Bliv på stien

Ved en af stierne i fjeldkløften nær mit hjem er der et skilt, hvorpå der står: Bliv på stien. Når man vandrer ad denne sti, står det snart meget klart, at det er et fornuftigt råd. Der er bakker og sving og stejle skrænter. Nogle steder er jorden ved siden af stien ustabil, og på visse årstider dukker en klapperslange frem. Mit budskab i aften til hver eneste af jer er det samme som budskabet på skiltet – Bliv på stien.

For nogle år siden var jeg på vandretur med en gruppe unge piger i Teton Mountains i Wyoming. Det var en hård vandretur, og på andendagen kom vi til det farligste punkt på vandreturen. Vi skulle vandre langs Hurricane-passet – et passende navn på grund af de stærke vinde, som næsten altid blæser der. Vi blev instrueret af en vandringsmand i at blive midt på stien, holde os så lavt som muligt på den udsatte del af stien, fastspænde alt på vore rygsække og bevæge os hurtigt fremad. Dette var ikke et sted, hvor man kunne tage billeder eller slentre af sted. Jeg var meget lettet og glad, da hver eneste unge pige var kommet godt igennem dette sted. Og ved I hvad – ingen af dem spurgte, hvor tæt på kanten de kunne komme!

Sommetider, når vi betræder livets stier, ønsker vi at spilde tid på farlige steder, fordi vi synes, det er sjovt og spændende, og at vi har kontrol over situationen. Sommetider tror vi, at vi kan leve livet farligt og stadig beholde vores dyd. Men det er et farligt sted at befinde sig. Som profeten Joseph Smith sagde: »Lykke er formålet og hensigten med vores liv og vil blive det endelige resultat, dersom vi vandrer ad den vej, der fører dertil, og denne vej eller sti er dyd« (History of the Church, 5, s. 134-135).

Herrens råd til Emma Smith i Lære og Pagter i afsnit 25 er hans råd til alle sine dyrebare døtre. Her får vi et sæt regler for adfærd og bliver rådet til at »vandre på dydens stier« (vers 2). Dyd »er et tanke- og adfærdsmønster, som er baseret på høje moralske standarder« (Forkynd mit evangelium, 2004, s. 118). Så hvad er de høje moralske standarder, som hjælper os til at være dydige?

Dyd omfatter ærbarhed – i tanker, sprog, påklædning og adfærd. Og ærbarhed er hovedstenen i kyskhed. Lige som man ikke vandrer barfodet på stier, hvor der kan være klapperslanger, er det i verden i dag absolut afgørende for vores sikkerhed, at vi er ærbare. Når vi er ærbare, viser vi andre, at vi, som hans døtre, forstår vores forhold til vor himmelske Fader. Vi viser, at vi elsker ham, og at vi vil stå som hans vidner i alle ting. Ved at være ærbare, viser vi andre, at vi »øver dyd og ret« (»Kære barn, din Gud er nær dig«, Salmer og sange, nr. 44). Ærbarhed er ikke et spørgsmål om at være »tjekket«. Det er et spørgsmål om at være hellig. Det handler ikke om at være moderne. Det handler om at være trofast. Det handler ikke om at være smart. Det handler om at være kysk og holde pagterne. Det handler ikke om at være populær, men om at være ren. Ærbarhed er altafgørende for at holde vore fødder sikkert på kyskhedens og dydens sti. Det står klart, at dyd er et krav for ophøjelse. Mormon hjælper os med at forstå, at både dyd og kyskhed er »yderst kært og dyrebart, mere end alt andet« (Moro 9:9). Vi har simpelthen ikke råd til at være overfladiske eller til at komme for tæt på kanten. Det er farligt område for enhver Guds datter at befinde sig på.

I Lære og Pagter afsnit 25 bliver vi rådet til, at vi skal holde fast ved vore pagter (se vers 13). At holde fast betyder for mig, at vi virkelig holder godt fast ved de løfter, som vi indgår med Herren. Vore pagter vil styrke os til at modstå fristelse. At holde vore pagter vil gøre os mere standhaftige på dydens sti. Når vi holder de pagter, som vi indgik ved dåben, vil vi forblive midt på stien. Ældste Jeffrey R. Holland har sagt:

»Det begynder med vores dåb, og så indgår vi pagter, mens vi følger hans vej til evigt liv, og vi holder os på vejen ved at efterleve dem …

Helligåndens tilskyndelser er altid tilstrækkelige, hvis vi holder os på pagtens vej. Vores vej går som regel opad, men den hjælp, som vi modtager til at kunne bestige ruten, er bogstavelig talt guddommelig. Vi har tre medlemmer af Guddommen – Faderen, Sønnen og Helligånden – som hjælper os, takket være de pagter, vi har indgået.

For at minde os om disse pagter, modtager vi nadveren hver uge. I den bøn, som bedes over brødet, vidner vi »for dig, o Gud, du evige Fader, at [vi] er villige til at påtage [os] din Søns navn og altid erindre ham og holde hans befalinger, som han har givet [os], så [vi] altid må have hans Ånd hos [os] (L&P 20:77) (Jeffrey R. Holland, »Hvad jeg ville ønske, at alle nye medlemmer vidste – og alle ›gamle‹ medlemmer ville huske på,« Liahona, okt. 2006, s. 12).

Vejledt af hans Ånd vil I være glade, og dyd vil uophørligt pryde jeres tanker. Mormons Bog beskriver, hvad der skete, da et helt samfund holdt deres pagter og levede rent og dydigt: »Og visselig kunne der ikke findes noget lykkeligere folk blandt alle de folk, der var blevet skabt ved Guds hånd« (4 Ne 1:16). Vejledt af Helligånden vil I også være en retskaffen indflydelse på andre.

På mit kontor har jeg billeder af alle kvinderne i min familie – min oldemor, min bedstemor, min mor og min datter, Emi. Deres liv med forpligtelse og tro på planen har hjulpet mig til at klatre højere og vandre videre. Når jeg nu ser på dette billede, ser jeg meget tydeligt betydningen af at leve et dydigt liv. I dag har jeg ikke kun en datter, men fem svigerdøtre og fem små børnebørn, som jeg kan føje til det billede. Jeg føler et stort ansvar for at leve et eksemplarisk, dydigt og helligt liv. Selv hvis I er den første generation, har I et ansvar over for dem, som vil komme efter jer.

For nylig vandrede jeg på den samme rute i Tetons, som jeg nævnte tidligere, men denne gang sammen med min mand og en gruppe venner på vores alder. Da vi begyndte, var det spændende og let, men før vi ankom til vores bestemmelsessted, var vi trætte, og jeg vidste, at jeg havde problemer. Jeg var ikke så fysisk forberedt til turen, som jeg havde været, da jeg vandrede sammen med de unge piger nogle år tidligere – og jeg havde pakket min bagage ubekymret og havde taget alt for meget med. Vægten af min rygsæk begyndte at udmatte mig, og jeg var parat til at give op. De andre mærkede også følgerne af højden, det stejle terræn og de tunge rygsække. Min mand fornemmede dette og skyndte sig fremad. Jeg følte mig svigtet. Efter cirka en time kunne jeg dog se min mand komme ned ad stien på den anden side af dalen. Han kom løbende hen imod mig. Da han nåede frem, tog han min rygsæk, tørrede mine tårer væk og førte mig til bestemmelsesstedet – en krystalklar sø omringet af høje grantræer. Han vendte om, gik tilbage ned ad stien og gjorde det samme fire gange for de andre. Mens jeg iagttog ham, blev jeg ked af, at jeg var så uforberedt og endnu mere ked af, at jeg havde så mange ekstra ting med i rygsækken, som havde øget vægten af det, han havde båret for mig. Men jeg var så taknemlig for hans styrke, for hans uselviskhed, for hans forberedelse og for hans kærlighed.

Bliv på dydens sti, når I bestiger livets bjerg. Der vil være nogle til at hjælpe jer – jeres forældre, familiemedlemmer, biskopper, rådgivere og retskafne venner i alle aldre. Og hvis I er udmattede eller begår fejl, så skift retning og kom tilbage til dydens sti. Husk altid, at Frelseren er der for jer. Han vil gøre det muligt for jer at omvende jer, han vil styrke jer, lette jeres byrder, tørre jeres tårer, trøste jer og fortsat hjælpe jer med at blive på stien.

Frelseren er det største eksempel på dyd. Da Jesus vandrede på vejene i det hellige land, »færdedes [han] overalt og gjorde vel« (ApG 10:38). Han helbredte de syge og fik en blind til at se og oprejste de døde. Han forkyndte evighedens sandheder, virkeligheden af vores førjordiske tilværelse, formålet med vores liv på jorden og Guds … døtres muligheder i det kommende liv (se »Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd«, Liahona, apr. 2000, s. 2-3). Et af mine yndlingsskriftsteder lyder: »Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt. Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier« (Ordspr 3:5-6).

Jeg vidner om, at dette er sandt. Han har ikke kun vist vejen, men han har endog sommetider holdt mig i hånden. Hans vej er den sti, der fører til glæde i dette liv og evigt liv i den kommende verden« (»Den levende Kristus«, Liahona, apr. 2000, s. 3). Jeg bærer vidnesbyrd om, at han lever! Han vil høre jeres bønner og føre jeres skridt. Jesus Kristus er vores eksempel og vejleder. Bliv på stien! Vær ærbare. Hold fast ved jeres pagter og vær værdige til Helligåndens ledsagelse. Herren lover: »Vær alligevel ved godt mod, for jeg vil lede jer frem. Riget er jeres, og dets velsignelser er jeres, og evighedens rigdomme er jeres« (L&P 78:18). Jeg står i sandhed forbløffet over » hans enestående liv og den uendelige kraft i hans store sonoffer« (»Den levende Kristus«, Liahona, apr. 2000, s. 3; kursiv tilføjet). I Jesu Kristi navn. Amen.