Den verdensomspændende kirke bliver velsignet ved profeternes røst

Hvor er det en glæde og et privilegium at være en del af denne verdensomspændende kirke og blive undervist og opløftet af profeter, seere og åbenbarere! Denne konference udsendes til 68 lande og oversættes til 55 sprog. Det er i sandhed en verdensomspændende kirke med medlemmer spredt i alle jordens lande. Vi er alle børn af en levende og kærlig Gud, vor himmelske Fader. Jeg giver udtryk for min kærlighed til jer, mine kære brødre og søstre.

For blot tre måneder siden var vi sammen under præsident Gordon B. Hinckleys inspirerede lederskab ved indvielsen af det genopbyggede tempel i Nauvoo. Det bragte os tilbage til profeten Joseph og fornyede vore minder om de første hellige, deres ofre, sorger og tårer, men også deres mod, tro og tillid til Herren. Jeg har ingen forfædre blandt pionererne i 1800-tallet. Men siden de første dage som medlem af Kirken har jeg følt et tæt slægtskab til disse første pionerer, som krydsede prærien. De er mine åndelige forfædre, ligesom de er det for hvert eneste medlem af Kirken, uanset nationalitet, sprog eller kultur. De har etableret ikke blot et trygt sted i Vesten, men også det åndelige fundament for opbygningen af riget i alle verdens nationer.

Idet budskabet om Jesu Kristi gengivne evangelium nu bliver accepteret over hele verden, er vi alle pionerer i vores egen sfære og situation. Det var i virvaret efter anden verdenskrig i Tyskland, at min familie første gang hørte om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. George Albert Smith var præsident dengang. Jeg var blot et lille barn, og vi havde mistet alle materielle ejendele to gange inden for blot syv år. Vi var flygtninge med en usikker fremtid. I løbet af disse syv år fik vi dog mere end noget pengebeløb nogen sinde kunne købe. Vi fandt et fantastisk tilflugtssted, et sted med forsvar mod fortvivlelse – Jesu Kristi gengivne evangelium og hans kirke, ledet af en sand og levende profet.

På dette tidspunkt i min barndom legede jeg i udbombede huse og voksede op med den altid tilstedeværende konsekvens af en tabt krig og bevidstheden om, at mit eget land havde påført mange lande forfærdelig smerte under den skrækkelige anden verdenskrig.

De gode nyheder om, at Jesus Kristus havde udført en fuldkommen forsoning for menneskeheden, idet han forløste dem alle fra graven og belønnede hver eneste i forhold til hans eller hendes gerninger, var den helbredende kraft, som bragte håb og fred tilbage til mit liv.

Uanset hvad vore udfordringer i livet er, kan vore byrder blive lette, hvis vi ikke alene tror på Kristus, men også på hans evne og hans magt til at rense og trøste os samt acceptere hans fred.

Præsident David O. McKay var profet i mine teenageår. Det var som om, jeg kendte ham personligt: Jeg kunne føle hans kærlighed, venlighed og ophøjethed, han gav mig tillid og mod i mine unge år. Selv om jeg voksede op tusinder af kilometer væk i Europa, følte jeg, at han stolede på mig, og jeg ville ikke skuffe ham.

En anden kilde til styrke var et brev, som var skrevet af apostlen Paulus, mens han var i fangenskab. Det var henvendt til Timotheus, hans mest betroede assistent og ven. Han skrev:

»For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed.

Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre« (2 Tim 1:7-8).

Disse ord fra en af Frelserens fordums apostle havde stor betydning for mig i efterkrigstiden, ligesom de har i dag. Dog er der mange af os, som tillader vores frygt at kontrollere os i disse tider med international spænding, økonomisk og politisk usikkerhed og personlige udfordringer.

Gud taler til os med en konsekvent røst. Gud vil tage sig af hele den menneskelige familie på samme måde. Måske bor vi i et stort ward eller en lille gren, vores klima eller plantevækst kan være forskellig, den kulturelle baggrund og sproget varierer, og vores hudfarve kan være helt forskellig. Men det gengivne evangeliums universelle magt og velsignelser er til rådighed for alle, uanset kultur, nationalitet, politisk system, tradition, sprog, økonomisk situation eller uddannelse.

I dag har vi igen apostle, seere og åbenbarere, som er vægtere på tårnet, budbringere af himmelsk, helsebrin-gende sandhed. Gud taler til os gennem dem. De er i høj grad opmærksomme på de forskellige situationer, vi medlemmer lever i. De er i denne verden, men ikke af denne verden.

Vi har en levende profet på jorden, det er præsident Gordon B. Hinckley. Han kender vore udfordringer og frygt. Han har inspirerede svar. For et år siden underviste han os på sin optimistiske og tydelige måde. Han sagde:

»Der er ikke grund til at frygte. Vi kan have fred i vores hjerte og fred i vores hjem. Vi kan være en positiv indflydelse i denne verden, hver eneste af os …

… Vores tryghed ligger i omvendelse. Vores styrke kommer af lydighed over for Guds befalinger« (»De tider, vi lever i«, Liahona, jan. 2002, s. 86).

Profeterne taler til os i Herrens navn og med tydelighed. Mormons Bog bekræfter: »Thi Gud Herren oplyser forstanden, og han taler til mennesker i deres eget sprog og til deres forstand« (2 Nephi 31:3).

Det er vores ansvar ikke alene at lytte, men også at handle i henhold til hans ord, så vi kan gøre krav på velsignelserne ved det gengivne evangeliums ordinancer og pagter. Han sagde: »Jeg, Herren, er forpligtet, når I gør, hvad jeg siger, men når I ikke gør, hvad jeg siger, har I intet løfte« (L&P 82:10).

Der kan være tider, hvor vi føler os overvældet, sårede eller på grænsen til fortvivlelse, mens vi af al kraft forsøger at være fuldkomne medlemmer af Kirken. Vær forvisset om, at der er balsam i Gilead. Lad os lytte til profeterne i vor tid, når de hjælper os med at fokusere på det, som er centralt i Skaberens plan for hans børns evige skæbne. Herren kender os, han elsker os, han ønsker, at vi skal opleve succes, og han opmuntrer os ved at sige: »Og se til, at alt … gøres med visdom og orden; thi det forlanges ikke, at [mænd og kvinder] skal løbe hurtigere, end [de] har styrke til … [men] det er nødvendigt, at [de] er flittig[e]« (Mosiah 4:27).

Er vi flittige med hensyn til at efterleve Guds befalinger uden at løbe hurtigere, end vi har styrke til? Eller slentrer vi bare af sted i ro og mag? Bruger vi vores tid, talenter og midler klogt? Fokuserer vi på det, der betyder mest? Følger vi profeternes inspirerede råd?

Et eksempel på, hvad der er af stor betydning for menneskeheden, er, at vi styrker vores egen familie. Princippet om familieaften blev givet til os i 1915. Præsident McKay mindede i 1964 atter forældrene om »at ingen anden succes kan erstatte fiasko i hjemmet« (citeret fra J.E. McCulloch, Home: The Savior of Civilization, 1924, s. 42; i Conference Report, april 1964, s. 5). I 1995 opfordrede vor tids profeter hele verden til at styrke familien som samfundets grundlæggende enhed. Og for blot tre år siden udtalte Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum: »Vi råder forældre og børn til at prioritere familiebøn, familieaften, studium af og instruktion i evangeliet samt sunde familieaktiviteter højest. Uanset hvor værdige eller relevante andre krav eller aktiviteter måtte være, må de aldrig få lov til at erstatte de guddommeligt pålagte pligter, som kun forældre og familier kan udføre på rette måde« (»Brev fra Det Første Præsidentskab«, Liahona, dec. 1999, s. 1).

Lad os i ydmyghed og tro genopfriske vores indvielse og vores forpligtelse til at følge profeterne, seerne og åbenbarerne med al flid. Lad os lytte og blive undervist og opløftet af dem, som har alle rigets nøgler. Og mens vi deltager i denne konference, må da vores hjerte blive forandret, så der opstår et stort ønske om at gøre godt (se Alma 19:33), og vi kan være pionerer i opbygningen af et åndeligt grundlag, som grundfæster Kirken i vores del af verden. I Jesu Kristi navn. Amen.