Anvend bønnens himmelske gave

Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Overvej dette: Den Allerhøjeste, det mest alvidende, altseende og almægtige væsen opfordrer i al vores ubetydelighed dig og mig, til at samtale med ham som vor Fader. Netop fordi han ved, hvor desperat vi har brug for hans vejledning, befaler han: »… du skal bede lydeligt så vel som i dit hjerte; ja, over for verden så vel som i løndom, offentligt så vel som i enrum.«¹

Vore omstændigheder er uden betydning, vi kan være ydmyge eller arrogante, fattige eller rige, frie eller fangne, lærde eller uvidende, elskede eller svigtede, men vi kan komme til ham. Vi behøver ikke have en aftale. Vores bøn kan være kortfattet, eller den kan tage al den tid, der er nødvendig. Den kan give udtryk for kærlighed eller taknemlighed eller være et indtrængende råb om hjælp. Han har skabt det uendelige kosmos og befolket det med verdener – og alligevel kan du og jeg tale med ham personligt, og han svarer altid.

Vi beder til vor himmelske Fader i hans elskede Søns hellige navn, Jesus Kristus. Bøn har den største virkning, når vi stræber efter at være rene og lydige, med værdige motiver og er villige til at gøre, hvad han beder os om. Ydmyg, tillidsfuld bøn medfører vejledning og fred.

Du skal ikke bekymre dig om, at du måske udtrykker dine følelser på en klodset måde. Bare tal til din barmhjertige, forstående Fader. Du er hans kære barn, som han elsker fuldkomment og ønsker at hjælpe. Når du beder, skal du vide, at vor himmelske Fader er nær, og at han lytter.

En nøgle til bedre bøn er at lære at stille de rigtige spørgsmål. Overvej at gå bort fra at bede om det, du ønsker, til ærligt at søge det, han ønsker for dig. Når du har lært hans vilje at kende, kan du bede om, at du må få styrke til at udføre den.

Hvis du nogensinde skulle føle afstand til vor Fader, kan der være mange grunde. Uanset hvad grunden er, vil han lede dig, hvis du fortsat beder inderligt om hjælp, til at gøre det, der vil genopbygge din tillid til, at han er nær. Bed, selv om du ikke har lyst til at bede. Sommetider, har du måske ligesom et barn handlet forkert og føler, at du ikke kan komme til vor himmelske Fader med et problem. Det er hér, du har mest brug for at bede. Føl aldrig, at du er for uværdig til at bede.

Mon vi nogensinde rigtigt kan fatte bønnens uendelige kraft, før vi står over for et overvældende, påtrængende problem og indser, at vi er for magtesløse til at løse det. Så vender vi os til vor Fader i ydmyg erkendelse af vores fuldstændige afhængighed af ham. Det hjælper at finde et afsides sted, hvor vi med ord kan udtrykke vore følelser så længe og så intenst, som det er nødvendigt.

Det har jeg gjort. Jeg oplevede engang noget, der voldte mig stor bekymring. Det havde intet med ulydighed eller overtrædelse at gøre, men med et vigtigt forhold til et andet menneske. I nogen tid udøste jeg mit hjerte i inderlig bøn. Men selvom jeg prøvede, kunne jeg ikke finde en løsning, jeg kunne ikke styre den stærke ophidselse inden i mig. Jeg bad indtrængende om hjælp fra vor Evige Fader, som jeg er kommet til at kende og fuldt ud stoler på. Jeg kunne ikke se nogen udvej, der kunne give mig den ro, som jeg i almindelighed er velsignet med. Søvnen overmandende mig. Da jeg vågnede, følte jeg fuldstændig fred. Atter knælede jeg ned i højtidelig bøn og spurgte: »Herre, hvordan gik det til?« I mit hjerte vidste jeg, at svaret var hans kærlighed og hans omsorg for mig. Sådan er kraften i oprigtig bøn til en barmhjertig Fader.

Jeg har lært meget om bøn ved at lytte til præsident Hinckleys bønner ved vore møder. Du kan også lære af ham ved grundigt at studere den enestående bøn, han bad for vor Faders børn overalt i verden ved afslutningen af oktoberkonferencen 2001. Bønnen kom fra hjertet, ikke ud fra et forberedt manuskript. (Til orientering er bønnen trykt efter denne tale).²

Studér den bøn, og du vil erfare, at der ikke er nogen tomme gentagelser, intet højtravende for at imponere andre, som man sommetider ser. Han forbinder enkle ord med veltalenhed. Han beder som en ydmyg, tillidsfuld søn, som kender sin elskede, himmelske Fader godt. Han stoler sikkert på, at hans svar kommer, når der er mest brug for det. Hver bøn er tilpasset dens formål med en klar tilkendegivelse af, hvor der trænges til en løsning, så vel som oprigtige udtryk for taknemlighed for bestemte, anerkendte velsignelser. Hans spontane bønner er som slebne ædelstene, et stille vidne om den grundlæggende plads, som bøn har optaget i hans liv i mange, mange år.

Nogle sandheder om, hvordan bønner besvares, kan måske hjælpe dig.

Når vi beder om hjælp med en bestemt sag, vil vor himmelske Fader ofte give nænsomme tilskyndelser, der kræver, at vi tænker, udøver tro, arbejder, lejlighedsvis kæmper og så handler. Det er en trinvis proces, der sætter os i stand til at genkende inspirerede svar.

Jeg har opdaget, at det, der sommetider synes at være en uigennemtrængelig kommunikationsbarriere, er et stort skridt, der skal tages i tro. Kun sjældent vil I modtage et fuldstændigt svar på en gang. Det vil komme lidt ad gangen, i doser, så vores evner øges. Når hver del følges i tro, ledes du til andre dele, indtil du har hele svaret. Dette mønster kræver, at du udøver tro på vor Faders evne til at svare. Skønt det til tider kan være krævende, så medfører det betydelig personlig vækst.

Han hører altid dine bønner, og han besvarer dem altid. Dog kommer hans svar sjældent, mens du ligger på dine knæ og beder, selvom du måske beder om et øjeblikkeligt svar. Han vil snarere tilskynde dig i stille øjeblikke, når Ånden kan røre dit sind og dit hjerte mest effektivt. Derfor bør du afsætte tid til stilhed, så du kan genkende, hvornår du bliver vejledt og styrket. Hans måde udvikler dig.

Præsident David O. McKay vidnede: »Det er sandt, at svarene på vore bønner måske ikke altid kommer så direkte og på den tid eller på den måde, som vi forventer. Men de kommer, og på et tidspunkt og en måde, som er bedst for den, som opsender bønnen.«³ Vær taknemlige for, at Gud sommetider lader jer kæmpe længe, før svaret kommer. Jeres karakter vokser. Jeres tro øges. Der er sammenhæng mellem de to: Jo større tro, desto stærkere karakter, og øget karakter øger din evne til at udøve endnu større tro.

Af og til giver Herren dig et svar, før du beder. Det kan ske, når du ikke er bevidst om en fare eller måske gør noget forkert i den fejlagtige antagelse af, at det er det rigtige.

Det er så svært, når oprigtig bøn om noget, du ønsker meget, ikke besvares, som du ønsker det. Det er vanskeligt at forstå, hvorfor din udøvelse af dyb og oprigtig tro gennem et lydigt liv ikke medfører det ønskede resultat. Frelseren sagde: »Hvad I end beder Faderen om i mit navn, som er nødvendigt for jer, det skal blive givet jer.«⁴ Sommetider er det svært at indse, hvad der er bedst eller nødvendigt for dig på længere sigt. Dit liv bliver lettere, når du accepterer, at det, Gud gør i dit liv, er til din evige fordel.

Du bliver bedt om at søge efter svar på dine bønner.⁵ Efterlev Mesterens råd om at »gennemtænke det i dit sind.«⁶ Ofte tænker du på en løsning, og når du søger bekræftelse på, at dit svar er rigtigt, kommer hjælpen. Det kan være gennem dine bønner eller som en tilskyndelse fra Helligånden, og til tider gennem andres indgriben.⁷

Dette råd om bøn givet til Oliver Cowdery kan også hjælpe dig: »Se … du er gået ud fra, at jeg ville give dig det, uden at du gjorde dig nogen tanke ud over at spørge mig.

… du må gennemtænke det i dit sind; dernæst må du spørge mig, om det er rigtigt, og hvis det er rigtigt, vil jeg bevirke, at det brænder i brystet på dig, således skal du føle, at det er rigtigt.«⁸

Derefter kommer svaret som en følelse og en overbevisning. Frelseren beskriver to forskellige måder: »… jeg vil tale til dig i dit sind og i dit hjerte ved Helligånden.«⁹

Svar i sindet og hjertet er budskaber fra Helligånden til vores ånd. For mig er svar i sindet meget specifikke – som dikterede ord, mens svar i hjertet generelt er som en trang til at bede mere.¹⁰

Derpå tydeliggør Frelseren det: »Men hvis det [du foreslår] ikke er rigtigt … [bliver] dine tanker … uklare.«¹¹ For mig er det en foruroligende, ubehagelig følelse.

Oliver Cowdery blev undervist i en anden måde, hvorpå bekræftende svar kommer: »Gød jeg ikke fred i dit sind angående sagen?«¹² Følelsen af fred er det mest almindelige, bekræftende vidnesbyrd, jeg selv kan opleve. Når jeg har været meget bekymret over en vigtig sag, og forgæves har kæmpet for at løse den, har jeg fortsat mine bestræbelser i tro. Senere er en altgennemstrømmende fred kommet til mig, som han har lovet, og har fjernet mine bekymringer.

Nogle misforståelser angående bøn kan afklares ved at indse, at skrifterne angiver principper for virkningsfuld bøn, men de indeholder ingen garanti for, hvornår der bliver givet et svar. Faktisk svarer han på en af tre måder. For det første kan du føle fred, trøst og forsikring, der bekræfter, at din beslutning er rigtig. For det andet kan du mærke en foruroligende følelse, og dine tanker forvirres, hvilket antyder, at dit valg er forkert. For det tredje – og det er det svære – du kan ikke føle noget svar.

Hvad gør du, når du har forberedt dig omhyggeligt, har bedt inderligt, ventet i rimelig tid på svaret, og stadig ikke føler et svar? Du kan måske ønske at udtrykke tak, når det sker, for det er et bevis på hans tillid. Når du lever værdigt, og dine valg er i overensstemmelse med Frelserens lærdomme, og du er nødt til at handle, så fortsæt med tillid. Når du er modtagelig for Ånden, vil en af to ting helt sikkert ske på et passende tidspunkt: Enten forvirres dine tanker, hvilket viser, at valget er forkert, eller også føler du fred eller en brænden i brystet, som bekræfter, at dit valg var rigtigt. Når du lever retfærdigt og handler i tillid, vil Gud ikke lade dig fortsætte særlig langt uden en advarende påvirkning, hvis du har truffet den forkerte beslutning.

En vigtig del af bøn er taknemlighed. Jesus sagde: »Og i intet forsynder mennesket sig imod Gud … end … dem, der ikke anerkender hans hånd i alt og ikke adlyder hans befalinger.«¹³ Når vi overvejer bønnens uforlignelige gave og de grænseløse velsignelser, der flyder derfra, strømmer vores sind og hjerte over med taknemlighed. Bør vi derfor ikke uophørligt og inderligt, og så godt som vi kan, udtrykke vores grænseløse taknemlighed for bønnens himmelske gave og for hans svar, der imødekommer vore behov, samtidig med, at de motiverer os til udvikling?

Jeg vidner om, at vor Fader altid vil besvare dine bønner på den måde og på det tidspunkt, som vil være til din største evige fordel. I Jesu Kristi navn. Amen.