Lignelsen om skatkammeret

Blandt den seneste tids nyheder var beretningen om et indbrud, hvis omstændigheder er usædvanlige i kriminalhistorien. Pengeskabet i en forretning, som handler med smykker og ædelstene, var genstand for angrebet. Ud fra den omhyggelighed og dygtighed, som de to røvere havde lagt i deres planer, kunne man tydeligt se, at de var mestre på deres forbryderiske felt.

Det var lykkedes dem at gemme sig i bygningen, så de blev låst inde, da de svært pansrede døre blev lukket for natten. De vidste, at den store boks af stål og sten var af den bedste konstruktion og gik for at være indbrudssikker; de vidste også, at den rummede skatte af umådelig værdi; og de stolede på, at det ville lykkes for dem takket være deres tålmodighed, udholdenhed og færdighed, som var udviklet ved mange tidligere, skønt mindre, pengeskabstyverier. Deres udstyr var komplet og omfattede bor, save og andet værktøj, der var hærdet, så det kunne trænge igennem selv det hærdede stål i den solide pengeskabsdør, som var den eneste indgang til boksen. Der var opstillet bevæbnede vagter i gangen uden for forretningen, og der blev holdt omhyggeligt øje med, hvem der nærmede sig lokalet.

Tyvene arbejdede hele den lange nat og borede og savede omkring låsen, hvis indviklede mekanisme ikke kunne brydes op, selv ikke af én der kendte koden, før det tidspunkt, som låsen var stillet til. De havde regnet med, at de ved vedvarende arbejde ville have tid nok til at bryde boksen op og sikre sig så mange værdier, som de kunne bære, hvorefter de satte deres lid til at held, vovemod og råstyrke kunne sikre deres flugt. De ville ikke tøve med at slå nogen ihjel, hvis de mødte modstand. Skønt deres forehavende var vanskeligere, end de havde regnet med, lykkedes det de erfarne tyve at nå ind til låsens indre ved hjælp af deres værktøj og sprængstoffer; så trak de boltene til side og tvang den tunge dør op.

Og hvad så de derinde? Skuffer fulde af ædelstene, bakker med diamanter, rubiner og perler, tænker du vel? Det og meget andet havde de været helt sikre på at finde og tilegne sig; men i stedet stødte de på en indre boks med en dør, der var tungere og mere modstandsdygtig end den første. Den havde en mekanisk lås, der var endnu sindrigere end den, som de havde arbejdet så hårdt med. Metallet i den anden dør var af så overlegen kvalitet, at den splintrede deres velhærdede værktøj; uanset hvad de gjorde, kunne de ikke så meget som ridse i døren. Deres forbryderiske energi var spildt; deres skændige planer var forpurret.

Som et menneskes ry er boksens yderdøre; som hans karakter er den indre dør. Et godt navn er et stærkt forsvar, men selv om der angribes og hærges eller knuses, så er den sjæl, som det værner om, tryg, for så vidt som den indre karakter er uangribelig.