Kom til Zion! Kom til Zion!

Når vi mødes med Kirkens medlemmer over hele verden, synes én udfordring at forekomme overalt: At have tilstrækkelig tid til at gøre alt det, der skal gøres. De, som kun råder over få midler, har behov for mere tid til at skaffe sig livets fornødenheder. De, som har tilstrækkeligt, har behov for mere tid til at nyde livets bekvemmeligheder. Udfordringen er skræmmende, for tiden er afmålt – mennesket kan hverken forlænge dagen eller strække året.

Verden er den skyldige. Mens verden kæmper med, hvordan man mere effektivt kan styre sin tid, lokker den os til at hellige os stadig flere jordiske gøremål. Men livet er ikke en kamp med tiden – det er en kamp mellem godt og ondt.

En af de mere besværlige beslutninger i livet er, hvad vi skal stille op over for alt dette. I 1872 gav profeten Brigham Young de hellige et råd vedrørende netop dette emne. Han sagde: »Stop! Vent! Når I står op om morgenen, og før I tillader jer at spise én mundfuld mad, kald da jeres hustru og børn sammen … bøj jer for Herren, bed ham om at tilgive jeres synder og beskytte jer gennem dagen, at bevare jer fra fristelse og alt ondt og lede jeres skridt på rette vej, så at I kan gøre noget den dag, som vil gavne Guds rige på jorden. Har I tid til at gøre dette? … Dette er det råd, som jeg har til de sidste dages hellige i dag. Stop, skynd jer ikke … I har for travlt; I går ikke nok i kirke, I beder ikke nok, I læser ikke nok i skrifterne, I mediterer ikke nok, I er hele tiden på farten og har så travlt, at I ikke ved, hvad I skal gøre først … Lad mig blot sige det med et enkelt ordsprog – et af de mest enkle og almindelige, som kan bruges – ›Hold jeres dør åben,‹ så at når tingene kommer, kan I fylde jeres hjem dermed.«¹

Brug evangeliets plan, når I skal prioritere. Herren har sagt: »Stræb derfor ikke efter det, der er af denne verden, men stræb først efter at opbygge Guds rige [eller Zion], og at grundfæste hans retfærdighed, og så skal alt dette gives jer i tilgift.«²

Som dreng, hvor jeg voksede op i det sydlige Utah, var begreberne forbundet med Zion meget mere uklar for mig, end de er i dag. Vi boede i en lille by ikke så langt fra Zion National Park. I kirken sang vi ofte disse velkendte ord:

I mit drengesind så jeg de storslåede klipper og tårnhøje tinder af sten i denne nationalpark. I kløfterne mellem de stejle bjergsider bugtede der sig en flod, som nogle gange var rolig, og som andre gange var en rivende strøm. I kan sikkert forestille jer den forvirring, som jeg som dreng følte, når jeg forsøgte at få ordene i salmen til at passe sammen med de kendte omgivelser i denne smukke nationalpark. Skønt de ikke passede sammen fuldstændig, fæstnede der sig i mit sind et billede af, at Zion var noget majestætisk og guddommeligt. Gennem årene har jeg fået en større forståelse. I skrifterne læser vi: »Derfor, sandelig, så siger Herren: Lad Zion fryde sig, thi dette er Zion: DE RENE AF HJERTET.«⁴

Det bør være et mål for hvert eneste medlem af denne kirke at grundfæste Zion. Vi kan med sikkerhed sige: Når vi af hele hjertet bestræber os på at frembringe og grundfæste Zion, forsvinder frustrationerne over at have for lidt tid. Der er mange glæder og velsignelser ved at engagere sig i denne ædle sag. Vores personlige tilværelse forandres. Hjemmet er ikke længere et hotel, men et sted, hvor der hersker fred, tryghed og kærlighed. Selv samfundet forandres. I Zion ophører splid og skænderier, klasseskel og had forsvinder, ingen er fattig – åndeligt eller timeligt; og al slags ugudelighed findes ikke mere. Som mange har bevidnet, så kunne der »i sandhed ikke findes noget lykkeligere folk … der var blevet skabt ved Guds hånd.«⁵

Den fordums profet Enok arbejdede i mange år på at bringe sit folk i denne tilstand af retfærdighed. Ligesom på vores tid levede de også i en tid med ugudelighed, krige og blodsudgydelse. Men de retfærdige mennesker gav agt. »Og Herren kaldte sit folk ZION, fordi de var af ét hjerte og ét sind og levede i retfærdighed, og der fandtes ingen fattige blandt dem.«⁶

Læg særlig mærke til ordet fordi i dette skriftsted. Zion er grundfæstet og trives, fordi dets indbyggere lever og arbejder under inspiration fra Gud. Zion gives ikke som en gave, men fordi mennesker, der er dydige og har indgået pagt, tiltrækkes og opbygger det. Præsident Spencer W. Kimball har sagt: »Når vi sammen synger ›Kom til Zion,‹ mener vi … kom til wardet, grenen, missionen, staven og hjælp til med at opbygge Zion.«⁷ Når de sidste dages hellige således samles på den måde, som Herren har anvist, og samvittighedsfuldt stræber efter at frembringe Zion som »vor Guds og hans Kristi rige,«⁸ som forberedelse til Herrens andet komme.⁹

Præsident Hinckley har mindet os om, at »den sag, som vi er engageret i, ikke er nogen almindelig sag. Det er Kristi sag. Det er Guds, vor evige Faders, rige. Det er opbygningen af Zion på jorden.«¹⁰

»Hvis vi skal opbygge det Zion, som profeterne har talt om, og om hvilket Herren har givet et storslået løfte, må vi frigøre os fra vores altopslugende egoisme. Vi må overvinde vores kærlighed til behageligheder, så kommer vi i netop denne bestræbelse og anstrengelse, selv i vores yderste elendighed, til at kende vor Gud bedre.«¹¹

Blandt de lærdomme, som er kilden til denne højeste præstedømmeorden, er kærlighed, tjeneste, arbejde, uafhængighed, indvielse og forvaltning.¹² For bedre at kunne forstå, hvordan vi kan bygge Zion på disse grundlæggende sandheder, så lad os se nærmere på fire af dem.

Den første er kærlighed.

Jesus sagde: »›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹

Det er det største og det første bud.

Men der er et andet, der står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹

På de to bud hviler hele loven og profeterne.«¹³

At elske Gud er mere end noget andet tvinger os til at styre vore prioriteter og indrette vores liv, så det er i harmoni med ham. Vi lærer at elske alt, hvad Gud har skabt, også vore medmennesker. Når vi lader Gud gå forud for alt andet, nærer det en større kærlighed og hengivenhed mellem mand og hustru, forældre og børn. I Zion finder vi, at »enhver skal søge sin næstes fordel og gøre alting med øjet alene fæstet på Guds ære.«¹⁴

Det næste er arbejde. Arbejde er en fysisk, mental eller åndelig indsats. Herren har befalet, at »i dit ansigts sved skal du spise dit brød.«¹⁵ Arbejde er kilden til lykke, selvværd og fremgang. I Guds rige er der ikke plads til bedrag og begærlighed. Arbejdet skal bestå i en ærlig indsats med dette overordnede, guddommelige formål: »Arbejderen i Zion skal arbejde for Zion, thi dersom han arbejder for penge, skal han omkomme.«¹⁶

Uafhængighed er det næste. Det er forudsætningen for personlig handlefrihed og tryghed. Herren har befalet denne kirke og dens medlemmer være beredte, selvhjulpne og uafhængige.¹⁷ I tider med overflod er det tid til at leve sparsommeligt og samle sig et forråd. I tider med knaphed er det tid til at leve beskedent og trække på disse forråd.

»Ingen sidste dages hellig, som fysisk og følelsesmæssigt er i stand til at klare sig selv, vil frivilligt overlade arbejdet med at forsørge sig selv og sin familie til nogen som helst anden. De vil, så længe de kan, forsørge sig selv og deres familie åndeligt og timeligt, under Herrens inspiration og ved hjælp af eget arbejde.«¹⁸

Vi er sønner og døtre af Gud og helt afhængige af ham med hensyn til alt, hvad vi har. Hvis vi holder hans befalinger, svigter han os aldrig. Men vor himmelske Fader gør ikke det for os, som vi selv kan og bør gøre. Han forventer af os, at vi bruger de midler, vi får af ham, til omsorg for os selv og vores familie. Når vi gør det, er vi uafhængige.¹⁹

Og til sidst, indvielse. Pagten om indvielse omfatter offervilje, indbefatter kærlighed, arbejde og uafhængighed og er grundlæggende for opbygningen af Guds rige. »Og Zion skal ikke blive opbygget,« har Herren sagt, »uden efter de grundsætninger, som udgør det celestiale riges lov.«²⁰ Pagten om indvielse er afgørende for denne lov. En dag skal vi anvende den i sin fylde. Denne pagt omfatter at »give af sin tid, sine talenter og midler til dem, der er i trang – hvad enten det er åndeligt eller timeligt – og til opbygning af Herrens rige.«²¹

Disse principper – kærlighed, arbejde, uafhængighed og indvielse er givet af Gud. De, som antager dem og lever i overensstemmelse dermed, bliver rene af hjertet. Retfærdig enighed er kendetegnende for deres samfund. Deres fred og harmoni bliver et banner for alle folkeslag. Profeten Joseph Smith har sagt:

»Opbygningen af Zion er en sag, der har interesseret Guds folk i alle tidsaldre; det er et tema, som profeter, præster og konger har dvælet ved med særlig glæde og fryd … det er overladt til os at se, deltage i og hjælpe med til at videreføre [Zions] sidste dages herlighed … et værk, der er bestemt til at tilvejebringe mørkets magters udryddelse, jordens fornyelse, Guds herlighed og den menneskelige families frelse.«²²

Jeg vidner om, at dette er sandt. Præsident Gordon B. Hinckley er Guds profet på jorden, ligesom Joseph Smith jun. var det. Guds rige er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, og den skal blive Zion i al sin skønhed. Kristus er verdens Frelser, den levende Guds elskede Søn, den Hellige. I Jesu Kristi navn. Amen.