Verdens ældste missionspræsident lige nu

Nå, det er faktisk tilfældet. Af de ca. 400 missionspræsidenter verden over er Leif G Mattsson med sine 71 år den ældste af dem. Han føler, at Herren har bestemt ham til dette arbejde lige nu – og der er stadig liv, kraft, vilje og et stærkt ønske om at tjene. Den lokale redaktør af Liahona i Sverige har bedt Leif og Eva Mattsson om at fortælle om deres opgave som missionsledere i Den Danske Mission.

Præsident og søster Mattsson har i mange år haft deres hjem i Askim uden for Göteborg, men nu er det længe siden, de har været på plads i deres hjemmenighed, Västra Frölunda. Tiden er gået hurtigt. I skrivende stund er et af de tre forventede år i embedet allerede gået. Men deres arbejde som missionsledere strækker sig endnu længere tilbage, som Liahona tidligere har fortalt.

Da præsident og søster Youngberg afsluttede deres tid som missionsledere for Sverige-missionen i sommeren 2020, måtte Leif Mattsson, der havde tjent som rådgiver i missionspræsidentskabet, hurtigt springe ind som midlertidig missionspræsident, mens han ventede på, at den nye missionspræsident, Robert Davis, og hans hustru, Tiffany, skulle ankomme til Sverige. Det var en vidunderlig sommer for Mattssons med mulighed for at møde alle de fine missionærer, som Kirken havde rundt omkring i Sverige. Det var også fantastisk for dem at kunne være tæt på de fire af deres egne seks børn med familier, der havde slået rod i Stockholm-området. Da Davis-parret ankom til Sverige to måneder for sent på grund af coronarestriktioner, tog Leif og Eva hjem til Göteborg i den tro, at deres eventyr som missionsledere var et lukket kapitel. De følte begge, at deres oplevelse godt måtte have fået lov til at vare lidt længere, men de var meget taknemmelige for den mulighed, de havde fået for at tjene.

Præsident Mattsson siger: Et par måneder efter hjemkomsten fra Stockholm blev vi til vores overraskelse igen kontaktet om at lede en mission. I december kom kaldet som missionsleder for Den Danske Mission. Det var især vigtigt for min kone Eva, der voksede op i Danmark. Den første person, vi fortalte om vores nye kaldelse, var Evas lillebror Thomas Ringheim, fordi vi vidste, at det ville glæde ham meget. Han havde kæmpet mod kræft i et år og havde gennemgået flere typer behandlinger. Han og vi havde netop fået at vide, at kræften alligevel havde spredt sig til knoglerne. En meget dyster nyhed. Den første tanke, der kom til Thomas, da vi fortalte ham, at vi skulle bo i Danmark de næste tre år, var: »De kommer også her for at være sammen med mig, når jeg dør, og for at være der for min familie, når jeg er væk.« Og sådan blev det. Thomas var i stand til at besøge missionshjemmet i Holte på vores første dag der, og han var altid meget interesseret i at høre om vores arbejde. Men i efteråret blev han kun værre. Thomas og Heidis søn Samuel, der var blevet kaldet på fuldtidsmission til Den Danske Mission, rejste til MTC i Preston den 4. november. Thomas var da så syg, at han ikke engang bemærkede, at Samuel rejste. Den følgende aften, den 5. november, forlod Thomas jordelivet for at tage på sin helt egen mission i en anden og bedre verden. Det var tungt for os, der nu var efterladt. Thomas efterlod sig sin kone og ni børn mellem 14 og 39 år. Ud over søster Mattsson var deres storebror Christian også blandt dem, der var tættest på dem. Sådan ser livet ofte ud: Mens vi glæder os med den ene del af vores hjerne og hjerte, må vi sørge og sukke med den anden. Vi er så taknemlige for at have den unge ældste Ringheim med os på missionen. Han har tjent fint i Herning og gør nu tjeneste på Bornholm.

Hvad er hverdagen for en missionspræsident og hans hustru? Livet som missionsledere er utroligt intenst, fordi de aldrig kan opgive ansvaret for missionærerne. De har omkring 60 unge missionærer mellem 18-23 år til at lede og våge over; dovne ferier i udlandet bliver nødt til at vente til 2024. Mattssons lever sit liv i seks ugers cyklusser, hvor den første uge handler om forflyttelser inden for missionen samt indkommende og afgående missionærer. Det skal siges farvel og bydes velkommen, og det skal afhentes og efterlades i lufthavnen. Der vil være overnatninger i missionshjemmet med middage og morgenmad. Derefter følger deres interviewuger, når de rejser rundt og besøger alle missionens missionærer. Dernæst kommer en zonekonferenceuge efterfulgt af uger med forskellige møder til opfølgning og planlægning. Uge seks kalder de også deres pinseuge (pinseugen), hvor alle »kan dansk« og minder sig selv om, at man kan lære at tale et nyt sprog hurtigere og bedre ved hjælp af Ånden. I weekenderne inviteres disse to seniorer ofte til at tale ved konferencer og til nadvermøder i en af stavenes menigheder, ligesom de også underviser medlemmerne ved det efterfølgende møde. Søndag aften har Mattsson-parret videomøder med missionærerne for at støtte dem i deres arbejde. De modtager besøgende og ledere i missionshjemmet, de tager til templet, og selvfølgelig har de også de sædvanlige opgaver i form af mad og tøjvask, hus og have. Hertil skal tilføjes deres regelmæssige rejser til Island. Islands medlemmer og missionærer er inden for deres ansvarsområde.

Ved sine møder med missionærer og medlemmer taler præsident Mattsson flittigt om det faktum, at vi gennem en Herrens profet er blevet lovet en »anden høst«. Den 12. september i år er det 50 år siden, at løftet om »Den anden høst« blev udtalt af daværende ældste Gordon B. Hinckley til ældsterne Leif og Hans Mattsson, der tjente på mission i England. Han gentog dette løfte gennem sin rådgiver ældste Henry B. Eyring til stavspræsidenterne i England og de nordiske lande ved to lejligheder, i 1997 og 1998. Præsident Mattsson forklarer, at det snart er tid til at se dette løfte opfyldt: Tro på det. Arbejd for det. Hold ikke op med at se frem til dette, bare fordi det dvæler. Husk, hvordan Mormons Bog fortæller om, hvordan mange holdt op med at tro, lige før alle de store løfter blev opfyldt. Rundt om i Danmark har Kirken mange fine kirkebygninger, der har plads til mange flere medlemmer og bare venter på at blive fyldt til randen med nyt blod. I England har arbejdet allerede taget fart, og flere missioner har oplevet øget succes. Forestil jer, at vi og I virkelig kommer til at være en del af Israels sidste indsamling. Ifølge vores profet, præsident Russell M. Nelson, er der ikke noget vigtigere værk på jorden i dag end indsamlingen af Israel. Vi håber at opleve en »anden høst« i vores tid.