Før en optegnelse

Kirkens konservatorers største bekymring er bevaringen af optegnelser – at stoppe den naturlige nedbrydningsproces.

På fjerde sal i Kirkens historiske bibliotek, i et moderne bevaringslaboratorium, udfører konservatorerne opgaver såsom at komme gennemsigtigt japansk papir over små revner i skrøbelige, gamle sider og redde næsten ubrugelige foto-negativer. Den istandsatte eller stabiliserede genstand bliver derpå placeret på en hylde eller sat væk i avancerede bokse, hvor temperatur og fugtighed bliver kontrolleret, og hvor genstanden regelmæssigt bliver overvåget.

Kun to blokke fra Kirkens historiske museum syer dygtige hænder mannequiner, pudser metal og træ, lapper quilte og laver monteringer og stativer til udstillingen. Meget af deres arbejde bliver udstillet på museet eller sendt til historiske kirkesteder, og noget af det bliver forberedt til opbevaring.

»Behold betyder ›at bevare,‹« siger kirkekonservator Christopher McAfee. »Det er ikke nok kun at skrive historien, man skal også sørge for, at den holder.«

Kirkekonservatorer føler alle, at hver eneste genstand fra profeternes dagbøger til personlige familiehistorier er af stor værdi.

»Det er en følelse af, at hvis en person anstrengte sig for at føre optegnelsen, så må jeg hellere passe på den,« sagde bror McAfee. »Vi beskytter samlingen.«

En tilværelse, der ikke er dokumenteret, kan hurtigt blive glemt, siger han, og lige så tragisk er tab eller beskadigelse af disse dokumenter.

»Det er en befaling fra skriften, at vi fører ven optegnelse,« siger Jennifer Hadley, konservator for Kirkens historiske museum. »Det hjælper os til at huske det, som Herren har gjort for sit folk.«

Bevaringslaboratoriet behandler forskellige dokumenter, deriblandt bøger, dagbøger, aviser, scrapbøger og fotografier. Hver eneste genstand bliver behandlet i overensstemmelse med dens tilstand.

Interessante instrumenter og maskiner – en tilskærer, et guldstempel, indbindingsmaskine og supersonisk indkapslingsmaskine for at nævne nogle få – står rundt omkring i det store laboratorium for at blive brugt, som hvert eneste projekt dikterer.

Ofte bliver en bogs omslag fjernet og ryggen bliver renset og repareret. Revner i dokumenter bliver repareret ved brug af japansk papir af høj kvalitet, hvor de lange fibre forbedrer styrken samtidig med, at de bibeholder papirets fleksibilitet. Konservatorerne bruger en blanding af hvedestivelse og vand som lim. Den eksisterende struktur bliver styrket, hvilket gør det muligt at se så meget af originalen som muligt.

»Vi forsøger ikke at få det til at se helt nyt ud,« sagde bror McAfee. »Vi forsøger at bevarer genstandens helhed. Alt, hvad vi gør, kan ændres.«

En anden metode til at bevare dokumenter er vask. Papirerne nedsænkes i bade med filtreret, af-ioniseret vand og til sidst alkaliseret vand. Ved hvert eneste bad trækker vand og kemikalier snavs ud og neutraliserer syren i papir for at sinke nedbrydningen.

Konservatorerne står også for at bevare genstande, som er relevante for Kirkens historie – tekstiler, møbler, malerier osv.

»Alt har en historie, der er en historie bag det,« sagde søster Hadley. »Alt det, vi har, er forbundet til de hellige overalt i den internationale kirke.«

Museet er fyldt med historisk tøj, bøger, malerier, mønstre og andre genstande – sadler, redskaber, selv en model af den indvendige struktur af Tabernaklet i Salt Lake City. Konservatorerne, der arbejder med sådanne genstande, skal være opfindsomme, når de står over for en ny genstand og med den en ny udfordring.

»Hver eneste genstand er individuel ligesom hver eneste person,« sagde søster Hadley. »Hver eneste har specifikke behov og en specifik løsning.«

Hver eneste genstand bliver omhyggeligt undersøgt. Konservatorerne samarbejder ofte i beslutningerne om, hvad der skal ske for at bevare en genstand. De fleste genstande bliver renset og stabiliseret. Alt, hvad der er nødvendigt for at stoppe nedbrydningen, bliver foretaget. Sommetider omfatter det at afsyre en genstand, styrke dens oprindelige struktur, overtrække den for at beskytte den fra omgivelserne, bygge en kasse til at holde den eller lave et stativ eller ramme, der passer til den og støtter dens struktur. Sommetider har en genstand blot brug for at blive støvet af.

En kyse fra pionertiden var ved at trævle op, så en enkel rund stiver blev syet for at hjælpe med at bibeholde dens form. Derudover tilføjede søster Hadley et identisk stykke silke over originalen, der blev påsyet med små sting.

James Raines, der beskriver sig selv som »altmulig-konservator,« arbejder på alle de genstande, der ikke hører under dokumenter, tekstiler eller malerier. Skaftet på en læderpisk, der var fyldt med blykugler, var gået i stykker, hvilket gjorde, at den mistede sin fleksibilitet og gjorde den sundhedsfarlig, når blyet faldt ud. Konservatorerne fjernede de resterende blykugler og placerede en akrylstang i skaftet for at gendanne den oprindelige form og fleksibilitet.

»Det handler om at bevare genstanden, som den var på det tidspunkt i historien,« sagde søster Hadley. »For mig giver bevaring en håndgribelig forbindelse til fortiden.«