En inderlig barmhjertighed 25 år senere

Billede

far og datter ved Niagara Falls

Foto brugt med tilladelse af forfatteren

Da jeg underviste i morgenseminar i Eureka i Californien i USA, bad jeg mine elever om at tænke på sig selv 10 år ude i fremtiden. Så bad jeg dem om at skrive et brev med deres vidnesbyrd om evangeliet, og hvad de ellers ville dele med den ældre udgave af sig selv. Jeg fortalte dem, at jeg ville sende brevene om 10 år.

Tiden gik, og jeg nåede aldrig at sende brevene. En dag 25 år senere fandt min datter Heidi brevene og spurgte til dem. Da jeg havde forklaret, hvad jeg havde planlagt, ledte hun efter adresserne på mine tidligere elever ved hjælp af de sociale medier.

Billede

en hånd rækker nogle konvolutter til en anden hånd

Illustration: Alex Nabaum

Da hun havde sendt brevene, fik vi nogle gode svar. En af mine tidligere seminarelever skrev:

»Jeg har brug for, at din far ved, at der er en grund til, at han lige har fundet de breve. Min 18-årige datter har kæmpet med sit vidnesbyrd og følt, at det at være en ›perfekt sidste dages hellig pige‹ ikke er noget for hende. Hun deler ikke sine følelser med os. Det har været hårdt.«

Min tidligere elev, der var knust over nogle ting, som hendes datter for nylig havde skrevet på en blog, tilføjede:

»Jeg vidste, at jeg måtte tale med hende om det. Som sædvanlig, når vi har disse samtaler, var hendes ansigtsudtryk iskoldt og trodsigt, og hun sagde ikke noget. Jeg gav hende mit brev og fortalte hende, at jeg ønskede, at hun læste det.

Jeg så hende læse det første afsnit igen flere gange. Jeg havde skrevet, at jeg ikke vidste, om jeg havde et vidnesbyrd, at det at være en perfekt sidste dages hellig var en stor opgave og måske ikke for mig.

Min datter begyndte at græde. Jeg havde brug for, at hun vidste, at jeg virkelig forsod hendes kampe. Hun ville aldrig have troet det uden det brev! Noget af hendes panser forsvandt, og jeg føler virkelig, at timingen af dette brev var en inderlig barmhjertighed. Hvis jeg havde modtaget det for 10 år siden, havde jeg måske smidt det væk eller mistet det! Sig tak til din far for at få os til at skrive brevene og for at have forlagt dem i alle disse år! Intet er en tilfældighed.«

Vor kærlige himmelske Fader våger over alle sine får, og i sin forunderlige timing kan han udvirke mild barmhjertighed og mirakler gennem os alle for at bringe dem, der er faret vild, tilbage til folden.