Troens kvinde

Jeg elsker Herren Jesus Kristus og hans kirke, som er blevet gengivet til jorden i vore dage. Jeg værdsætter lærdommene fra hans hellige liv lige fra det nyfødte spædbarn til den opstandne mand, Guds Søn.

Når jeg har læst fra Bibelens sider har jeg for mit indre betragtet ham, mens han »gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.«¹ Mens jeg læste, var jeg til stede, da han oprejste den døde. Han helbredte de syge, bespiste 5.000, bragte trøst og håb og en fredsproces til den verden, som han havde skabt. Han tilgav dem, der hånede og torturerede og korsfæstede ham – for de vidste ikke, hvad de gjorde. Jeg så den guddommelige kærlighed og omsorg han viste sin mor, skønt han selv led umenneskelige smerter. Han overvandt døden, for at vi også kan gøre det. Han har beredt et sted til os i Himlen hos vor evige Fader. Han har lært os planen for lykke og givet os en vision om den og håb til at følge den. Hans liv var det største eksempel på offervilje og tjeneste for at opfylde Guds, sin Faders plan.

En sidste dages hellig kvinde, som følger Kristi eksempel i sin hverdag, begynder at opnå vor himmelske Faders plan for hende. Ved at handle således kan hun blive en væsentlig påvirkning til det gode i verden i dag og klare udfordringerne ved livet på jorden. Jeg har kendt sådanne kvinder, og de har været et strålende lys for mig. En sidste dages hellig kvinde, som følger Kristus, er en sand kristen i ordets bedste betydning. Hun er en troens kvinde, som stoler på Gud, har selvtillid og er uden frygt.

En troens kvinde stoler på Gud og møder modgang med håb. Hun kender til hans interesse for hende. Hun ved, at han kender hende. Hun elsker hans ord og drikker inderligt af det levende vand. Hun er taknemmelig for profeten, som han har sendt i disse sidste dage, og hun stoler på hans råd og følger det, for hun ved, at hun derved finder tryghed og fred. I bøn søger hun den venlige og sikre vejledning og hjælp fra en lyttende himmelsk Fader. Når hun beder, lytter hun – og muliggør, at kommunikationen kan være tovejs. Hun stoler på, at han på sin stille og blide måde vil lede hende ved hånden og besvare hendes bønner.²

En troens kvinde har selvtillid, fordi hun forstår vor himmelske Faders guddommelige plan og hendes rolle for at velsigne andre. Hun er overbevist om, at ethvert offer, hun yder, har en eller anden værdi set i et evigt perspektiv. Hun kender til ofre, fordi hun kender Frelserens liv. Hun ved, at hendes ofre måske i sammenligning er små, men hun ved, at vor himmelske Fader forstår og værdsætter det, hun gør for at styrke sit hjem, sin familie og den verden, som hun lever i. Hendes selvtillid vokser, fordi hun er retskaffen og yndig og elskværdig, hvilket er bedre end at være smuk. Hun har rene motiver. Hun er kærlig og blid og venlig. Hendes mand og hendes børn stoler på hende.³ Og det gør også de børn eller unge eller kvinder, som hun er kaldet til at undervise, lede og tjene og elske – de føler sig alle tiltrukne af hende på grund af den særlige ånd, som hun udstråler. Det er Guds billede, som man ser i hendes ansigt, som er tiltalende og betydningsfuldt.⁴ Hun er overbevist om, at hun danner en karakter og udfører gerninger, så hun en dag vil blive inviteret til at stå i sin himmelske Faders nærhed. Hun vil kunne gøre dette med en følelse af, at hun fuldt ud hører til der, for hun er kendt af ham og elsket og værdsat og påskønnet for evigt og altid.

En troens kvinde er uden frygt. Hun frygter intet ondt, for Gud er med hende.⁵ Der er intet tvetydigt, ingen forvirring i hendes liv. Hun kan leve et liv bygget på principper, for hun studerer lærdommene hos den fuldkomne lærer, Mesteren. Hun er et ædelt eksempel for alle, som kender hende. Hun er selvfølgeligt ikke fuldkommen, ikke fordi hun ikke følger fuldkomne principper eller Kristi fuldkomne eksempel, men fordi hun er et menneske. Hun holder sig væk fra dårlige påvirkninger og alt urent, og hvis det trænger ind på hendes territorium, så er hun som en løvinde, der beskytter sine unger. En troens kvinde uden frygt har mod til at tale med sine børn om handlinger, som kan ødelægge dem. De hører hende ikke kun drøfte sin overbevisning, men de ser hendes overbevisning i hendes hverdag – hvorledes hun klæder sig, hvad hun læser og ser, hvordan hun tilbringer sin fritid, hvad hun elsker og ler ad, hvem hun tiltrækker, og hvordan hun opfører sig til alle tider, i alle ting og på alle steder. Hun har sin egen bestemte stil, der er tiltalende, glad, oplivende og god. Vore små piger og unge piger kan trygt følge hendes eksempel. Vi beder om, at de også er frygtløse, når de søger og fremhæver det, der er opløftende, lykkeligt og anstændigt, for de er vores fremtid.

Jeg takker himlen for troens kvinder i vores tilværelse. En troens kvinde elsker Herren. Hun ønsker, at han ser det ved den måde, hun lever, ved de ord, hun taler, ved den tjeneste, hun yder for hans børn, ved hver eneste handling. Hun ved, at han elsker hende, selv om hun er ufuldkommen og stadig forsøger at blive bedre. Hun ved, at når hun gør sit bedste, er det tilstrækkeligt, således som præsident Hinckley har fortalt os.⁶

En troens kvinde er velsignet ved de trofaste mænd i sit liv, som bærer Guds præstedømme og ærer dette privilegium: Hendes far, biskop, ægtemand, brødre og sønner. De værdsætter hende og de guddommelige gaver, som Gud har givet sin datter. De støtter og opmuntrer, og de forstår hendes livs store mission som kvinde. De elsker hende, de velsigner hende. De velsignes til gengæld af denne troens kvinde, mens de sammen vandrer ad livets vej. De ved, som skriften lærer os, at »hellere to end én … For hvis de falder, kan den ene hjælpe den anden op.«⁷

Jeg udtrykker min taknemmelighed for de vidunderlige troens kvinder og store og ædle mænd og for min elskede familie, som har opløftet mig og inspireret mig hele mit liv. De har især været en stor velsignelse nu, hvor jeg har forsøgt at udfylde det hellige hverv fra Herren som Unge Pigers hovedpræsidentinde.

Kære brødre og søstre, vær forvisset om min kærlighed til jer og min store taknemmelighed over for vor Fader i Himlen og hans elskede Søn, Herren Jesus Kristus. Jeg vil ære og tjene dem af hele mit hjerte for evigt og være taknemmelig for privilegiet. I Jesu Kristi navn. Amen