Liahona
Vi taler om Kristus
Marts 2024


»Vi taler om Kristus«, Liahona, mar. 2024.

Til forældre

Vi taler om Kristus

Billede
en mor og børn sidder ved et bord

Pladsholder, kildeangivelse

Kære forældre

Nefi lærte sit folk, hvor vigtigt det er at sætte Herren først i vores liv. Han sagde: »Vi taler om Kristus, vi fryder os i Kristus, vi prædiker om Kristus, vi profeterer om Kristus, og vi skriver i overensstemmelse med vore profetier, for at vore børn kan vide, til hvilken kilde de kan se hen for at få forladelse for deres synder« (2 Ne 25:26). I kan gennemgå følgende artikler sammen med jeres familie for at vejlede dem og andre, I elsker, i Jesu Kristi evangelium, i hans vejledning og i vise principper, der vil hjælpe os til at søge ham i en hektisk verden af i dag.

Samtaler om evangeliet

Jesu Kristi evangelium er for alle

Alle mennesker har brug for det håb og den forløsning evangeliet og Jesu Kristi forsoning giver os. Drøft med jeres familie nogle lærdomme fra ældste Jeffrey R. Hollands artikel om, hvordan I kan elske, dele og invitere nogen til at modtage og tage imod Jesu Kristi evangelium (se s. 4).

Gode principper for brug af medier

Teknologi og medier er nyttige redskaber, når de bruges korrekt. Gennemgå nogle vejledende principper på side 22, og drøft jeres families normer for brug af medier. Brug »Spørgsmål til overvejelse« til at overveje, hvad der går godt, og hvad der kan forbedres.

Følg Frelseren i tro

I sin artikel på side 40 fortæller ældste Benjamin M.Z. Tai om fire måder, hvorpå Frelseren hjælper os. Når I har gennemgået dem med jeres familie, så tal om, hvordan I er blevet hjulpet, når I har fulgt Frelseren i tro.