2010
Templet i Bern i Schweiz
Februar 2010


Fokus på templet

Templet i Bern i Schweiz

I 1906 var der kun fire fungerende templer, som alle lå i Utah. Samme år profeterede præsident Joseph F. Smith (1838-1918) i Bern i Schweiz, at »tiden vil komme … hvor Guds templer … opføres forskellige steder på jorden, for evangeliet skal udbredes over hele verden.«1 Næsten et halvt århundrede senere, den 11. september 1955, indviede præsident David O. McKay (1873-1970) det første tempel i Europa, lige uden for Bern.

Templet ligger i smukke alpeomgivelser i Zollikofen. Dets tårn stræber mod himlen i en højde af 43 meter. Englen Moroni blev føjet til i 2005.

Præsident McKay havde tilsyneladende set templet i et syn og beskrev det så indgående for Kirkens arkitekt, Edward O. Anderson, at han kunne genskabe det på papir. Efterhånden som udarbejdelsen af tegningerne skred frem, blev den oprindelige tegning ændret en del. Da præsident McKay så de seneste tegninger, sagde han: »Bror Anderson, det er jo ikke det tempel, som du og jeg så sammen.« Den endelige tegning kom naturligvis til at afspejle præsident McKays oprindelige beskrivelse.

Note

  1. »Latter-day Temples«, Ensign, jan. 1972, s. 30.

Præsident David O. McKay (i midten) og andre kirkeledere ved indvielsen af tem-plet i Bern i Schweiz i 1955.