Hvorfor tager du ikke med til festen?

Som omvendt til Kirken i Malaysia, et land, hvor kun få er kristne, er det til tider svært at forsvare sin tro. En dag i december fortalte min chef mig, at vores firma holdt en jubilæumsfest ved årsskiftet, og det forventedes, at jeg deltog. Jeg var bekymret og havde ikke lyst til at tage med, for det var en del af vores virksomhedskultur at drikke spiritus ved festerne. Jeg vidste også, at mine kolleger ville prøve at tvinge mig til at drikke.

Men min chef stod fast. Jeg skulle deltage. Jeg spekulerede på, hvordan jeg skulle overvinde denne udfordring.

Senere standsede en kollega mig og spurgte: »Hvorfor vil du ikke med til festen?« Jeg fortalte ham, at jeg på grund af min religiøse overbevisning ikke drak spiritus.

Han svarede vredt: »Du skulle hellere bekymre dig om den verden, du lever i nu, ikke en anden verden, som slet ikke eksisterer. Vil du tjene penge, eller vil du sætte alt over styr for din dumme tro?« Da han spurgte om det, blev jeg bange. Jeg vidste, at hvis jeg ikke drak til festen, ville jeg miste mit job. Men pludselig kom jeg i tanker om et skriftsted: »Det er mig, der trøster jer, hvordan kan du da frygte for mennesker, der dør, for menneskebørn, der svinder bort som græsset? Hvordan kan du glemme Herren, der skabte dig, som spændte himlen ud og grundlagde jorden.« (Es 51:12-13).

Jeg vidste straks, at jeg skulle frygte Gud, ikke mine kolleger eller min chef. Jeg indså også, at mit formål her på jorden ikke er at tjene penge, men at udvikle mig åndeligt. Så jeg svarede min kollega: »Jeg skal nok selv vælge min tro, og det bør du respektere.«

Få uger senere sagde jeg mit job op. På min sidste arbejdsdag havde jeg en god snak med mine kolleger. Jeg forklarede, hvordan Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige adskiller sig fra andre kirker. Jeg fortalte dem om min tro og mit ønske om at efterleve budene.

Omkring en uge senere fik jeg et andet job, som var bedre lønnet end det, jeg forlod. Mit nye job giver mig også mulighed for at forberede mig på en fuldtidsmission.

Denne oplevelse lærte mig ikke alene, at efterlevelse af budene gør mig i stand til at vende tilbage til min himmelske Fader en dag, men den gav mig også tillid til, at uanset hvilke udfordringer jeg står over for, så vil Herren berede vejen for mig (se 1 Ne 3:7).