Jeg var omgivet af mennesker, men følte mig stadig ensom

Anne Aketch

Da jeg flyttede langt væk hjemmefra, hjalp min forbindelse til himlen mig til at overvinde ensomhed.

Billede

en kvinde med lysstråler omkring sig, mens forskellige mennesker går omkring hende

Kender I den følelse, hvor I er omgivet af mennesker, men stadig føler jer helt alene?

Siden jeg forlod mit hjemland Uganda og flyttede til Dubai for at arbejde, har jeg følt mig ensom stort set hele tiden. Derhjemme i mit nabolag hilste folk på hinanden på gaden. Vi kendte hinanden. Vi støttede hinanden. Jeg havde mange venner og familie, som havde den samme tro som jeg.

Men det er ikke det samme her. Jeg bor i en meget anderledes kultur, i en stor by og omgivet af mennesker, der har travlt på deres arbejde. Og selvom jeg kommer i min menighed og har prøvet at lære andre unge voksne og medlemmer af menigheden at kende, så gør vores travle arbejdstider det næsten umuligt at se hinanden i mere end blot de par timer, vi bruger i kirken hver uge.

Dubai er stor og glamourøs, og jeg er taknemlig for at være her. Men det kan være så overvældende, især når man føler sig ensom. Folk har så meget her og synes at have styr på deres liv. Men når jeg bor blandt alle disse fine ting og smukke bygninger, tænker jeg sommetider:

Hvad gør jeg med mit liv? Er det overhovedet det rette sted for mig?

At finde et sted at høre til igen

Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, at »en følelse af at høre til er vigtig for vores fysiske, mentale og åndelige velbefindende«.¹ Jeg havde ikke indset, hvor afgørende den følelse af at høre til var, før jeg ikke længere følte den – ikke i kirken eller nogen andre steder overhovedet.

Hvordan skulle jeg kunne finde den nu, langt væk fra alle, jeg elskede?

Med tiden begyndte jeg at anerkende »Jesu Kristi centrale rolle for at høre til«.²

Selvom jeg stadig savnede mine venner og familie, begyndte jeg at få øjnene op for, at jeg ikke var blevet adskilt fra alle i mit liv, da jeg flyttede – jeg havde stadig en Frelser og en kærlig himmelsk Fader, der altid ønskede at holde forbindelsen til mig.

Så jeg begyndte at gøre, hvad jeg kunne for at få bedre forbindelse til dem hver dag. Jeg begyndte at lytte til Kom og følg mig-studiepodcasts, når jeg løb. Jeg tog mine høretelefoner i på arbejdet og lyttede til skrifterne, mens jeg udførte mine opgaver.

Vigtigst af alt lærte jeg, hvilken fantastisk gave det er at være i stand til at bede direkte til vor himmelske Fader. Jeg taler oftere og mere eftertænksomt til ham, end jeg nogensinde har gjort før. Når jeg føler mig ensom, beder jeg og føler hans trøst. Når jeg skriver en e-mail og prøver at være tålmodig med mine kolleger, beder jeg og beder ham om hjælp.

Jeg elsker det, som præsident Thomas S. Monson (1927-2018) sagde om bøn: »Til alle … som kæmper med store eller små udfordringer og vanskeligheder, bøn giver åndelig styrke; den er vores pas til fred. Bøn er det middel, hvorved vi henvender os til vor Fader i himlen, som elsker os. Tal til ham i bøn og lyt efter svaret. Mirakler udvirkes gennem bøn.«³

Ved at tage mig tid til dem i mit liv, især gennem oprigtig bøn, begyndte jeg at se, at selvom jeg ikke var omgivet af mit folk og min egen kultur, kunne jeg stadig være omgivet af Ånden og føle Guds kærlighed.

Vi kan altid være forbundet

Det er stadig svært, men jeg har håb for fremtiden. Og jeg er kommet til at tro på det, som bror Milton Camargo, førsterådgiver i Søndagsskolens hovedpræsidentskab, har sagt: »Herren Jesus Kristus lever i dag. Han kan have en aktiv, daglig tilstedeværelse i vores liv. Han er løsningen på vores problemer, men vi må hæve vores blik for at se ham.«⁴

Jeg er til tider stadig ensom, men jeg ved, at jeg altid, altid kan bede til min himmelske Fader og få adgang til Jesu Kristi forsoning.

Stående eller knælende, alene eller i en gruppe kan jeg bede.

Jeg kan græde til vor himmelske Fader.

Jeg kan takke ham.

Jeg kan bede om vejledning og beskyttelse.

Og gennem min pagtsforbindelse ved jeg, at jeg, en datter af en kærlig himmelsk Fader, altid vil tilhøre ham. Gennem hans vejledning kan jeg føle mig sikker på, at jeg er på det rette sted og gør det, han ønsker, jeg skal gøre.