Lev op til din kaldelse

For ikke så længe siden henvendte en ung mand, som jeg ikke kendte, sig til mig på et travlt sted. Han sagde stille, men med stor iver: »Ældste Eyring, jeg er netop blevet kaldet som præsident for ældsternes kvorum. Hvilket råd har du til mig?« Jeg var sikker på, at det, han havde brug for at vide og føle, kunne jeg ikke give ham der, hvor folk myldrede omkring os. Så jeg sagde: »Jeg vil give dig mit råd til generalkonferencen.«

Denne unge mand er ikke alene med hensyn til at ønske hjælp. Tusinder af Kirkens medlemmer over hele jorden bliver hver uge kaldet til at tjene, hvoraf mange af dem er nyomvendte. Der er tale om meget forskellige kaldelser, og forskellen på deres tidligere erfaring i Kirken er endnu større. Hvis I er en af dem, som kalder dem eller oplærer dem eller ganske enkelt holder af dem, som vi alle gør, så er der nogle ting, man må vide om, hvordan man hjælper dem til at få succes.

Måske tænker I først på at sørge for, at de får en håndbog, undervisningsmateriale eller de optegnelser, de skal føre. I giver dem måske en liste over tidspunkterne og stederne for de møder, de skal komme til. Så vil I måske til at fortælle dem, hvordan deres arbejde vil blive vurderet, da I bemærker bekymringen i deres øjne.

Ser I, selv det nyeste medlem af Kirken ved, at et kald til at tjene først og fremmest bør være en hjertesag. Det er ved at give hele vores hjerte til Mesteren og holde hans befalinger, at vi kommer til at kende ham. Med tiden og ved forsoningens kraft bliver vores hjerte forandret, og vi kan blive som ham. Der er en bedre måde til at hjælpe dem, som bliver kaldet, end blot at beskrive, hvad der forventes.

Det, de har brug for, endog mere end oplæring i deres pligter, er at se med åndelige øjne på, hvad det betyder at blive kaldet til at tjene i Jesu Kristi genoprettede kirke. Dette er Guds rige på jorden. På grund af dette har den en kraft langt større end nogen anden sag, hvori mennesker kan engagere sig. Denne kraft afhænger af troen hos dem, som er kaldet til at tjene i den.

Og derfor giver jeg mit råd til alle, mand eller kvinde, pige eller dreng, som er blevet kaldet eller som engang vil blive det. Der er nogle få ting, som I må lære er sande. Jeg vil forsøge at sætte ord på dem. Kun Herren kan ved hjælp af Helligånden lægge dem dybt i jeres hjerte. Her er de:

For det første er I kaldet af Gud. Herren kender jer. Han ved, hvem han ønsker skal tjene i hver enkelt stilling i sin kirke. Han valgte jer. Han har beredt en vej, så han kunne udstede jeres kald. Han gengav præstedømmets nøgler til Joseph Smith. Disse nøgler er blevet givet videre i en ubrudt linie til præsident Hinckley. Ved disse nøgler modtog andre præstedømmetjenere nøgler til at præsidere i stave og ward, i distrikter og grene. Det var ved hjælp af disse nøgler, at Herren kaldte jer. Disse nøgler omfatter en ret til åbenbaring. Og åbenbaring kommer i svar på bønner. De, der blev inspireret til at anbefale jer til denne kaldelse, gjorde det ikke, fordi de kunne lide jer, eller fordi de havde brug for nogen til at udføre en bestemt opgave. De bad og følte et svar i form af, at I var den, der skulle kaldes.

Den, der kaldte jer, udstedte ikke kaldet, blot fordi han ved et interview fandt ud af, at I var værdige og villige til at tjene. Han bad om at lære at kende Herrens plan for jer. Det var bøn og åbenbaring til dem, der er bemyndiget af Herren, som bragte jer her. Jeres kaldelse er et eksempel på en kilde af kraft, der er enestående for Herrens kirke. Mænd og kvinder er kaldet af Gud ved profeti og ved håndspålæggelse af dem, som Gud har bemyndiget.

I er kaldet til at repræsentere Frelseren. Jeres stemme i forbindelse med vidnesbyrd bliver den som hans stemme, jeres hænder, der opløfter, bliver som hans hænder. Hans værk er at velsigne sin Faders åndelige børn med mulighed for at vælge evigt liv. Altså, jeres kaldelse er at velsigne andre. Det gælder selv i de mest almindelige opgaver, I har fået, og på tidspunkter, hvor I måske gør noget, som tilsyneladende ikke er forbundet med jeres kald. Blot den måde, I smiler på, eller den måde, I hjælper nogen på, kan opbygge deres tro. Og skulle I glemme, hvem I er, så kan blot den måde, I taler på, og den måde, I opfører jer på, ødelægge tro.

Jeres kald har evige konsekvenser for andre og for jer selv. I den kommende verden kan tusinder kalde jer velsignede, endog flere end de mennesker, I tjener her. Det vil være forfædrene og efterkommerne af dem, som vælger evigt liv på grund af noget, I har sagt eller gjort eller endog den, I var. Hvis nogen afviser Frelserens invitation på grund af, at I ikke gjorde alt det, I kunne have gjort, vil deres sorg blive jeres. Ser I, der er ingen små kaldelser til at repræsentere Frelseren. Jeres kald omfatter alvorlige ansvar. Men I behøver ikke at frygte, fordi sammen med jeres kald er der store løfter.

Et af disse løfter er det andet, I skal vide. Det er, at Herren vil vejlede jer ved åbenbaring, ligesom han kaldte jer. I skal bede i tro om åbenbaring for at vide, hvad I skal gøre. Sammen med jeres kald kommer løftet om, at svarene vil komme. Men den vejledning kommer kun, når Herren er sikker på, at I vil adlyde. For at komme til at kende hans vilje skal I være forpligtet til at udføre den. Ordene »din vilje ske«, skrevet i hjertet, er vinduet til åbenbaring.

Svaret kommer ved Helligånden. I vil ofte få brug for denne vejledning. For at have Helligånden som jeres ledsager skal I være værdige, renset ved Jesu Kristi forsoning. Derfor vil jeres lydighed mod befalingerne, jeres ønske om at gøre hans vilje og jeres bøn i tro afgøre, hvor tydeligt Mesteren kan vejlede jer med svar på jeres bønner.

Ofte vil svarene komme, mens I studerer skrifterne. De indeholder beretninger om, hvad Herren gjorde i sin jordiske tjenestegerning og den vejledning, som han har givet sine tjenere. De indeholder lærdomme, som vil gælde altid og i enhver situation. Overvejelse af skrifterne vil få jer til at stille de rigtige spørgsmål i bønnen. Og lige så sikkert, som himlene blev åbnet for Joseph Smith, efter at han havde overvejet skrifterne i tro, vil Gud besvare jeres bønner, og han vil lede jer ved hånden.

Der er noget tredje, som I skal vide: Ligesom Gud har kaldet jer og vil vejlede jer, vil han give jer evner. I har brug for disse evner. Jeres kaldelse vil i sandhed medføre modgang. I er i Mesterens tjeneste. I er hans repræsentant. Evige liv afhænger af jer. Han mødte modgang, og han sagde, at det at møde modgang ville være loddet for dem, han kaldte. De kræfter, der er opstillet mod jer, vil ikke alene forsøge at ødelægge jeres værk, men at slå jer ned. Apostlen Paulus beskrev det på denne måde: »Kampen [står] ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.«¹

Der vil komme tider, hvor I føler jer overvældet. En af de måder, hvorpå I vil blive angrebet, er med utilstrækkelighedsfølelser. Tja, I er ikke gode nok til at bestride et kald til at repræsentere Frelseren alene ved jeres egen kraft. Men I har adgang til mere, end jeres naturlige evner tillader, og I arbejder ikke alene.

Herren vil højne det, I siger, og det, I gør, i øjnene på de mennesker, I tjener. Han vil sende Helligånden for at tilkendegive for dem, at det, I sagde, var sandt. Det, I siger og gør, vil indeholde håb og vejlede mennesker langt ud over jeres naturlige evner og jeres egen forståelse. Dette mirakel har været et kendetegn på Herrens kirke i alle uddelinger. Det er så meget en del af jeres kaldelse, at I kan begynde at tage det for givet.

Jeres afløsningsdag vil lære jer en storslået lektie. Den dag, hvor jeg blev afløst som biskop, kom et af wardsmedlemmerne hjem til mig bagefter og sagde: »Jeg ved, at du ikke længere er min biskop, men kunne vi tale sammen bare én gang mere? Du har altid sagt det, jeg havde brug for, og givet mig sådan nogle gode råd. Den nye biskop kender mig ikke, som du gør. Kunne vi bare tale én gang mere?«

Tøvende gav jeg efter. Medlemmet satte sig ned i en stol over for min. Det syntes at være præcis som det havde været hundredvis af de gange, jeg havde interviewet medlemmer af wardet som dommer i Israel. Samtalen begyndte. Så kom øjeblikket, hvor der var brug for rådgivning. Jeg ventede på, at ideerne, ordene og følelserne flød ind i mit sind, som de altid havde gjort.

Der kom intet. I mit hjerte og sind var der kun stilhed. Efter nogle øjeblikke, sagde jeg: »Undskyld. Jeg påskønner din venlighed og din tillid. Men jeg er bange for, at jeg ikke kan hjælpe dig.«

Når I bliver afløst fra jeres kaldelse, vil I lære det, jeg lærte dengang. Gud forstørrer evnerne hos dem, han kalder, selv i det, som I måske betragter som små og uvæsentlige opgaver. I får gaven til at se, hvordan jeres evner forøges. Vær taknemmelig, mens den gave er jeres. I vil påskønne dens værdi mere, end I kan forestille jer, når den er væk.

Herren vil ikke alene forstørre jeres indsats’ kraft. Han vil arbejde med jer. Hans røst til fire missionærer, kaldet af profeten Joseph Smith til en svær opgave, giver mod til alle, som han kalder i sit rige: »… og jeg selv vil gå med dem og være midt iblandt dem. Jeg er deres talsmand hos Faderen, og intet skal få overhånd over dem.«²

Fordi Frelseren er et opstandent og herliggjort væsen, er han ikke fysisk hos alle sine tjenere hvert øjeblik. Men han er fuldstændig opmærksom på dem og deres omstændigheder og er i stand til at gribe ind med sin magt. Det er derfor, han kan love jer: »Og den, som modtager jer, hos ham vil jeg også være; thi jeg vil gå foran jer. Jeg vil være på jeres højre og venstre side; min Ånd skal være i jeres hjerter og mine engle rundt omkring jer til at styrke jer.«³

Der er endnu en måde, hvorpå Herren vil give jer evner i jeres kaldelse til at tjene ham. I vil nogle gange føle, måske mange gange, at I ikke kan gøre alt det, I føler, I skal gøre. Jeres ansvars tunge byrde vil synes for stor. I vil bekymre jer over, at I ikke kan tilbringe mere tid med jeres familie. I vil spekulere på, hvordan I kan finde tid og energi til at imødekomme jeres ansvar, ud over jeres familie og jeres kaldelse. I kan føle modløshed og endog skyld, efter at I har gjort alt det, I kunne, for at imødekomme alle jeres forpligtelser. Jeg har haft sådanne dage og sådanne nætter. Lad mig fortælle jer, hvad jeg har lært.

Det er dette: Hvis jeg kun tænker på min egen præstation, bliver min bedrøvelse større. Men når jeg husker, at Herren lovede, at hans kraft ville følge mig, begynder jeg at se efter beviser på, hvad han har gjort for de mennesker, som jeg skal tjene. Jeg beder om med åndelige øjne at kunne se virkningen af hans kraft.

Så begynder jeg uvægerligt at huske ansigter på mennesker. Jeg husker lyset i øjnene på mit barn, hvis hjerte blev blødgjort, glædestårerne på kinderne af en pige på den bageste række i søndagsskoleklassen, som jeg underviste, eller et problem, der blev løst, før jeg fik tid til at tage mig af det. Så ved jeg, at jeg har gjort tilstrækkeligt, for at de løfter, Joseph Smith gav, atter kan blive opfyldt: »Lad os derfor, inderligt elskede brødre, gøre alt, hvad der står i vor magt; da kan vi med større vished vente at se Guds frelse og hans arm åbenbaret.«⁴

I kan få den største forvisning om, at jeres styrke vil blive mangedoblet af Herren. Alt, hvad han beder om, er, at I gør jeres bedste og giver hele jeres hjerte. Gør det med glæde og med troens bøn. Faderen og hans elskede Søn vil sende Helligånden som jeres ledsager til at vejlede jer. Jeres indsats bliver gjort større hos de mennesker, I tjener. Og når I ser tilbage på det, som nu synes som tider med tjeneste og ofre, vil ofrene være blevet til velsignelser, og I vil vide, at I har set Guds arm opløfte dem, I har tjent for ham, og opløfte jer.

Jeg ved, at Gud Faderen lever. Han hører og besvarer vore bønner. De, som vi tjener, er hans åndelige børn. Dette er Jesu Kristi sande Kirke. Hans navn er det eneste navn, ved hvilket vor Faders børn kan helliggøres og opnå evigt liv. Præstedømmets nøgler udøves af Herrens levende profet, Gordon B. Hinckley.

Jeg vidner om, at Frelseren lever og leder sin levende kirke. Det ved jeg. Jeg er et vidne for ham og om ham. Han ser og påskønner jeres trofaste tjeneste i det værk, han har kaldet jer til.

I Jesu Kristi navn. Amen.