2010
Forslag til familieaften
Februar 2010


Forslag til familieaften

Disse undervisningsforslag skulle kunne give dig nogle ideer. Du kan tilpasse dem til din familie. Tallene i parentes henviser til sider i Undervisning, den største kaldelse.

»Den ene ski,« s. 12: Under en lektion kan Helligånden tilskynde dig eller dem, som du underviser, til at fortælle om personlige oplevelser, som andre har brug for at høre (45). Overvej måder, hvorpå du kan give din familie disse muligheder, når du underviser ud fra denne artikel. Efter at have hørt om forfatterens oplevelse kunne familien fx fortælle om oplevelser, hvor de har følt vor himmelske Faders kraft og venlighed i deres eget liv.

»Se fremad mod templet,« s. 16: En måde at hjælpe elever til at forstå evangeliske principper er at lade dem tegne tegninger, der relaterer til lektionens emne (182-183). Efter at have undervist i de syv principper fra artiklen, overvej da at invitere familien til at tegne en tegning af templet eller tegne noget, de har lært af lektionen.

»At vokse op for Herren,« s. 42: Bed familien om at lytte efter specifikke oplysninger i artiklen, der øger deres deltagelse i lektionen (69). Når I læser artiklen sammen, overvej da at få familien til at lytte efter specifikke sætninger, ord eller principper, der kan hjælpe dem med »at vokse op for Herren.«

»Marias nye kjole,«, s. 62: »Når du benytter dig af en række forskellige aktiviteter i forbindelse med undervisningen, har eleverne tendens til at forstå evangeliets principper bedre og huske mere« (89). Overvej at tænke over måder, hvorpå dine børn kan lytte efter, synge om eller fortælle sandheder, som de har lært fra denne artikel. Når du læser historien, kan du fx bede dine børn til at række hånden op eller sætte en finger på næsen, når de bemærker, at Maria ikke er opmærksom. Overvej at lade dine børn synge en primarysang, der relaterer til det, som de har lært af historien.