2010
Hvornår er det tid at tjene?
Februar 2010


Tjeneste i Kirken

Hvornår er det tid at tjene?

Fra »Forberedelse til et himmelsk ægteskab«, Liahona, feb. 2006, s. 19, og en tale holdt på Brigham Young University-Idaho den 7. apr. 2007.

Billede
Elder Robert D. Hales

Når ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum mindes sine krævende år på Harvard Business School, siger han: »Jeg var presset til bristepunktet.«

På dette tidspunkt blev ældste Hales kaldet til at være ældsternes kvorumspræsident. Han var bekymret for det øgede pres, som en sådan kaldelse ville pålægge ham. »Det var en af de få gange, hvor jeg ikke straks sagde ja,« forklarer han. »Jeg tog hjem til min kone og sagde: ›Jeg dumper sikkert, hvis jeg tager imod den kaldelse.‹«

Søster Hales svarede: »Bob, jeg vil hellere have en aktiv præstedømmebærer end en mand, der har en MBA fra Harvard.« Så lagde hun armen om ham og tilføjede: »Sammen klarer vi begge dele.«

De knælede og bad og gik så i gang. De følgende måneder var vanskelige, men de formåede at »klare begge dele«.

Få år senere havde ældste Hales travlt som direktør for et firma, da han blev kaldet til at tjene som biskop i sin menighed. Ti år senere igen, i 1975, blev han, mens han virkede som vicedirektør i en større virksomhed, kaldet som assistent til De Tolv Apostles Kvorum. Han havde ingen problemer med at tage imod disse kaldelser.

»Det var let,« siger han. »Jeg havde truffet den beslutning, da jeg var yngre.«

Ældste Hales siger afsluttende: »I vil alle på et eller andet tidspunkt spørge jer selv: ›Hvornår er det tid at tjene?‹ Det bedste svar, jeg kan give jer, er: ›Når I bliver bedt om det.‹«

Fotoillustration: Steve Bunderson