Om at være åndeligt beredt

Hvis vi ikke har en dyb grundvold i troen og et solidt vidnesbyrd om sandheden, så kan vi få problemer med at modstå modgangens stride storme og isnende vinde, som uundgåeligt vil komme til os alle.

Det jordiske liv er en prøvetid, en tid, hvor vi må vise os værdige til at vende tilbage til vor himmelske Faders nærvær. For at vi kan blive prøvet, er vi nødt til at tage udfordringer og vanskeligheder op. Disse kan knække os, og vores sjæls overflade kan revne og smuldre – det sker, hvis vores tros grundvold og vores vidnesbyrd om sandheden ikke ligger dybt i os.«¹

»Når vi stræber efter at være gode, er der flere spørgsmål, som bør lede os: Er jeg sådan, som jeg ønsker at være? Er jeg tættere på Frelseren i dag, end jeg var i går? Kommer jeg endnu tættere på ham i morgen? Har jeg mod til at ændre mig til det bedre? …

Årene er kommet og gået, men behovet for et vidnesbyrd om evangeliet er stadig af største betydning. Mens vi bevæger os mod fremtiden, må vi ikke glemme fortidens lektioner.«²

»Din patriarkalske velsignelse er ene og alene din. Den kan være kort eller lang, enkel eller dybsindig. Længde og sprogbrug er ikke det, der udgør en patriarkalsk velsignelse. Det er Ånden, der formidler den sande betydning. Du skal ikke bare folde din velsignelse pænt sammen og lægge den væk. Den skal ikke indrammes eller offentliggøres. I stedet skal den læses. Den skal elskes. Den skal følges. Din patriarkalske velsignelse hjælper dig gennem den mørkeste nat. Den vejleder dig gennem livets farer … Din patriarkalske velsignelse er din personlige Liahona, som viser din kurs og leder dig på vej …

Der kræves sommetider tålmodighed, mens vi ser på, venter på og arbejder på, at en lovet velsignelse bliver opfyldt.«³

»Husk på, at du ikke vandrer alene … På din vej gennem livet skal du altid vandre mod lyset, så falder livets skygger bag dig …

Når jeg har søgt inspiration i skrifterne, er et bestemt ord igen og igen sprunget mig i øjnene. Ordet er ›kom‹. Herren sagde: ›Kom til mig.‹ Han sagde: ›Kom og lær af mig.‹ Han har også sagt: ›Kom og følg mig.‹ Jeg kan godt lide det ord, kom. Det er min bøn, at vi kommer til Herren.«⁴