Julie B. Beck
Hjælpeforeningens hovedpræsident
Julie Bangerter Beck siger, at da hun blev døbt, og da hun var i templet, lovede hun som en del af de pagter, hun indgik, Herren, »at han kunne bruge hende i hans rige.« Hvor og hvordan han brugte hende var ligegyldigt for hende. Som tidligere rådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab siger hun, at i Kirken »oplever alle at få nye opgaver. Det betyder ikke noget, hvor man tjener. Det er Herrens værk, og vi arbejder med vor himmelske Faders børn.«
Søster Beck blev født den 29. september 1954 som datter af William Grant Bangerter, som nu er emeritusmedlem af De Halvfjerds’ Første Kvorum, og Geraldine Hamblin Bangerter. Hun gik på Dixie College og Brigham Young University, hvorfra hun har en grad i familievidenskab. Hun blev gift med Ramon P. Beck den 28. december 1973 i templet i Salt Lake City. De har tre børn og otte børnebørn.
Søster Beck tjente som præsident i menighedens Unge Piger og Primary og som rådgiver i stavens hjælpeforeningspræsidentskab, inden hun blev kaldet til at tjene i hovedpræsidentskaber i Kirken.
For at bruge tiden fornuftigt inddeler hun sine prioriteter i tre kategorier: »Skal gøre«, »bør gøre« og »hyggeligt at gøre«. Personlig bøn, skriftstudium, tempeldeltagelse og familien er på hendes »skal gøre«-liste. »Jeg kender ingen kvinder, som ikke har mere, hun skal, end hun kan,« siger hun. Men prioritering »fjerner skyldfølelsen. Jeg er overrasket over, hvor mange ›hyggelige‹ gøremål, jeg kan nå.«
Herren har velsignet hende med forslag til, hvordan man kan være bedstemor, selv om man bor langt væk. Bl.a. læser hun for sine børnebørn via telefonen.
»Jeg har altid holdt meget af Hjælpeforeningen. Da jeg var ung og nygift, og mine forældre var kaldet til steder langt væk, var hjælpeforeningssøstrene ›min mor‹. Når jeg har rejst i hele verden, har jeg følt, hvordan jeg oprigtigt elsker og beundrer Kirkens kvinder. Det bliver en stor velsignelse nu at kunne bruge hele min energi på at tjene i Hjælpeforeningen.«