Genplantning af troens frø

Billede

Alba Fonseca

Alba Lucia Fonseca, et medlem af Kirken fra USA, så materiale på nettet, der gav anledning til ængstelse omkring hendes religiøse overbevisning, og hun mistede hurtigt sin tro. Til at begynde med skilte hun sig af med troens frø sammen med sin tvivl, men så begyndte hun at tale med et omsorgsfuldt og kyndigt medlem og indså, at hendes mangel på tro også rejste spørgsmål.

»Min forståelse af evangeliske begreber og Kirkens historie var ikke nær så omfattende, som jeg havde formodet,« forklarer hun. »Den indsigt gjorde mig ydmyg og hjalp mig til at indse, at jeg stadig havde så meget at lære, og at tro ikke kan besvare alle spørgsmål.« Alba indså, at andre »værdifulde ting i livet såsom familie, uddannelse og karriere indebærer risici, ofre, usikkerhed og en livslang indsats. Jeg kom tilbage til Kirken og kan bekræfte, at det at bevare troen også i høj grad er indsatsen værd.«

Præsident Russell M. Nelson har også undervist: »Herren kræver ikke fuldkommen tro, for at vi kan få adgang til hans fuldkomne kraft.« Alligevel kræver vores tro, som han også påpeger, en fortsat indsats for at blive ved med at vokse.¹ Selvom fundamentet for det oprindelige tempel i Salt Lake City har tjent godt i mere end et århundrede, har det nu brug for større renoveringer, har præsident Nelson forklaret. Vi må til tider også styrke vores egen åndelige grundvold for at »modstå de kommende farer og pres«.² Når vi sommetider støder på svært materiale, som Alba gjorde, kan vores ønske om vished føre os fra den enkle tro til den enkle vantro og springe den indsats over, der er nødvendig for at styrke og forstærke vores åndelige fundament.

De, der studerer historier om tilbagevenden til tro, har fundet det nyttigt at se tro som en livslang rejse i flere trin.³ Vi kan begynde med en enkel tro som barn, men på et tidspunkt står den barnlige tro over for spørgsmål og bekymringer. Selvom vores uprøvede tro kan have tjent godt som et åndeligt fundament, må vi nu gå fra enkel tro til kompleksitet og til moden tro, der er i stand til at modstå fremtidige udfordringer.⁴ Det kan virke lettere at opgive troen og næsten være som en lettelse, men store belønninger følger med rejsen for dem, der vender sig til Gud og fortsætter med at nære deres tros frø.

Der opstod trosprøver for Samuel Hoglund fra Sverige, da familiemedlemmer stillede spørgsmål. Han gennemgik en fase med at »få et spørgsmål besvaret for blot at støde på endnu et,« forklarer han. »Min tro svingede fra den ene halve time til den næste, indtil jeg indså denne proces, og mit behov for vished var uopnåeligt.« I stedet for at forsøge at besvare alle relativt mindre spørgsmål besluttede Samuel sig for at studere vigtige spørgsmål – dem, der var afgørende for et solidt fundament i Jesus Kristus. Ledsaget af bøn og studium af skriften lærte Samuels søgen, ligesom Albas, ham, hvor meget han stadig skulle lære og bragte ham til en mere moden tro. »Oplevelsen styrkede min tro enormt,« siger han, »og lærte mig også, at det, man virkelig søger efter, vil man finde.«

»Alligevel kan det virke overvældende at udøve tro,« anerkendte præsident Nelson. »Til tider kan vi være i tvivl, om vi kan mønstre nok tro til at få de velsignelser, vi så desperat behøver.«⁵ Men selv små skridt af tro, der begynder med »den mindste smule tro«, kan »virke i jer« og påbegynde en åndelig genfødsel.

Efter Amanda Freebairn havde flakket åndeligt i sin studietid, tog hun det lille skridt at bede, hvilket førte til, at hun fulgte en tilskyndelse til at besøge det lokale tempels grund. »At føle Ånden der vakte min tro,« siger hun. At vende tilbage til Kirken og acceptere en kaldelse til at undervise i Primary styrkede hendes tro, og hun blev ved med at tage skridt, der gjorde, at hun fuldt ud tog imod evangeliet. Hen ad vejen siger Amanda: »Fandt jeg svar på de spørgsmål, jeg havde så desperat brug for.«

Billede

Dan Ellsworth

På et tidspunkt var Dan Ellsworth, også fra USA, ikke sikker på, om han havde mere af sin tro tilbage. Hans første eksponering for akademiske og historiske tilgange til Det Gamle Testamente svækkede hans tro på Bibelen og påvirkede hans tro på al hellig skrift. Men Dan blev ved med at gå i kirke og besluttede sig for at eksperimentere i seks måneder med en plan om at bede, faste og tjene i Kirken. Til tider bad han sine små døtre om også at bede for deres fars tro.

Efter et stykke tid begyndte Dan at få åndelige oplevelser og finde svar på nogle af de spørgsmål, der generede ham mest. En dag, mens han var på et bibliotek, følte han sig tilskyndet til at gå ned langs en række bøger og vælge en. I den fandt han indsigtsfulde modargumenter til den bog, der oprindeligt rystede hans tro på Bibelen. Selvom denne oplevelse ikke besvarede alle spørgsmål, lærte den Dan nogle vigtige lektier: »For det første skulle jeg være ydmyg over, hvor meget jeg kunne vide på egen hånd. Og for det andet findes der andre måder at finde sandhed på og til at indse fornuft: Åndelige indtryk, positive resultater fra Åndens frugter og ideer, der fremmer mentale gennembrud, som alle førte til meget stærkere overbevisninger og tro, end jeg før havde haft.«

Billede

Zac Marshall og familie

For Zac Marshall fra England blev hans sind åbnet af det enkle skridt med at se en undervisningsvideo om Mormons Bog for muligheden for, at bogen kunne være plausibel. »Jeg havde læst den før i familieskriftstudium og på egen hånd uden en reel hensigt,« forklarer han. »Men jeg holdt op med at være aktiv i Kirken som teenager, så de beviser, jeg så i videoen, fik mig til at læse Mormons Bog bevidst for første gang.« Efter Zac havde eksperimenteret med Guds ord, begyndte han at erstatte sin tvivl med tro. Han siger nu: »Den kirke, jeg engang så som restriktiv, anser jeg nu for at være frigørende på samme måde, som Jesus siger: ›Sandheden skal gøre jer frie« (Joh 8:32).«

Når vi tager små skridt for at nære tro, må vi også være opmærksomme på vores måde at tænke på, som hindrer og hæmmer tro. Da Eric og Sarah d’Evegnée, professorer ved Brigham Young University, Idaho, studerede historier om Kirkens medlemmer i forskellige lande, noterede de sig, at »hvordan vi tænker kan være lige så vigtigt som det, vi tænker.« Man kan f.eks. ikke forvente, at religiøs hengivenhed vil spare os for ubehag og hjerteskærende udfordringer i livet, og det skaber urealistiske antagelser. Jesus Kristus lovede aldrig at svigte os, men advarede om, at »i verden skal I have trængsler« (Joh 16:33). Men livets udfordringer kan ifølge Sarah »lede os til at se evangeliet negativt. Sommetider kaster vi idealet ud, når vi konfronteres med noget mindre end idealet.«

Forfatteren og den uafhængige historiker Don Bradley fra USA stod over for spørgsmål om Kirkens historie på et tidspunkt, hvor, forklarer han: »Jeg bare ikke var glad og var skeptisk. Kynisme om alle påvirkede et forhold negativt, og jeg mistede min tro og mit forhold til Gud.« Flere år senere begyndte Don at arbejde hen imod håb og taknemlighed i sit personlige liv.

Han begyndte også at undersøge de mentale og fysiske helbredsmæssige fordele ved organiseret religion. »Jeg kunne ikke fornægte de studier,« mindes Don. »Gradvist indså jeg, at jeg havde erstattet skepsis med kritisk tankegang, og med en mere håbefuld indstilling til livet genvandt jeg min tro på Gud og Jesus Kristus.« Don vendte tilbage til de historiske oplysninger, han engang kæmpede med, men nu førte det samme materiale til en overbevisning om, at Joseph Smith var Guds profet.

Selv med en villighed til at eksperimentere med Guds ord og have en håbefuld tankegang kan det at vende tilbage til tro og komme i kirke være en skræmmende, næsten overvældende proces. Indsatsen kræver ikke blot tålmodighed, mod og ydmyghed, men også kærlighed fra venner og familiemedlemmer. At tage imod hjælp fra oprigtige venner nærer frøet og gør det muligt at slå rod i stedet for at visne.

Billede

Leo Winegar

Da Leo Winegar fra USA første gang stødte på spørgsmål om Kirkens historie, lærte han vigtigheden af medfølende venner. »Mit vidnesbyrd visnede,« forklarer han, da han gennemgik en periode med »ensomhed og mørk fortvivlelse, da jeg kæmpede med at bede.« En dag følte Leo sig tilskyndet til at kontakte en professor i Kirkens historie. Han opfordrede ikke alene Leo til at genoverveje tvivlens sti, men han blev også en nær ven. Leos vidnesbyrd vendte gradvist tilbage med hjælp fra Leos mentor og mange års håbefuldt studium. Med tiden fandt han svar på mange spørgsmål. »Jeg føler mig evigt taknemlig for, at min Frelser Jesus Kristus ledte mig tilbage,« forklarer han, »og for de venner, der repræsenterede ham.«

»Hvis venner og familie træder ud af Kirken, så fortsæt med at elske dem,« har præsident Nelson sagt. »Det er ikke op til jer at dømme andres valg, ligesom I ikke fortjener at blive kritiseret for at forblive trofaste.«⁶

Billede

Letitia Rule

Frygt for en sådan kritik holdt Letitia Rule, et medlem i England, væk fra evangeliet i 20 år. Hun ønskede ofte at vende tilbage, men hun var »bange for bare at gå gennem døren og føle mig dømt, og som om jeg ikke havde levet rigtigt.« Kun en livstruende diagnose gav hende modet til at tage det svære skridt. Medlemmerne mødte hende med varme og kærlighed og hjalp hende til at ønske at tage del i evangeliet igen.

Da Alma afslutter sin prædiken, gør han det klart, at selv om indsatsen for at nære frøet er afgørende, så er de ikke selve frøet. I stedet sår vi det sande frø, når vi begynder »at tro på Guds Søn, at han vil komme for at forløse sit folk, og at han skal lide og dø for at sone for deres synder« (Alma 33:22).

Michael Auras fra Tyskland lærte vigtige lærdomme om evangeliske prioriteter, da han var kommet på afveje som ung. »Der findes så mange gode ting og forhold i evangeliet, men kun tro på Jesus Kristus vil styrke vores vidnesbyrd,« forklarer han. »Min far og jeg vaklede begge i vores tro en tid med forskellige spørgsmål, men vendte tilbage, da vi byggede vores tro på Jesus Kristus frem for alt andet.«

Præsident Nelson forsikrer os: »Frelseren er aldrig mere tæt på jer, end når I står over for eller bestiger et bjerg i tro.«⁷ Jesus selv lover: »Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende« (Matt 28:20). Han vil vandre med os, elske os »med evig kærlighed« (Jer 31:3) og give os liv i overflod (se Joh 10:10). De, der er villige til at så dette frø, vil opdage, at selv deres lille tro gennem Frelseren kan blive »et træ, der spirer frem i jer til evigt liv« (Alma 33:23).