I hører til

Vores handlinger og tanker afspejler de forhold, vi værdsætter. Det samme gælder for vores pagtsforhold med vor himmelske Fader og Frelser.

Når vi værdsætter vores pagtsforhold med Gud, ændrer det alt. I stedet for at blive påvirket af verden bliver vi påvirket af ham og bliver mere som ham. Vores liv begynder at få mere mening og åndelig stabilitet og kraft. Pludselig overgår »at høre til« de jordiske tanker, om det, vi tror det, »at høre til« betyder.

Når det pagtsforhold med Gud kommer i første række, mister verdens hule forstyrrelser deres greb, og vi finder ægte personlig fred og tilhørsforhold. I en verden, der ikke ofte giver ting gratis, giver vor himmelske Fader kærligt sine pagtsvelsignelser uagtet vores status i denne verden (se 2 Ne 9:50-51).

Præsident Russell M. Nelson har smukt sagt, at »når vi først har indgået en pagt med Gud, forlader vi neutral grund for evigt. Gud vil ikke opgive sit forhold til dem, der har knyttet et sådant bånd til ham. Faktisk har alle, der har indgået en pagt med Gud, adgang til en særlig form for kærlighed og barmhjertighed«.¹

Vi afgør, om vi har et nært forhold til Gud – han er altid konstant for os, men vi må vælge at være konstante for ham. Og det guddommelige valg er både styrkende og befriende! Dette valg frigør os fra falske opfattelser af, hvem vi er, og fra de begrænsende lænker af verdslige forventninger.

Og når vi finder det tilhørsforhold til vor himmelske Fader, kan vi se udad og se andre, som han gør. Når jeg forstår, hans følelser for mig, forstår jeg bedre, hvordan han har det med andre, og min evne og mit ønske om at række ud og indsamle andre bliver stærkere.

Billede

Templet i Nauvoo ved solnedgang

Illustration af templet i Nauvoo ved solnedgang, af Max D. Weaver

Pagter lukker op for velsignelser

Vor himmelske Fader og Jesus Kristus ønsker, at vi indgår pagter med dem, så de kan velsigne os på de måder, vi har brug for, og ændre os på måder, der giver os mulighed for at vende tilbage til deres nærhed.

Jeg vil opfordre jer til at tage til Herrens hus så ofte, I kan. Når jeg forpligter mig til ofte og bevidst at tage derhen, modtager jeg lindring fra verden, og mine tanker og min natur bliver højnet.

Ved at holde vores pagter modtager vi præstedømmets kraft, der åbner for velsignelserne ved Frelserens forsoning i vores liv. Disse velsignelser omfatter helbredelse, vejledning, beskyttelse, hjælp, styrke, fred, perspektiv og glæde. Vor himmelske Fader ønsker at velsigne os med alt dette gennem vores pagtsforhold.

Hvis I endnu ikke har modtaget templets velsignelser, opfordrer jeg jer til at studere templets velsignelser, præstedømmets kraft, pagter og det, som Gud ønsker for jer. Vent ikke med at modtage hans lindring, kraft og kærlige hjælp.

Præsident Nelson har sagt:

»Jeg [vil] opfordre jer til ikke at vente indtil ægteskabet med at modtage begavelsen i Herrens hus. Begynd nu at lære og erfare, hvad det vil sige at være udrustet med præstedømmets kraft.

Og til alle jer, der har indgået tempelpagter, bønfalder jeg jer om at søge – i bøn og vedvarende – at forstå tempelpagter og -ordinancer. Åndelige døre vil åbnes. I vil lære, hvordan man åbner for sløret mellem himlen og jorden, hvordan man beder om, at Guds engle vil passe på jer, og hvordan I bedre modtager vejledning fra himlen. Jeres flittige indsats for at gøre det, vil forstærke og styrke jeres åndelige fundament.«²

Konstant omvendelse er endnu en smuk og kraftfuld måde at holde sig tæt til vor himmelske Fader og Jesus Kristus på. Ofte tror vi fejlagtigt, at hvis vi omvender os meget, så må vi være langt væk fra dem. Men faktisk tværtimod!

Omvendelse fører jer ikke længere væk fra dem – det bringer jer tættere på dem!

I kan få et større tilhørsforhold og et dybere forhold til dem gennem jeres bestræbelser på at vende jer til dem for at få hjælp og modtage tilgivelse.

Vi kan hver især føle, at vi er længere væk fra fuldkommenhed, end vi kunne tænke os, men jeg tror ikke, at vor himmelske Fader er lige så bekymret for det, som han er om vores ønske om og indsats for at prøve igen. Han elsker os, han ved, hvor vi er på vej hen, og han vil kærligt lede os fremad.

Anerkendelse af vores svagheder og fejltagelser kræver sårbarhed, men ved at omvende os indbyder vi vor himmelske Fader til at være tæt på den sårbare del af os. Den nærhed giver ham mulighed for at vise os sin store kærlighed og give os den heling, tilgivelse og sikkerhed, vi har brug for. Det er i denne forbindelse til Gud, at vi udvikler tillid og finder opmuntring og ægte tilhørsforhold.

Billede

skabelsen

Skabelsen [The Creation], af Annie Henrie Nader

Søg et højere perspektiv

Vores perspektiv kan bidrage til vores følelse af at høre til i Herrens Kirke. Vi kan vælge det perspektiv, at vores handlinger kan hjælpe vores menighed, hjælpeforening eller ældsternes kvorum til at blive et kærligt, hvor man kan føle, at man hører til. Når vi stræber efter at hjælpe andre med at høre til, øger det faktisk vores egen følelse af at høre til.

Fordi I er Guds barn, hører I til – uanset hvordan andre opfatter jer, eller hvordan I opfatter jer selv. Faderens plan for lykke er til jer, og I har en vigtig rolle at spille i den. I har hver især evnen til at bidrage på en særlig måde og tilhøre Guds rige, uanset om I er gift eller ej, eller hvad jeres uddannelse eller baggrund er.

En tanke, der gentagne gange er kommet til mit sind, er, at ordene »unge voksne«, og »enlige voksne« ikke er hvem, I virkelig er. Det er demografiske udtryk, der er med til at beskrive alder og ægteskabelig status, men de er ikke tilstrækkelige beskrivelser af sand evig identitet, formål og evne.

Betegnelser eller sammenligninger kan begrænse måden, hvorpå vi ser os selv og vores værdi og potentiale i Guds rige. Faktum er, at I er medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. I har indgået pagter med Gud. I har adgang til hans præstedømmekraft. I er medlemmer af Hjælpeforeningen eller ældsternes kvorum. I er, som præsident Nelson har sagt, Guds barn, pagtens barn og en Jesu Kristi discipel. Det er, hvem I først og fremmest virkelig er, og det er det, der vil »lede jer frem mod evigt liv i Guds celestiale rige«.³

Evangeliet blev gengivet gennem en ung voksen profet – Joseph Smith. Det er en mægtig tanke at tænke over. Vor himmelske Fader og Jesus Kristus betroede profeten og hans kammerater i den alder at genoprette Kirken. Gud stoler også på, at I er en del af dette store værk i disse sidste dage.

Hvis I ønsker at vide, hvem I er, og om I er elsket og værdsat, så spørg jeres Fader i himlen. Han vil altid fortælle jer sandheden om jer selv. Han vil hjælpe jer til at se jer selv, som han ser jer – med enorme evner og kærlighed. Han kan lede jer til store muligheder og en udvikling, I knap kan forestille jer!

Må vi alle kunne se hinanden og os selv, ikke ud fra alder eller ægteskabelig status, men gennem pagtsholderes forenende perspektiv, Jesu Kristi meddisciple, venner, brødre og søstre og Guds sønner og døtre. Og i disse evige roller og forhold vil vi finde den højeste og mest ægte følelse af at høre til.