Liahona
Hvordan kan det at være en fredsstifter hjælpe mig til at indsamle Israel?
Marts 2024


»Hvordan kan det at være en fredsstifter hjælpe mig til at indsamle Israel?«, Liahona, mar. 2024.

Kom og følg mig

2 Nefi 28

Hvordan kan det at være en fredsstifter hjælpe mig til at indsamle Israel?

Nefi så, at folk i de sidste dage ville strides med hinanden (se 2 Ne 28:3-4, 20), men strid er ikke Herrens vej. Faktisk er vi nødt til at have en »højere og helligere«1 måde at omgås andre på for at indsamle Israel.

Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Hvis I mener det alvorligt med at hjælpe med at indsamle Israel og opbygge forhold, der vil vare i evighederne, er tiden nu inde til at lægge bitterhed til side. Nu er tiden inde til at holde op med at insistere på, at det er jeres vej, der er den eneste rigtige. Nu er tiden inde til at holde op med at gøre ting, der får andre til at gå på listefødder af frygt for at irritere jer. Nu er tiden inde til at begrave jeres krigsvåben. Hvis jeres verbale arsenal er fyldt med fornærmelser og beskyldninger, er tiden nu inde til at lægge dem væk. I vil rejse jer som en åndeligt stærk Kristi mand eller kvinde.«2

Vor himmelske Fader og Jesus Kristus elsker alle Guds børn uagtet deres forskelligheder. Satan forsøger at bruge vores forskelligheder til at splitte os, men ved at vælge fred frem for strid skaber vi et indbydende miljø, der drager folk til Herrens gengivne evangelium.

Overvej følgende situationer, og tænk over, hvordan I kan reagere med kærlighed:

Billede
folk holder skilte op

Hvis I er lidenskabelige omkring en politisk holdning, hvordan kan I så få en større forståelse i jeres samtaler med dem, der har et modstridende synspunkt?

Billede
to personer sidder med ryggen mod hinanden

Hvis jeres familie ikke kommer godt ud af det med hinanden, hvordan kan I så skabe et fredeligt miljø af kærlighed og accept?

Billede
vred mand ser på en computer

Hvis I føler jer oprørte over noget, I læser på de sociale medier, hvad kan I så gøre for at undgå at blive indblandet i et skænderi?