Livreddende nyhed gennem sang om håb

At bruge spalteplads på en artikel om en syg amerikaner og en ukrainsk flygtning er ikke normalt, men denne amerikaner er Michael McLean, der er forfatter og komponist til de 3 musicals, som har været vist (nogle flere gange) i Københavns Stav: The Garden, The Forgotten Carols og Arken. Historien har samtidig en meget aktuel og positiv drejning, så med hans tilladelse har vi valgt at bringe den.

En gang i maj vågnede Michael McLean op omkring kl. 02.00 med den presserende tanke, at han havde behov for at gøre noget for det ukrainske folk.

Den 70-årige sangskriver, dirigent, filmmand og forfatter, kendt for produktionen af The Forgotten Carols (der har spillet hvert år i Utah mm. gennem mere end 25 år) mødte den tidligere ukrainske præsident Viktor Yushchenko for flere år siden og optrådte ved dennes fødselsdagsfest. Gennem processen fik han skabt et bånd til det østeuropæiske land.

Som han sad vågen denne tidlige morgen tog en plan fart i hans sind. Tag en inspirerende sang, som han havde skrevet for årtier siden i en mørk periode i sit liv, få den oversat til ukrainsk og find en måde at få den indspillet af en kendt ukrainsk sanger, så den kan bringe håb til dem, der lider.

McLean, der lider af nyresvigt i stadie 5 og har behov for en nyretransplantation, beskrev ideen for en ven. I løbet af få timer, var planen sat i værk.

Og bemærkelsesværdigt nok – McLeans mål blev nået i løbet af en måned.

»Jeg tror, det er en af disse ›Guds hånd‹-ting«, sagde han. »Jeg sætter det i kategorien ›Du må bare tro på mirakler‹«.

Michael McLean fortæller, at han har lidt af klinisk depression det meste af sit liv. »Det har været mit livs bane,« siger han.

McLean gennemgik en sådan mørk tid for ca. 30 år siden, da han og Kevin Kelly udviklede, hvad der skulle være deres off-Broadway musical »The Ark« (»Arken«) baseret på den bibelske beretning i Det Gamle Testamente.

Hans kamp med depression hjalp ham til at forestille sig, hvad Noas familie må have følt efter 40 døgn med regn.

»Det var det sted i musicalen, hvor vi tænkte: ›Hvad ville Noa sige til sin familie, der springer op og ned ad glæde, da regnen endelig stopper?‹ De tænker ›Vi troede aldrig, det ville stoppe.‹« McLean sagde: »Som en fyr, der har kæmpet med ting, som ikke gik godt, og så blev bedre for igen at blive værre,« tænkte jeg: »Måske det, Noa ville synge til sin familie, er dette: ›Mit budskab her er meget kort og klart, lys fra Gud vil bryde ud, ja, meget snart, hvis dit liv er mørkt og fyldt med frygt, hold blot ud, hold ud, lys bryder ud.‹« Disse linjer passer perfekt.

Desværre for McLean og Kelly skød New Yorks kritikere »Arken« i sænk, men sangen og budskabet i »Hold ud« ville leve videre for at tjene andre formål. (Det vil være fair at sige, at Arken siden er blevet opført ikke alene i Københavns Stav, men også i Canada og forskellige stave i USA til glæde for mange medlemmer).

Det var en advokat i Utah County ved navn David Leavitt, der introducerede Michael McLean til Yushchenko og arrangerede, at han sang til dennes fødselsdag for nogle få år siden. Leavitt var den ven, McLean delte sin ide med via en sms kl. 0200 den nat. Nogle få timer senere svarede Leavitt ved at sende en artikel om Yulia Tymochko, sidste dages hellig sanger, der sluttede som nr. 2 i Ukraines nationale TV-show »Voice of the Country« i 2021.

På samme tid var Leavitt på vej til Ukraine og Moldova for at hjælpe en anonym donor med at yde støtte til 500 flygtningefamilier.

Leavitt hjalp Michael McLean med kontakt til en lokalpolitiker fra South Jordan, Jordan Teuscher, som er gift med Tymochkos yngre søster Aliona. Teuscher havde tjent som missionær for Kirken i Kyiv i Ukraine.

At slutte som nr. 2 i den ukrainske udgave af »The Voice« gav Yulia nyfundet selvtillid og en frisk begyndelse på hendes musikalske karriere. Efter konkurrencen begyndte hun at arbejde med andre professionelle for at producere sin egen musik og få gang i karrieren.

Men hendes momentum blev afbrudt, da Rusland angreb Ukraine sidst i februar. 10 dage inde i konflikten besluttede Yulia og hendes mor at flygte til Polen, da et russisk missil ramte nær deres hjem.

»Jeg var sønderknust, forvirret og bange,« siger hun. »Jeg følte, at jeg endelig havde fået min mulighed, og at min skæbne blev opfyldt, og så i et nu forsvandt min tiltro til min fremtid ganske enkelt – lykkeligvis tog Herren vare på min mor og mig.«

Kirkemedlemmer hjalp Yulia, der er en hjemvendt missionær, og hendes mor med at rejse til Warszawa, hvor de blev budt velkommen af lokale medlemmer, der hjalp dem med at finde en lejlighed.

»Det var i sandhed et mirakel, da hele byen var fuld af flygtninge – selv på jernbanestationen,« sagde hun. »Vi modtog også støtte fra min søster og svoger i USA og deres venner, der hjalp os med at overleve.«

Tymochko kendte ikke til Michael McLean og hans musik, før sangen blev delt med hende, men at høre den rørte hendes hjerte, og hun sagde ja til at være med.

Sangen blev oversat og mindre tilpasninger foretaget til musikken, for at få tilpasse den til Yulias stemme og stil, inden den blev optaget i et studie i Warszawa. En optagelse er tilgængelig på YouTube.

»Jeg er beæret over at være med i et projekt, som på sin måde kan lette lidt af byrden hos andre ukrainske flygtninge,« siger Yulia. »At indspille denne sang er en åndelig oplevelse for mig, da jeg følte, at de, der lyttede til den søgte håb og fred. Jeg ved, at vor himmelske Fader våger over Ukraine og dets folk og vil hjælpe os med at finde en vej til at afslutte blodsudgydelsen og krig. I mellemtiden føler jeg mig privilegeret over at hjælpe med til at dele budskabet om, at hvis vi har tro og holder ud, vil lyset komme.«

Michael græd, da han hørte optagelsen. Han fortalte Yulia, at han var hendes største fan.

»Hun er en fantastisk sanger,« siger han. »Det smukke ved det er, at hun sang budskabet. Hun tog det til sig på en måde, der gjorde hende i stand til universelt at vidne for alle disse mennesker og sige: ›Hold I nu ud‹«.

Efter at have indspillet sangen rejste Yulia tilbage til Ukraine og gav en koncert for flygtningefamilier i Lviv. Da hun sang »Hold ud«, så hun tårer strømme fra forsamlingen.

»I det øjeblik følte jeg i mit hjerte, at denne sang virkelig er blevet et instrument til at bringe fred og håb til mit krigshærgede land,« siger Yulia.

Siden da er sangen blevet spillet i adskillige byer, og der arbejdes med at få den spillet af den største radiostation i landet. McLean fortæller, at Leavitt spillede sangen for flygtninge i telte ved hjælp af en lille bluetooth højttaler.

»Han ringede til mig midt om natten for at fortælle, at disse hårdtprøvede ukrainere græd, holdt om hinanden og følte håb,« siger McLean.

Michael McLean har andre sange, som han kunne tænke sig, at hans ukrainske yndlingssanger skulle oversætte og synge i fremtiden. Han fandt for nylig ud af, at Yulia kommer til USA i september og ser frem til at møde hende personligt.

Men der er en god chance for at sangskriveren vil være på hospitalet.

I december sidste år fortalte McLean Deseret News om sin helbredssituation. For ikke så længe siden modtog han den gode nyhed, at en donor var blevet fundet.

»September,« siger Michael. »Det er en vidunderlig beretning.«

Budskabet om »Hold ud« har været en velsignelse for McLean med hensyn til hans helbred.

»Det forundrer mig stadigvæk, hvordan en sang kan lære mig en lektie på den eneste måde, mit hjerte kan forstå,« siger han.

Da »The Ark« i sin tid ikke blev et hit i New York, og han kæmpede med mental lidelse, årelang troskrise og andre udfordringer, kunne han ikke forestille sig, at han årtier senere ville dele »Hold ud« til en ukrainsk fødselsdagsfest og senere gennemføre en måde, hvorpå den kunne blive delt gennem en militærkonflikt og derved bringe håb til mange i nød.

»Det lyder lidt prætentiøst, det ved jeg godt, men det er som med mennesket, dette er Guds værk,« sagde han. »Det lyder lidt mærkeligt at sige, at jeg er en del af Guds værk, hvad ellers kan det være.«

Jeg kan tilføje, at da jeg talte med Mike for en uge siden lovede han, at når transplantationen er vel overstået, vil han besøge bl.a. Danmark sammen med sin hustru, hvilke vi er nogle, der ser frem til.