Ført sikkert dertil, hvor vi har brug for at være

Ældste Benjamin M.Z. Tai

De Halvfjerds

Billede

Ældste Benjamin M. Z. Tai

Frelseren vil konsekvent hjælpe os på vores rejse på bemærkelsesværdige måder.

Billede

ben går i sne

Da jeg var 12 år gammel, flyttede min familie fra det subtropiske Hong Kong til et sted med kolde, fremmede vintre. Efter kort tid blev jeg inviteret på min første vintervandretur med de unge mænd i min menighed.

Dagen for vores vandretur klædte jeg mig så varmt på, som jeg kunne. Da vi gik op ad den snoede bjergsti, blev jeg glad, da jeg så sneen dale og dække jorden. Jeg var dog utilstrækkeligt klædt på til terrænet og vejret og havde svært ved at følge med min gruppe. Jeg sagde, at de bare kunne fortsætte, og jeg ville slutte mig til dem, som jeg troede gik bag os.

Da jeg fortsatte i mit eget tempo, blev mine sko og mit tøj gennemblødt, og jeg kunne ikke mærke mine hænder, fødder og mit ansigt. Så begyndte det at sne så meget, at jeg ikke længere kunne se stien. Da jeg havde vandret i et stykke tid, indså jeg, at jeg var faret vild og var alene og usikker på, om nogen vidste, at jeg var væk.

Til tider vil vi på livets rejse føle os uforberedte, vildfarne eller efterladte. Vi kan måske ikke finde vej og taber stien foran os af syne. Det kan virke som om, at jo hårdere vi prøver at bevæge os fremad, jo længere væk fra vores destination kommer vi. Skuffelse kan sætte ind, og fristelsen til at give op bliver attraktiv.

Men Frelseren Jesus Kristus har magt til at lede vores fodtrin, løfte os, når vi snubler (se Sl 37:23-24) og bringe os hvile (se Matt 11:28), helbredelse (se Es 53:5; Alma 15:8; L&P 42:48), selvtillid (se L&P 121:45) og fred (se Mosi 4:3; Alma 38:8; L&P 19:23). »Kom nær til mig,« sagde han »så vil jeg komme nær til jer; søg mig flittigt, så skal I finde mig« (L&P 88:63). Den umiddelbare vej er måske ikke altid tydelig, men vi kan følge Frelseren med tro på, at vores rejse vil ende smukt og triumferende, fordi han vil lede os sikkert dertil, hvor vi har brug for at være.

Vi kan altid se hen til Jesus Kristus, fordi Jesus Kristus er »vejen og sandheden og livet« (Joh 14:6).

Den rette vej til vores rejse

I vores studium af Mormons Bog i år har vi fulgt Lehi og hans familie på deres rejse til det forjættede land. Overvej, hvad Lehis familie udholdt på deres rejse –

latterliggørelse for at tro på og følge profeter
ombytte velkendte bekvemmeligheder med en ukendt ørken
rejse uden tydelighed med hensyn til afstand, destination eller varighed
sult, sorg, sygdom og død
svære opgaver, nogle gange uden at forstå årsagen til dem, eller hvordan de skal udføres
tilbageslag, forsinkelser, uenighed og skuffelser
svære omstændigheder for opfostring af unge familier

Hen ad vejen så vi også, hvordan Herren vedvarende hjalp dem. Han sørgede for –

profetisk lederskab og personlig åbenbaring,
skriftsteder, der indeholder lovede velsignelser og pagter,
genealogiske optegnelser og slægtshistorie,
nye redskaber og metoder til at dække deres behov,
en øget evne til at udholde trængsler,
visdom og instruktion til at udføre ukendte opgaver,
Liahona (et redskab til at hjælpe dem med at navigere på deres rejse) og
sikkerhed og beskyttelse til deres familie.

Ligesom for Lehis familie vil vores rejse ikke være uden udfordringer og ofre. Frelseren vil ligeledes konsekvent hjælpe os på bemærkelsesværdige måder. Nefi sagde: »Den rette vej er at tro på Kristus … af al jeres kraft, sind og styrke og af hele jeres sjæl« (2 Ne 25:29). Hvis vi vælger tro på Jesus Kristus, ydmygt tager imod hans ord og har modet til at handle, vil vi finde glæde og velsignelser midt i de trængsler, vi møder. På vejen kan vi have tillid til, at vi kan udføre det, han ønsker, vi skal gøre (se 1 Ne 3:7).

Følgende er nogle af de mange måder, hvorpå Frelseren hele tiden hjælper os.

Billede

portræt af Jesus Kristus

Nu stråler en lysere dag [The Dawning of a Brighter Day], af Simon Dewey

Han giver os sin lære

Jesus Kristus kender »enden fra begyndelsen« (Abr 2:8). »Han viste vej og gik den selv.«¹ Hans lære, der i skrifterne kaldes Kristi lære, er den sti, vi alle må følge for at blive reddet og frelst.

Vi må fortsat udøve tro på Jesus Kristus, regelmæssigt omvende os, blive døbt, modtage Helligåndsgaven, indgå pagter og gøre vores bedste for at holde ud. Til gengæld bliver vi lovet tilgivelse, håb og evigt liv. (Se 2 Ne 31:2-20).

I en verden med modsatrettede stier og modstridende handlemåder giver Kristi lære os klar og handlingsrettet vejledning, som vi kan følge for at sørge for, at vi går i den rette retning (se 2 Ne 31:21).

Han trøster os

Frelseren ved gennem sit sonoffer, hvordan det føles at være helt alene og forladt. Han ved også til fuldkommenhed, hvordan han kan trøste os. Han sagde: »Jeres hjerte må ikke forfærdes« (Joh 14:1), og »jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer« (Joh 14:18).

Frelseren har lovet Talsmanden, som er Helligånden, som gave til dem, der tror på ham. Han sagde, at Talsmanden »skal lære jer alt og minde jer om alt« (Joh 14:26).

Han giver os Guds ord

Gennem gengivelsen af Jesu Kristi evangelium i vore dage har Herren givet os skrifterne fra fordums tid og de sidste dage, som indeholder Guds ord. Nefi belærte om, at »den, der ville lytte til Guds ord og ville holde fast ved det … skulle aldrig fortabes« (1 Ne 15:24).

Dagligt at tage for sig af Guds ord giver os beskyttelse og fører til, at vi oplever Guds kærlighed endnu mere. Hans ord oplyser vores vej (se Sl 119:105) og »vil fortælle [os] alt det, som [vi] skal gøre« (2 Ne 32:3).

Han vejleder os gennem sine tjenere – profeterne og apostlene

Jesus Kristus har kaldet profeter og apostle til at hjælpe os. Deres råd og lærdomme er til os og til vor tid. Hvis I føler, at I er faret vild eller er desorienterede på jeres rejse, kan det være en hjælp at tænke over følgende tre spørgsmål:

Hvordan har Herren forberedt mig gennem profeters og apostles ord til de prøvelser, jeg har haft?
Hvad opfordrer profeterne og apostlene mig til at gøre i dag for at forberede mig på de udfordringer, der ligger forude?
Hvad gør jeg nu for at handle på profetiske opfordringer?

Ved at tænke over disse spørgsmål kan vi se vigtigheden af profeters og apostles vejledning. Vi kan bedre høre Herrens røst og lægge mærke til, hvordan han konstant hjælper os. Hvis vi vælger at gøre det, kan vi lytte til profeter og apostle og finde vejledning, fremgang og beskyttelse på den sti, der fører tilbage til vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus.

Billede

Ældste Tai på en bjergtop

Ældste Tai i Sierra Nevada-bjergene i Californien omkring 1988. Den historie, han fortæller, fandt sted på Mount Baden Powell i San Gabriel-bjergene i Californien i 1984.

Foto brugt med tilladelse af forfatteren

Troen til at bevæge sig fremad

Da jeg var faret vild, kold og alene på det sneklædte bjerg for mange år siden, blev jeg desperat. Uden at vide, hvad jeg ellers skulle gøre, knælede jeg ned i den nyfaldne sne og bad vor himmelske Fader om hjælp. Jeg fortalte ham om min situation og frygt og bad om at blive fundet og reddet.

Da jeg rejste mig fra min bøn, dalede sneen ned omkring mig, og en smuk, rolig stilhed fyldte træerne. Denne ro blev forstyrret, da jeg hørte en raslen i buskene tæt på. To ældre drenge kom frem. De havde allerede nået toppen, og i stedet for at følge stien besluttede de sig for at rutsje ned ad bjerget. Af alle steder rutsjede de lige ned til, hvor jeg var!

Da de spurgte, hvad jeg lavede der, fortalte jeg dem, at jeg var faret vild. De spurgte, om jeg ikke ville være med dem, og sammen rutsjede vi sikkert ned til der, hvor stien begyndte ved foden af bjerget. Til sidst blev vi genforenet med resten af vores gruppe.

Må vi, når vi går fremad på vores personlige rejse med tro, hengivenhed og udholdenhed, indse, hvordan Frelseren går med os og aktivt hjælper os. Jesus Kristus er vejen, sandheden og livet. Må vores tro på ham bringe fred i vores sind og glæde på vores rejse.