden side af skillelinjen. Og derfor giver jeg denne opfordring til alle unge, der kan høre min stemme – til de unge i hele verden med den ædle førstefødselsret: Lev jeres liv sådan, at I, når I står over for et valg mellem godt og ondt, og når I dybt inden i jer kan høre spørgsmålet: »Hvem er for Herrens sag?« er beredte på at svare med al jeres styrke: »Det er jeg!« I Jesu Kristi navn. Amen.