Mit løfte til Herren

For en del år siden havde min familie det hårdt. Mine forældre var blevet separeret, og vores familie glemte Guds kærlighed.

Til vores held så en af mors veninder vores behov for at komme Gud nærmere og præsenterede os derfor for fuldtidsmissionærerne. Da de underviste os i evangeliet, blev vi klar over, at Gud havde en plan med os, og at han trods vore mange udfordringer ikke havde svigtet os. Da vi havde lært disse principper at kende, besluttede min mor, mine søstre og jeg at blive døbt.

Da vi overværede vore søndagsmøder, styrkedes vores vidnesbyrd om evangeliet. Jeg fik snart et ønske om at udføre en fuldtidsmission. Det var imidlertid ikke en let beslutning, fordi jeg var jo manden i huset. Min mor havde brug for min hjælp. Desuden modtog jeg mange jobtilbud og blev optaget på flere universiteter. Jeg besluttede at bede Gud om hjælp og vejledning.

Da jeg havde bedt, slog jeg op i mine skrifter og så følgende vers:

»Derfor skal din familie leve.

Se, sandelig siger jeg dig: Forlad dem kun for en kort tid, og kundgør mit ord, så skal jeg berede et sted for dem« (L&P 31:5-6).

Straks fornemmede jeg Ånden meget stærkt og vidste, at det, jeg havde læst, var min himmelske Faders ord til mig.

Ikke længe efter modtog jeg min missionærkaldelse. Inden jeg blev indsat som fuldtidsmissionær, lovede jeg min himmelske Fader, at jeg ville gøre hans vilje som missionær – at jeg ville arbejde flittigt og ofre alt for ham. Den eneste velsignelse, jeg bad om, var at se min familie samlet igen en dag.

Mit første år som missionær var udfordrende, men min makker og jeg arbejdede af al vores kraft. Omkring det tidspunkt modtog jeg et vidunderligt brev fra min mor, hvor hun fortalte, at min far var vendt hjem! I samme øjeblik kom jeg i tanke om det løfte, som jeg havde afgivet til Gud, og jeg mindedes hans løfte i Lære og Pagter: »Jeg, Herren, er forpligtet, når I gør, hvad jeg siger, men når I ikke gør, hvad jeg siger, har I intet løfte« (L&P 82:10).

Der er gået mange år siden min mission. Den dag i dag finder min familie og jeg glæde i evangeliet og vore pagter med Gud. Jeg ved, at han lever. Jeg ved, at han elsker os. Jeg ved, at han sendte sin Søn for at frelse os. Jeg ved også, at når vi lover ham noget og er trofaste mod det løfte, er han også tro mod os.